Nyhed
Læsetid: 4 min.

USA: Global klima-aftale kan ikke realiseres

Endnu en forhandlingsrunde er slut uden fremskridt. Til gengæld viser hidtil afgivne klimaløfter, at 65 pct. af CO2-reduktionen vil blive gennemført i u-lande, kun 35 pct. i i-lande
En dobbeltgænger af Barack Obama demonstrerer udenfor de internationale forhandleres møde i Bangkok. USA gjorde det i forbindelse med mødet klart, at det er meget urealistisk at nå en bindende fælles klima-aftale.

En dobbeltgænger af Barack Obama demonstrerer udenfor de internationale forhandleres møde i Bangkok. USA gjorde det i forbindelse med mødet klart, at det er meget urealistisk at nå en bindende fælles klima-aftale.

Pornchai Kittiwongsakul

Udland
9. april 2011

Skal man le eller græde?

»Nu må parterne virkelig smøge ærmerne op og komme i gang med arbejdet,« siger chefen for FN's Klimasekretariat Christiana Figueres. Hun sidder på podiet ved et pressemøde fredag eftermiddag mod afslutningen af en uges genoptagne klimaforhandlinger i Bangkok.

Forhandlingsmødet med 2.000 delegerede fra 175 lande er ved at slutte i frustration og fravær af fremskridt, og Christiana Figueres udsagn er en besværgelse, som iagttagere af processen har hørt rigtig mange gange siden COP13 på Bali i 2005: Nu er tiden inde. Nu er man i den afgørende fase. Nu må landene tage ansvar. Eller som ngo-repræsentanten Lim Li Lin, Third World Network, siger på græsrøddernes pressemøde: »Nu er det sandhedens time.«

Faktum efter Bangkok-mødet er, at det, der siden Bali har været forhandlingsprocessens endemål en global, juridisk forpligtende klima-aftale mere end nogensinde fremstår som en luftspejling. De heroiske udsagn om, at det er nu, det gælder, klinger hult. Aftalen kom ikke på COP15 i København, den kom ikke på COP16 i Cancun, og ingen i Bangkok har foregøglet, at den vil komme på COP17 i Durban, Sydafrika, til december. Faktisk nævnes en global aftale ikke mere som slutmål, når Figueres holder pressemøde, eller FN-sekretariatet udsender sin pressemeddelelse ved Bangkok-seancens afslutning.

Og i realiteten tog USA formentlig livet af de tilbageværende forhåbninger, da den amerikanske chefforhandler Todd Stern onsdag aften sagde ikke i Bangkok, men i New York at en bindende gobal aftale er not doable, »ikke realiserbar«.

»Meget af det, der kom til udtryk i de meget høje forventninger ved starten af hele denne proces, var urealistisk,« sagde Stern i et interview med finansmediet Bloomberg.

»Jeg mener ikke, det er nødvendigt med internationalt bindende mål for udledningerne, så længde man har nationale love og regler,« sagde han og påpegede, at internationale bindende mål »blot får folk til at gå med til mindre.«

Todd Stern sagde, at FN-forhandlingsprocessen »ikke er den eneste platform« for klimabeskyttelse. Tværtimod har den tendens til at »blive en platform, der primært er fokuseret på retoriske angreb og forsvar.«

Rundt i cirkler

Det blev bekræftet på Bangkok-mødet, der sluttede fredag aften.

Her rettede såvel u-lande som ngo'er skarpe angreb på i-landene for ikke at ville forpligte sig på nye CO2-reduktionsmål via en forlængelse af Kyoto-protokollen. Protokollen definerer for tiden frem til 2012 de juridisk bindende mål for CO2-reduktioner i i-landene minus USA. Tilbage på COP13 i 2005 vedtog man en køreplan for i tide at nå til enighed om forlængelse af protokollen via nye bindende mål for perioden 2013-20. Men modstand mod en forlængelse fra primært USA, Japan og Rusland har fået tingene til at gå uhjælpeligt i baglås.

»Vi har bevæget os rundt i cirkler de seneste fem år uden at nå nogen konklusioner, og der er kun ét år tilbage til at nå enighed om en forpligtelsesperiode nr. 2,« sagde Lim Li Lin i går i Bangkok.

Hun anklagede i-landene for at trække forhandlingen ind i en række tekniske og metodiske detailspørgsmål, uden at de overhovedet har erklæret sig villige til at fortsætte med Kyoto-forpligtelser.

»Japan og Rusland gentog meget klart i dag, at de ikke har i sinde at binde sig til en anden forpligtelsesperiode. Det rejser selvfølgelig spørgsmålet, hvad de egentlig laver her. De svarer, at de gerne vil fortsætte diskussionerne om tekniske regler, fordi de måske kan få en vis indflydelse på en kommende aftale en aftale der ikke er Kyoto-protokollen, men noget andet. Som svar herpå siger mange u-lande selvfølgelig: 'Dét er jo ikke vores mandat her. Vi er her for at diskutere Kyoto-protokollen og dens forlængelse. Der er ikke basis for at diskutere regler for jer, hvis I ikke har i sinde at blive del af Kyoto-aftalens forlængelse,'« forklarede Lim Li Lin.

Rusland og Japan vil ikke fortsætte med Kyoto-forpligtelser, fordi store CO2-udledere som USA og Kina ikke vil være med. USA vil ikke forpligte sig, fordi Kina ikke vil. Kina vil til gengæld ikke, fordi det er USA og andre i-lande, der bærer det historiske hovedansvar for klimaproblemet og stadig har langt højere CO2-udledninger pr. indbygger end Kina og andre udviklingslande.

»En anden forpligtelsesperiode (for i-landene, red.) og Kyoto-protokollen er et ultimatum. Der er ingen mulighed for kompromis på det punkt fra min side,« sagde Kinas forhandler Huang Huikang torsdag.

Størst indsats i u-lande

Med henvisning til FN's seneste data og beregninger fra Stockholm Environment Institute har Bolivia i Bangkok gjort opmærksom på, at u-landene nu tegner sig for en større klimaindsats end i-landene, hvis man til u-landenes indsats regner de klimaprojekter, som i-lande finansierer i u-lande for selv at opnå såkaldte CO2-kreditter i stedet for at handle på hjemmebane.

»Det, der er lagt på bordet i forhandlingerne, er, at 65 pct. af udledningsreduktionerne vil ske i u-landene og kun 35 pct. i i-landene,« sagde den bolivianske klimaforhandler, Pablo Solon.

Hvor u-landene under Bangkok-drøftelserne har insisteret på at holde fast i Bali-køreplanen, der omfatter Kyoto-forlængelsen, har USA og andre i-lande fokuseret på at arbejde ud fra den blødere tekst fra Cancun med en bottom up-tilgang, hvor landenes frivillige, nationale klima-initiativer er i centrum, snarere end globale, forpligtende CO2-mål.

Bangkok-mødet sluttede fredag aften med en kompromistekst, der angiver, hvad man skal snakke om under kommende forhandlingsrunder.

»Forhandlingerne om en ny klimaaftale kom ikke videre i Bangkok. Hele ugen blev brugt til at tale om dagsorden, dvs. hvad forhandlingerne skal handle om,« siger klimamedarbejder Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp, fra Bangkok.

Bangkok-forhandlingernes plenum- og pressemøder kan ses som video-on-demand på internetadressen www.unfccc.int

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Det banale biologiske diktat om at vinde, så andre kan tabe, skinner i stigende grad igennem; som syre ætser det ethvert anløb til solidaritet. Mon ikke man fortsætter denne banale strategi helt til den bitre ende?

Martin, du lyder som en kulindustri-reklame fra 70'erne.

De fleste er kommet videre - selv kulindustrien.

Matrins kommentar skal nok betragtes som 'comic relief'
Han hører måske til dem der mener det ikke er nødvendigt at vide noget om et emne for at have en mening