Læsetid: 3 min.

Valget i Elfenbenskysten kan blive et afrikansk vendepunkt

Udfaldet af konflikten i Elfenbenskysten kan have en positiv effekt på kommende valg i afrikanske stater, siger eksperter. Samtidig skal det internationale samfunds reaktion i Elfen-benskysten ses som et signal om, at demokratiske valg skal respekteres
13. april 2011

Anholdelsen af Laurent Gbagbo i Elfenbenskysten er den umiddelbare kulmination på den fire måneder lange konflikt i Elfenbenskysten. Men mens Alassane Ouattara har nok at se til med at få samlet landet igen, kan sejren også have betydning for demokratiprocessen i andre afrikanske stater. Det siger Stig Jensen, der er leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.

»Det kan meget vel have en afsmittende effekt i resten af regionen,« siger han.

Det er især den rolle, Den Afrikanske Union og den vestafrikanske økonomiske samarbejdsorganisation ECOWAS har spillet i konflikten, som markerer et skifte. Begge organisationer har ifølge Stig Jensen stået fast på, at Ouattara vandt valget og bedt Gbagbo træde af.

»Det har heftige implikationer på folk og statsledere alle mulige andre steder, fordi det er første gang, man i afrikansk kontekst ser, at Den Afrikanske Union decideret siger til en siddende præsident, at han har tabt og må træde tilbage. Og det kan inspirere folk andre steder til at stemme og samtidig stille spørgsmålstegn ved, om en præsident rent faktisk har vundet,« siger han.

Langt i udvikling

Bjørn Møller, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier mener til gengæld ikke, det vil have den helt store betydning.

»Der er stort set fred i de omkringliggende lande, og præsidenterne er i vid udstrækning valgt demokratisk. Det giver nogle muligheder for at komme videre med statsopbygningen,« siger han.

I det hele taget har Afrika de seneste 10 år gennemgået en demokratisk udvikling, mener Bjørn Møller.

»Der er betydeligt flere præsidenter, der går af, hvis de taber et valg. Og hvis de ikke går af, er der ikke noget, der tyder på, at de vil blive anerkendt af Den Afrikanske Union eller andre afrikanske organisationer,« siger han.

Men selvom flere og flere præsidenter vælges demokratisk, er der stadig afrikanske stater, hvor den siddende præsident er kommet til magten uden om de demokratiske institutioner, siger Stig Jensen og nævner Burkina Faso som eksempel.

»I Burkina Faso er præsidenten ikke kommet til magten gennem demokratiske valg. Og der kunne man meget vel forestille sig, at der nu vil være et pres fra folket om, at valgene skal være demokratiske og transparente,« siger han.

Og i Nigeria, hvor der netop nu afholdes parlaments- og præsidentvalg, har konflikten i Elfenbenskysten allerede haft en betydning, mener Stig Jensen.

»Grunden til, at præsident Goodluck Jonathan i Nigeria har presset Gbagbo, er netop, at der er valg i Nigeria.

Han har været meget aktiv i konflikten i Elfenbenskysten, og det ser jeg blandt andet som et vigtigt indenrigspolitisk træk. At han har ville signalere over for befolkningen i Nigeria, at demokratiske valg er vigtige, og det har en betydning, hvem folk stemmer på.«

Et signal til naboerne

Der er valg i en række afrikanske stater i 2011. Ifølge Christian Kordt Højbjerg, der er antropolog ved Aarhus Universitet og ekspert i vestafrikanske forhold, er valget i Elfenbenskysten derfor blevet set som en prøve-klud før de kommende valg.

»Elfenbenskysten har været et slags testforsøg for de mange forestående valg. Derfor er det vigtigt, at det bliver ordentligt afsluttet, at demokratiet respekteres og gennemføres under ordentlige vilkår. Man er optaget af, at demokratiet skal udbredes og sikres i andre afrikanske stater,« siger han.

Af samme grund har den internationale opbakning til Ouattara i høj grad også været et signal til andre afrikanske ledere, der står foran et valg.

»Det er et signal til de politiske aktører i de forestående valg i Afrika om, at det er noget, man fra international side er opmærksom på, og hvis der er nogen, der bruger ufine kneb, som Gbagbo gjorde, så er man fra international side klar til at reagere på det,« siger han.

Der afholdes præsidentvalg i Nigeria den 16. april, mens Liberias befolkning skal vælge præsident og parlament 11. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu