Læsetid: 4 min.

Venstre: Vi vil ikke lytte til UNHCR

Det er Italien, der skal tage sig af flygtningene fra Nordafrika, mener regeringerne i de nordiske lande. Samtidig fastholder de, at hovedparten er økonomiske flygtninge, der skal hjemsendes
En tuneser, der er ved at blive repatrieret tilbage til Tunesien fra den italienske ø Lampedusa, protesterer. Der er stor uenighed om, hvordan EU skal forholde sig til flygtninge fra de nordafrikanske konflikter.

En tuneser, der er ved at blive repatrieret tilbage til Tunesien fra den italienske ø Lampedusa, protesterer. Der er stor uenighed om, hvordan EU skal forholde sig til flygtninge fra de nordafrikanske konflikter.

Filippo Monteforte

16. april 2011

Europarådets menneskerettighedskommissær, svenskeren Thomas Hammarberg, kritiserer Danmark og de øvrige lande i Europa for at vende det blinde øje til den humanitære nødsituation i Nordafrika: »Der er ingen enighed om linjen i EU, selv om man må indstille sig på, at der kommer flere mennesker fra Nordafrika. Foreløbig drejer det sig om 25.000 mennesker, som er kommet til Europa fra Tunesien og Libyen. Samtidig har Tunesien modtaget omkring 200.000 flygtninge, mens omkring 230.000 flygtninge fra Libyen opholder sig i Egypten. Så Europa burde være i stand til at tage sig godt af dem, der kommer hertil,« udtalte Hammarberg i Information fredag.

Venstres integrationsindfører, Karsten Lauritzen, afviser imidlertid på forhånd, at Danmark skal påtage sig et medansvar:

»Hvis der skulle komme en dramatisk forøgelse og et pres på EU's ydre grænser, reagerer EU-Kommissionen, og så bidrager vi også til den diskussion. Men Kommissionen har jo meddelt, at de ikke betragter den nuværende situation som ekstraordinær,« siger Karsten Lauritzen og tilføjer: »Hvis UNHCR (FN's flygtningehøjkommissariat, red.) skulle anbefale, at flygtningene skal fordeles mellem de europæiske lande, vil Venstre som udgangspunkt være uenig i en sådan anbefaling. Det er langt mere effektivt at hjælpe i nærområderne eller der, hvor folk rejste ind.«

FN nedvurderes

Ifølge Thomas Hammarberg er det problematisk, at UNHCR's anbefalinger i stigende grad bliver ignoreret:

»De europæiske lande har i årevis ikke respekteret meldingerne fra UNHCR, som får mindre og mindre betydning. Når UNHCR anbefaler, at man ikke hjemsender immigranter til bestemte områder, bliver de ofte ignoreret. De er efterhånden blevet reduceret til en ngo, som man kan lytte til, hvis det passer en. Men det er en ekspertorganisation med kompetente medarbejdere, som ikke er overdrevent følelsesmæssigt involverede«.

Laura Boldrini, som er talskvinde for UNHCR i Sydeuropa, mener også, at det politiske spil besværliggør FN-agenturets arbejde:

»Vores mandat er baseret på Genève-konventionen, men mange regeringer håndterer immigration på en måde, som er mere politisk end teknisk, fordi politikerne altid har det næste valg for øje,« påpeger Laura Boldrini: »Hvis man minder landene om deres internationale forpligtelser, bliver man betragtet som en politisk spiller.«

Italiens problem

Regeringerne i de nordiske lande er ikke lydhøre over for kritikken fra Thomas Hammarberg, der af Danmarks udviklings- og integrationsminister Søren Pind (V) i Politiken betegnes som »en idiot« en udtalelse, statsminister Løkke i går tog afstand fra. Information har forgæves forsøgt at få Pind til uddybe sin holdning, men ministeren er bortrejst.

Sveriges migrationsminister, Tobias Billström, mener, at hovedparten af de godt 25.000 bådflygtninge, som er ankommet til den italienske ø Lampedusa, skal sendes tilbage til Tunesien:

»Sverige går ind for, at vi i første instans gennem vores genhusningsprogram skal hjælpe folk, som sidder i flygtningelejre på grænsen mellem Egypten og Libyen. Vi har meddelt, at vi er parat til at tage imod 200 mennesker fra lejre i Egypten og Tunesien. I det lange løb er vi dog nødt til at tænke over, hvad vi skal gøre med de mennesker, der er ankommet til Lampedusa, og som ikke er asylansøgere. Hovedparten af dem skal sendes tilbage,« siger han.

Norges vicejustitsminister, Pål Lønseth fra Arbeiderpartiet, siger, at Italien allerede er blevet tilbudt praktisk og økonomisk hjælp:

»Vi har tidligere tilbudt at hjælpe, men Italien vil ikke have det. Så det er ikke kun et spørgsmål om, hvad vi tilbyder, men afhænger også af, hvad Italien vil modtage,« siger Lønseth, der sår tvivl om Italiens evne til at klare opgaven: »Vi har ved flere lejligheder givet udtryk for, at vi er nødt til at finde en effektiv måde at identificere dem, der ankommer, så vi kan sikre, at dem, der har brug for beskyttelse, også får den.«

Som følge af Dublin-forordningen, der regulerer EU-landenes fordeling af migranter, skal ansøgninger om opholdstilladelse eller asyl indgives i det første ankomstland. Det betyder, at Italien har ansvaret for de 25.000, som allerede er ankommet. Laura Boldrini påpeger, at de italienske myndigheder ikke altid formår at identificere alle de bådflygtninge, som ankommer til Lampedusa, inden de bliver overført til modtagecentre på fastlandet eller hjemsendt:

»På Lampedusa bliver bådflygtningene identificeret, når antallet ikke er for højt. Der har på nogle tidspunkter været så mange på øen, at der ikke blev foretaget identifikationer,« siger Laura Boldrini og tilføjer: »Vi informerer dem, der ankommer til Lampedusa, om deres ret til at søge politisk asyl. Men vi ved ikke, hvordan politiet efterfølgende håndterer situationen.«

Regeringerne i de nordiske lande fastholder, at migranterne på Lampedusa især er økonomiske flygtninge fra Tunesien. Men tilstrømningen fra det krigsramte Libyen kan øge presset på Italien:

»Måske har de skandinaviske regeringer brug for at blive opdateret. Foruden tuneserne er der siden slutningen af marts ankommet over 3.000 flygtninge fra andre afrikanske lande, der i forvejen opholdt sig som flygtninge i Libyen,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Hvorfor skulle de da også lytte til dem? De lytter jo ikke til nogen andre, så at kræve de begynder nu virker ikke gennemtænkt.

Mvh
Henrik