Nyhed
Læsetid: 5 min.

Verden er magtesløs over for det syriske regimes brutalitet

Det internationale samfund kan ikke gøre meget for at stoppe den vold, det syriske regime udsætter sin befolkning for. Eksperter vurderer, at hverken økonomiske eller diplomatiske sanktioner vil kunne få afgørende betydning for situationen, og en intervention er utænkelig
Der slipper kun ganske få billeder ud fra opstanden i Syrien, og i takt med at regimet har strammet grebet yderligere om landet er oplysningerne blevet endnu mere sparsomme. Her stillbilleder fra nogle af de videoer, demonstranter har offentliggjort.

Der slipper kun ganske få billeder ud fra opstanden i Syrien, og i takt med at regimet har strammet grebet yderligere om landet er oplysningerne blevet endnu mere sparsomme. Her stillbilleder fra nogle af de videoer, demonstranter har offentliggjort.

Udland
27. april 2011

Sjældne optagelser fra det hermetisk lukkede Syrien, som viser nedskydning af demonstranter og kampvogne, der ruller gennem gaderne i den sydlige by Deraa, dokumenterer det syriske regimes brutale håndtering af protesterne. Det har nu fået det internationale samfund til at skærpe tonen over for Syrien og præsident Bashar al-Assad.

Obama-regeringen arbejder på mulighederne for at sanktionere yderligere mod regimet, mens en række europæiske lande med Storbritannien og Frankrig i spidsen i går opfordrede FN's Sikkerhedsråd til at fordømme drabene på syriske demonstranter.

»Vi arbejder intensivt med vores internationale partnere for at overbevise de syriske myndigheder om, at de skal standse volden og respektere de grundlæggende og universelle menneskerettigheder,« sagde den britiske udenrigsminister, William Hague, og oplyste, at Storbritannien »overvejer yderligere tiltag mod Syrien«.

Signalværdi

Men de internationale sanktioner, som blandt andet går ud på at indefryse højtstående syriske politikeres midler i udenlandske banker, vil ifølge en række eksperter næppe få nogen betydning for regimet.

»Der er allerede ganske omfattende sanktioner fra USA's side, men de har ikke haft nogen synderlig effekt. De nye sanktioner kommer ikke til at ændre noget markant. Men det har en signalværdi, der viser, at man skærper tonen,« siger Søren Schmidt, der er ekstern lektor ved Internationale Udviklingsstudier på Roskilde Universitet.

At sanktioner kun vil have ringe effekt skyldes blandt andet, at Syrien næsten ingen samhandel har med USA og kun lidt med EU. Til gengæld er Tyrkiet en vigtig handelspartner.

»De eneste, der har indflydelse på Syrien, er Tyrkiet og Iran. Iran blander sig jo ikke, så den eneste indirekte effekt er, hvis Tyrkiet gør noget, men det vil ikke ligne dem. Og tilsyneladende er syrerne også parate til ofre deres forhold til tyrkerne, hvis Tyrkiet begynder at blande sig mere og også skærper tonen,« vurderer Søren Schmidt.

Lektor i international politik ved Københavns Universitet Peter Viggo Jakobsen mener heller ikke, at økonomiske sanktioner vil komme til at ændre situationen betydeligt.

»Man indfører ikke økonomiske sanktioner, fordi man tror på, at styret vil holde op fra i morgen. Det handler om at sende et signal om, at den her adfærd er uacceptabel. Men det ville være fint, hvis europæerne også begynder at indføre sanktioner, for jo flere, der bakker op om de her sanktioner, desto større er signalværdien,« siger han.

Heller ikke Bjørn Møller, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, sætter stor lid til sanktionerne.

»Økonomiske sanktioner hjælper stort set aldrig. Så det tror jeg ikke, vil have nogen større effekt,« siger han.

Hanna Ziadeh er Ph.d.-stipendiat ved Institut for Menneskerettigheder, hvor han forsker i demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten. Han er enig i, at der ikke er nogen, der kan overbevise den syriske regering om at ændre adfærd, men han mener alligevel, at sanktionerne vil have en effekt.

»Det her regime har altid prøvet at sælge sig udadtil som nøglen til sikkerhed i regionen, samtidig med at Assad har kunnet fortælle sin befolkning, at hele verden ser Syrien som en uomgængelig størrelse. Hvis befolkningen kan se, at verden vender Assad ryggen, vil han blive svækket.«

Intervention tvivlsom

»Vi har brug for en international intervention. Vi har brug for lande til at hjælpe os. Lad Obama komme og tage Syrien. Lad Israel komme og tage Syrien. Lad jøderne komme. Alt er bedre en Bashar al-Assad.«

Sådan sagde en indbygger i Deraa i går til nyhedsbureauet AP.

Men en intervention i Syrien har meget lange udsigter, hvis det nogen sinde kommer på tale, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

»En intervention i Syrien vil betyde, at iranerne begynder at føre guerillakrig mod de styrker, man har sendt ind, og hurtigt vil man stå i en situation, hvor de civile tab vil minde om det, vi så i Irak. En militær indgriben vil skade mere, end den vil gavne,« siger han.

Hanna Ziadeh mener heller ikke, at en intervention vil komme på tale, og han vurderer, at en eventuel militær indgriben tværtimod vil styrke præsident Assads popularitet.

»Syrerne vil være helt og aldeles imod det. De er meget nationalistiske, og enhver militær indgriben vil virke mobiliserende og legitimerende for regimet,« siger han.

Anderledes end Libyen

Og selv om regimet i Syrien nu har sat hæren ind mod demonstranterne, som Gaddafi gjorde i Libyen, er det en ganske anderledes situation, siger Søren Schmidt.

»Situationen langt mere vanskelig, fordi styret faktisk nyder temmelig stor opbakning, så det er ikke lige så klokkeklart, som nogle mener, det er i Libyen.«

Bjørn Møller siger samstemmende, at en intervention er usandsynlig blandt andet på grund af Syriens forhold til Iran.

»Nu har det internationale samfund valgt at gøre noget ved Libyen, og det betyder automatisk, at der er store begrænsninger for, hvad man kan gøre ved Syrien eller andre konflikter. Desuden er Syrien af en anden kaliber end Libyen, hvad angår deres militær. Og endelig har de stærke allierede heriblandt Iran.«

Tyrkiet er nøglespiller

De danske politikere tror modsat eksperterne, at sanktioner mod det syriske regime vil have en positiv effekt.

»Jeg er ikke enig i, at det ikke vil have nogen effekt. Det vil betyde meget, hvis vi kan få Tyrkiet med. Derfor skal vi også bruge alle de midler, vi har, på at prøve få dem med på vores side,« siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V), og uddyber:

»Hvis EU og USA indfører sanktioner, vil det have en effekt, fordi Syrien har sagt, at de vil være en del af det internationale samfund. Hvis man gør det klart for dem, at det har en konsekvens at fortsætte den her behandling af civile, tror jeg faktisk, det er noget, de vil have respekt for.«

Derfor bør det internationale samfund netop satse på sanktioner, mener Michael Aastrup Jensen.

»Vi skal intensivere presset og gøre det klart, at vi ikke kan acceptere den hårdhændede behandling, og vi skal i EU sige fra ved at isolere Syrien diplomatisk. Det at sende hæren ind mod egen befolkningen er på ingen måde acceptabelt,« siger han.

SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, mener også, at presset på Syrien bør øges.

»Det er vigtigt, at man får aktiveret FN's Sikkerhedsråd, så man får internationaliseret presset på Syrien. Det er indlysende helt uacceptabelt, hvad der sker i Syrien,« siger han.

Samtidig peger han ligeledes på Tyrkiet som en nøglespiller.

»Assad har ført en meget aktiv udenrigspolitik og gjort sig til i forhold til lande som Iran, Tyrkiet og Saudi-Arabien. Derfor handler det også om at få andre lande i regionen til at reagere, og det er her, det tyrkiske kort vil være centralt,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jamen vi ku da gå ind og bombe dem. Er der ingen der har tænkt på det?

Kurt Svennevig Christensen

Hvis situationen i Syrien, er nogenlunde som vurderet af de folk som lever af at være klog på, hvad der foregår i andre lande, kan de drab og lidelser der har fundet sted i Syrien og som kun vil vokse, skrives på vores, dvs. NATO og alliancen af villige landes militære regning.

For hvis disse analyser er rigtige kan det kun være det militære angreb på Libyen, som nu får befolkning i Syrien til at gå mod deres diktator.

For ifølge de analyser, har den syriske befolkning jo ikke noget andet håb, end at vi sender vores militær! Alt andet vil, i følge de kloge hoveder, være dømt til at mislykkes i Syrien.

Jeg ved kun hvad min logik siger mig og den siger, at hvis de kloge hoveder har ret, koster de militære angreb på Libyen, rigtig mange menneskeliv i Libyen og flere og flere i Syrien. Bliver det Algeriet næste gang?

"at en intervention er usandsynlig blandt andet på grund af Syriens forhold til Iran"

Børnelærdom! Man slår da kun på de der er mindre end én selv!

Jonathan Smith

Selvom NATO-aktionen i Libyen synes at have bredt sig langt udover FN-mandatet, og selvom diverse NATO-aktører muligvis har en skjult dagsorden med ønsket om koncessioner med det fremtidige styre, er det libyske folk under alle omstændigheder bedre stillet end med Gaddafi som diktator. Han har, ligesom det var tilfældet i Tunesien og Egypten, raget landets rigdom til sig, gemt pengene på udenlandske konti (fy for f.. med off-shore banker uden rimelig statslig regulering) og delt et par procenter ud til sine allierede stammer.

De må droppe de der forestillinger om protester - gå ind og skær hovedet af øglen, det er det eneste der virker. Intet kan stoppe det determinerede individ. Staten er fortid.

Kristina Jensen

Hvor er OIC, Organization of the Islamic Conference – den islamiske konference, i alle disse revolutionerende lande i Mellemøsten og Nordafrika, henne? Hvorfor blander de sig ikke og forlanger rettigheder for de rettroende muslimer?

Kan vi have Tyrkiet med i EU, hvis de ikke støtter op om sanktionerne mod Syrien? Tyrkiet støtter jo indirekte Syrien i angrebet på civilbefolkningen ved at være passive.

Hvis man blander sig i Libyen er det et problem.

Hvis man ikke blander sig i Syrien er det også et problem.

Skulle vi ikke se og blive voksne !!!

USA kan sq da ikke løse alle verdens problemer på en gang.

De mange der på Informations blog og hos SF og Enhedslisten der støttede krigen mod Libyen udfra humanitære grunde bør nu stå frem og fortælle, hvordan situationen i Syrien skal tackles. Som jeg ser det er risikoen for humanitær katastrofe betydeligt større i Syrien, så hvorfor skal vi ikke bombe løs her også?

Jeg er ved at brække mig over hvor dobbelmoralske de danske/vestens medier faktisk er, vesten bomber libyen og blinder folk ind at det er fordi det vil hjælpe oprørende, og det samme gælder nu syrien saktionen mm KUN så Asad måske stopper dræb på demonstranter, MEN hvad med Bahrain hvor er verdens medier henne når det kom til dem, helt ærlig åben jeres øjne og se hvad der forgår. USA og resten af vesten er sku ligeglad med folk, Libyen= Olie, Syrien = USA/Isreal fjendligt, men når det kommer til Bahrain lukker folk deres øjne da Kong Abdul jo er USA venlig og udover det er det jo der USA har deres 5 størreste flåde.

Politieken og resten burde skamme!

Rettelse

Informationen samt resten af nyhedssiderne burde skamme sig!

Arash Shariar

Bob Jensen

;) nice kommentar!

Peter Lassen

Sagen er at ALLE bliver manipuleret, så længe medierne og politikkerne ønsker det. "People are sheeps"

Konklusionen må være at Danmark ikke er bedre end USA, når det kommer til at udnytte krige, for at stå bedre i indrigspolitiske meningsmålinger.

- Arash

Niels Jespersen

Ja, det er sørgeligt at se at Information ikke er mere kritisk angående ting som tjener zionisterne og deres ekstremistiske tilhængere i USA og andre steder.
Eksperter med mange års baggrund i Syrien har udtalt at det kun drejer sig om ca 1 promille demonstranter - i modsætning til andre lande som Egypten, Bahrain og Tunesien.
I Syrien har USA og Israel samt venner af disse støttet fraktoner uden støtte i befolkningen som helhed. CIA m. fl. har indsmuglet satellittelefoner for at få grupperinger i landet til at starte aktioner som koordineres via telefonerne.
Summa summarum har man her et eklatant eksempel på forvredet propaganda som tjener først og fremmest USA og Israel, som gerne støtter grupperinger der vil arbejde sammen med dem. Men det er jio det samme som landsforræderi af disse grupper, som slet ikke har støtte i befolkningen.
Hvorfor mon vi ikke hører mere om det i vestlig presse? Velsagtens fordi nyhedsstrømen domineres af zionistisk propaganda som promoverews gennem zionistisk orienterede ejeres nyhedskanaler. Berlingske, Politiken, JP, DR2 etc har jo zionister som sidder og dominerer hvad vi serveres. Information er heller ikke undtaget - her har man også rapporter som er utroligt bevidtte om zionistsiske synspunkter - palæstinenrne og andre får ingen objektiv formidling

Niklas Monrad

Hvad skal man med eksperter når man har politikere ..?

Niklas Monrad

@ Niels J.

Pas på, der sidder en zionist på lur og har til hensigt at trække dine bukser af dig ...