Læsetid: 3 min.

Voldsom retorik kan skabe etnisk splid i Eflenbenskysten

Sidste uges massakre i Duékoué har givet anledning til bekymring for, om konflikten i Elfenbenskysten kan udvikle sig til etnisk udrensning. Men de forlydender er propaganda, der skal splitte befolkningen yderligere, mener ekspert. Konflikten bunder nemlig ikke i etniske uenigheder
6. april 2011

International Røde Kors (ICRC) bekræftede i weekenden, at mindst 800 mennesker er blevet dræbt i byen Duékoué i det vestlige Elfenbenskysten. Ifølge ivorianske flygtninge blev drabene begået af Ouattara-tro militsgrupper, og episoden har efterfølgende givet anledning til bekymring for, om landet er på vej mod et etnisk opgør, der kan resultere i et nyt afrikansk folkemord.

Ouattara selv har afvist at have noget at gøre med drabene, og det er da også utænkeligt, at han skulle have beordret det, siger Christian Kordt Højbjerg, der er antropolog og ekspert i vestafrikanske forhold ved Aarhus Universitet.

»Hvis de oplysninger, vi har indtil videre, er korrekte, var det faktisk i første omgang Gbagbos lejesoldater fra Liberia, der begik drab på folk fra Burkina Faso. Og de nordlige tropper foretog så drab på lokalbefolkningen, da de indtog byen,« siger han.

»Ouattara har hele tiden prøvet at tage afstand fra de her grupper fra norden. Men nu har han givet grønt lys, og det må han have fortrudt i dag.«

Politisk manøvre

Ifølge Christian Kordt Højbjerg er der et modsætningsforhold mellem den oprindelige befolkning og de immigranter fra de nordlige nabolande, som kom til landet under opsvinget i 70'erne og 80'erne. Og netop spørgsmålet om etnisk oprindelse har været centralt i valgkampen og den efterfølgende eskalerende konflikt.

»Gbagbo har i lang tid ført en voldsom retorik mod 'de andre'. I første omgang var det dem fra den nordlige del, men efter valget i november er 'de andre' det internationale samfund, som med Frankrig i spidsen 'besætter' landet. Han fordømmer denne såkaldte franske besættelse og kalder den neokolonialisme,« siger Christian Kordt Højbjerg.

Men spørgsmålet om etnicitet er nærmere udfaldet af en koldt beregnende politisk manøvre end et udtryk for en dyb splittelse i Elfenbenskysten. Det siger den ivorianske historiker Henri-Michel Yere, der har specialiseret sig i Elfenbenskystens politiske og kulturelle historie.

»Etnicitet er ikke det centrale spørgsmål. Men det bliver brugt som et værktøj i konflikten. Sidste måned blev nogle imamer, præster og biskopper dræbt, og det udelukkende med det formål at få konflikten til at ligne en religiøs og etnisk konflikt, der kan ende i et folkemord,« siger han.

Også Christian Kordt Højbjerg peger på, at konflikten ikke handler om etnicitet, selvom det hurtigt kan komme til at spille en afgørende rolle.

»De etniske forskelle fører ikke til en konflikt. Men den slags kulturelle tilhørsforhold bliver skærpet, når konflikten er i gang. Så skelner man mellem ven og fjende, og det kan man bruge etniske forhold til at gøre,« siger han.

Kø af udfordringer

Mens der efterhånden tegner sig en afslutning på konflikten, står udfordringerne dog i kø for Ouattara. For selvom etnicitet ikke er roden til konflikten, kan det have forværret forholdet mellem de forskellige befolkningsgrupper i landet. Og den strid er det ikke sikkert Ouattara magter at løse, påpeger Henri-Michel Yere.

»Der er brug for en type som Nelson Mandela, der er i stand til at tilgive og samle folk. Men det, der er sket i Duékoué de seneste dage, er for mig et klart bevis på, at Ouattara ikke har herredømmet over sine tropper. Så jeg tvivler på, at han har evnerne til at samle folket.«

Før Ouattara kan arbejde på en samling af nationen, skal han derfor have styr på sine tropper, siger Henri-Michel Yere. Oprindeligt skulle hæren, der har været splittet siden 2003, genforenes, når Ouattara overtager præsidentembedet. Det er der ikke længere udsigt til.

»Nu, hvor der er en konfrontation, er det sandsynligt, at Ouattaras tropper vil kræve fremtrædende stillinger i hæren. Og det ved jeg ikke hvor godt er, for i det øjeblik en hær er delt, har man potentialet til en borgerkrig. Så det er den næste udfordring. Nationssamling kommer efter en samling i hæren.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu