Læsetid: 5 min.

Et år efter Deepwater Horizon er BP parat til at løbe nye risici

Takket være de høje oliepriser kan olieselskabet BP igen notere milliardprofit og udbetale udbytte til aktionærerne blot et år efter katastrofen i Den Mexicanske Golf. BP er også parat til nye dybvandsboringer i golfen, olieproduktion i de arktiske have og udnyttelse af de canadiske tjæresandsforekomster
Pårørende til de 11 arbejdere, der mistede livet på Deepwater Horizon sidste år, mødtes til en mindehøjtidelighed på etårsdagen for ulykken den 20 april.

Pårørende til de 11 arbejdere, der mistede livet på Deepwater Horizon sidste år, mødtes til en mindehøjtidelighed på etårsdagen for ulykken den 20 april.

LEE CELANO

3. maj 2011

Et år er gået, godt og vel, siden eksplosionen på boreplatformen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf, og olieselskabet BP er ovenpå igen. Selskabets aktier stiger på ny på børserne, og i sidste uge rapporterede BP om et betydeligt milliardoverskud i første kvartal 2011.

Ekstragevinsten via de stærkt stigende oliepriser har i årets første måneder mere end kompenseret for de omkostninger, som følgevirkningerne af olieudslippet har påført selskabet i samme periode. Fortsætter denne udvikling, vil BP komme ud af 2011 med markant større profit end i året før ulykken, 2009.

Det var den 20. april 2010, at metan under højt tryk pludselig trængte hele vejen op gennem borerøret og ud på BP-platformen, hvor en gnist udløste den voldsomme eksplosion, der dræbte 11 arbejdere og forårsagede branden, som fik platformen til at synke. Samtidig opstod ved havbunden den læk i borerøret, som over de næste tre måneder førte til det største utilsigtede olieudslip til havmiljøet nogensinde. I alt 4,9 millioner tønder olie løb ud i havet og forårsagede voldsom forurening og betydelige skader på dyreliv, fiskeri og turisterhverv i golfstaterne Florida, Mississippi, Alabama og Louisiana.

Med tungt hjerte

BP blev af den amerikanske regering pålagt at betale alle udgifter, herunder skadeserstatninger til de mange, der mistede job eller indtægter på grund af katastrofen. Ved udgangen af 2010 havde BP brugt 17,7 mia. dollar på oprydning, erstatninger m.m., men i vished om, at mere var på vej, trak man sammenlagt 40 mia. dollar ud af 2010-regnskabet. Det efterlod olieselskabet med et minus på årets bundlinje på fem mia. dollar, mod et overskud året før på knap 14 mia.

Det var første gang i næsten 20 år med røde tal, og ulykkesåret endte derfor uden nogen dividende til BP-aktionærerne.

»En beslutning BP's bestyrelse tog med tungt hjerte,« som koncernchef Bob Dudley noterede ved aflæggelsen af regnskabet for 2010.

»Vort grundlæggende formål er at skabe værdi til aktionærerne,« betonede han.

Men nu er man altså tilbage som profitabelt selskab, der stiller fornyet udbetaling af dividende i udsigt til den 28. juni. Mere præcist 7 cent for hver aktie man ejer ikke nær så meget som hos konkurrenterne Exxon, Chevron og Shell og ikke nær så meget som i 2009, men dog udtryk for at det trods sidste års katastrofe igen er lønsomt at være BP-aktionær.

Olieselskabets aktiekurs, der i månederne efter katastrofen i Golfen faldt med over 50 pct., er i behersket stigning og havde på årsdagen forleden næsten genvundet halvdelen af det tabte.

BP's globale olie- og gasproduktion faldt i 2010 med fire pct., svarende til 175.000 tønder olie mindre pr. dag. I første kvartal 2011 var produktionsniveauet 11 pct. under niveauet et år tidligere. Dels på grund af produktionsbortfaldet fra Deepwater Horizon, dels fordi BP i 2010 solgte produktionsanlæg og oliefelter i Argentina, Colombia, Pakistan og Vietnam for at rejse kapital.

Når BP trods faldende produktion kommer ud af første kvartal i år med en profit på 7,1 mia. dollar mod 6,1 mia. i første kvartal 2010 dvs. en stigning på 16 pct. -skyldes det dels kapitaltilførslen ved frasalg, men nok så meget, at den globale oliepris er steget dramatisk.

I går morges kostede en tønde råolie (Brent crude oil) 126 dollar for et år siden var prisen ca. 80 dollar pr. tønde og tilbage i maj 2008 blot 60 dollar. Alene siden februar i år er prisen steget 25 pct., afspejlende en kombination af revolutioner i den arabiske verden med usikkerhed og delvis afbrydelse af olieeksport til følge, Fukushima-atomkraftulykken der øger efterspørgslen på fossil energi, samt begyndende globalt opsving, der også øger behovet for energi.

Det er alt sammen til fordel for olieselskabernes indtjening. BP oplyser på sin hjemmeside, at en stigning i olieprisen på én dollar på årsbasis betyder en stigning i profitten før skat på 380 mio. dollar. Lommeregneren antyder, at hvis det aktuelle prisniveau bare holder sig, vil BP om fire år havde genindtjent hele det beløb, der er blevet brugt eller reserveret til at håndtere Deepwater Horizon-eftervirkningerne, de godt 40 mia. dollar.

BP håber i øvrigt at kunne vinde hele beløbet eller mere tilbage på anden vis, nemlig via retssager anlagt i sidste uge mod samarbejdspartnerne Transocean og Halliburton. Transocean er det selskab, der lejede Deepwater Horizon-boreriggen til BP, mens Halliburton stod for arbejder med oliebrønden, da ulykken indtraf. BP mener, at de to selskaber bærer det egentlige ansvar for katastrofen og har derfor sagsøgt dem med et erstatningskrav til hver på 40 mia. dollar.

Nye højrisikoprojekter

Udsigten til større indtjening er med til at stimulere BP's appetit på at ekspandere forretningen.

»Når vi ser fremad, tror vi på, at en voksende befolkning og stigende velstandsniveauer vil skabe stærk efterspørgsel på energi. BP's evne til at producere olie og gas fra barske miljøer betyder, at vi her har en vigtig rolle at spille,« sagde bestyrelsesformand Carl-Henric Svanberg i årsberetningen for 2010, der præsenteredes 2. marts.

I dag kommer syv pct. af verdens olie fra boringer på dybt vand, og som følge af den øgede efterspørgsel vil andelen ifølge olieselskabet stige til 10 pct. i løbet af dette årti. Præsident Barack Obamas moratorium på nye olieboringer på dybt vand i Den Mexicanske Golf er ophævet, og BP har meddelt, at man er på vej tilbage.

»Vi forventer at være tilbage med aktive boringer i anden halvdel af året,« sagde BP's finansielle chef Byron Grote i sidste uge.

Samtidig investerer BP i andre nye projekter med svært tilgængelig olie og øget risiko for miljøbelastning.

»Regeringerne i Egypten, Kina, Aserbajdsjan og Storbritannien har vist tillid til vores evne til at operere sikkert på store dybder ved i andet halvår af 2010 at have underskrevet nye aftaler med os om boringer på dybt vand,« oplyser CEO Bob Dudley i 2010-beretningen.

I øjeblikket søger BP desuden myndighedsgodkendelse af en samarbejdsaftale med det statslige russiske olieselskab Rosneft om at udforske og udnytte tre områder med potentielle olieforekomster i det arktiske Karahav nord for Sibirien.

Nær kysten i det nordligste Alaska har man i slutningen af april indledt prøveproduktion af tung olie i områdets sandlag, som menes at rumme omkring 30 mia. tønder olie.

Endelig samarbejder BP med selskabet Husky Energy om at bane vej for udvinding fra tjæresandsforekomsterne i Canada. Tjæresandet her rummer verdens næststørste oliereserver kun Saudi-Arabien har mere men til gengæld handler det om olie bundet i sand, som kræver store mængder vand og energi samt risiko for meget stor miljøbelastning ved udvinding.

Af krogen

I USA har miljøfolk reageret med vrede på oplysningerne om, at BP vil give sig i kast med ny olieudvinding på dybt vand i Den Mexicanske Golf og andre steder med høj risiko.

»BP's hensynsløse adfærd førte til den værste oliekatastrofe i USA's historie, men et år senere er de af krogen og klar til at løbe flere risici,« siger lederen af Greenpeace-USA, Phil Radford, til avisen The Guardian.

»Det vidner om disse store olieselskabers politiske indflydelse, at Tony Hayward netop nu sejler rundt i sin luksusyacht frem for at stå over for kriminelle sigtelser,« bemærker Radford med henvisning til BP's øverste chef, da ulykken skete, den nu fratrådte Hayward.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Godt at jsn er tilbage igen. Jeg ville gerne have kommenteret foregående sides artikel om de aktiske kyster, men den var ikke sat på.
Der er vist ikke noget mere alarmerende end isafsmeltningen.