Læsetid: 2 min.

De arktiske kyster viger for klimaet

400 forskere vil i denne uge gøre status over den foruroligende udvikling i nord, hvor klimaforandringerne slår kraftigst igennem. At kystlinjen i Arktis er under stærkt pres, er én af de nye forskermeldinger
3. maj 2011

Kystlinjen i de arktiske områder trækker sig tilbage med gennemsnitligt en halv meter om året men nogle steder med mere end otte meter som følge af forstærket erosion af de arktiske kyster, der udgør en tredjedel af klodens samlede kyststrækning. Den globale opvarmning og de ledsagende klimaforandringer menes at være hovedårsag til den foruroligende udvikling, der foruden naturområder truer inuitsamfunds landsbyer og anden infrastruktur.

Det fremgår af en ny rapport, State of the Arctic Coast 2010, der vil være på bordet, når mere end 400 internationale arktis- og klimaforskere fra i aften samles i København til videnskabelig konference om miljø- og klimatilstanden i Arktis. Konferencen arrangeres med bistand fra København og Aarhus' universiteter af Det Arktiske Råds arbejdsgruppe om miljø, AMAP, der med mellemrum producerer omfattende statusrapporter om tilstanden i det kolde nord. Forskerne skal diskutere to nye rapporter, der efter konferencen i København skal overdrages til politikerne i Arktisk Råd ved deres kommende møde i Nuuk, Grønland.

Rapporten om den tiltagende kysterosion i Arktis, udarbejdet af AMAP i samarbejde med bl.a. International Arctic Science Committee, er en del af baggrundsmaterialet. Den beskriver, hvordan en kombination af mindre isdække på havet, kraftigere vinde og bølger, stigning i havenes vandstand samt smeltning af permafrost som følge af opvarmningen gør de arktiske kyster stadig mere sårbare og udsatte.

Point of no return?

»Nogle nye undersøgelser fortæller om stærkt accelererede forandringer f.eks. en fordobling af (erosions)hastigheden over en periode på 40 år«, hedder det i rapporten. Der er eksempler på steder i Arktis, hvor kysten har trukket sig tilbage med 10-30 meter på et år med klimaforandringerne som en del af årsagen. Den canadiske Mackenzie-flods store delta det næststørste i Arktis rapporteres at trække sig tilbage med 1-10 meter om året som følgende af tiltagende oversvømmelser fra havet.

Ifølge Politiken vil hovedrapporten til AMAP-konferencen konkludere, at de globale havstigninger som følge af den accelererende opvarmning og stærkere afsmeltning fra bl.a. Grønlands indlandsis vil nå 0,9-1,6 meter i år 2100 en betydelig opjustering i forhold til 2007-rapporten fra FN's Klimapanel, der talte om 0,19-0,59 meters havstigning. Så dramatiske havstigninger vil få omfattende konsekvenser 150 mio. mennesker bor i dag mindre end én meter over havets overflade.

Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank Concito, er bekymret over de nye meldinger fra forskerne: »Det her er rød alarm. Det er en svimlende erkendelse, at denne udvikling er menneskeskabt. Vi er uhyggeligt nær point of no return,« siger Lidegaard, der kritiserer Folketingets partier for at være tavse om klimaet i valgkampen.

Information følger ugen igennem den arktiske miljø- og klimakonference i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu