Baggrund
Læsetid: 4 min.

Bådflygtningene, der skræmmer Europa

Den italienske ø Lampedusa er igen blevet opsamlingssted for bådflygtninge fra Afrika. Samtidig med at EU-landene vil genindføre grænsekontrollen, tager flygtningestrømmen til
Ifølge det italienske indenrigsministerium er mindst 36.000 flygtninge og migranter ankommet til den italienske ø Lampedusa i 2011. Det er over dobbelt så mange som i de to foregående år tilsammen.

Ifølge det italienske indenrigsministerium er mindst 36.000 flygtninge og migranter ankommet til den italienske ø Lampedusa i 2011. Det er over dobbelt så mange som i de to foregående år tilsammen.

FRANCESCO MALAVOLTA

Udland
14. maj 2011

LAMPEDUSA – Halvt Europa, halvt Afrika. Øen Lampedusa hviler på den afrikanske kontinentalsokkel, men tilhører Italien. På øens sydligste punkt står Porten til Europa, en skulptur af kunstneren Mimmo Paladino. I sidste uge gik en fiskerkutter med flygtninge fra krigen i Libyen på grund på klippeskæret under monumentet. Båden ligger der endnu og er fyldt med flygtningenes ejendele: Flere udgaver af Koranen, Biblen på fransk, tøj, bleer, sutte- flasker og make-up.

Det var kort efter midnat, da kystvagten kravlede ombord for at sejle kutteren sikkert i havn. Men rorpinden knækkede, så flygtningenes farefulde overfart sluttede på klippeskæret få meter fra indsejlingen til Lampedusas havn. Nødhjælpsarbejdere, politi, journalister og øboere strømmede til for at hjælpe bådens 520 passagerer i land. Først et par dage senere fandt dykkere ligene af tre flygtninge, som druknede under redningsaktionen:

»Det lykkedes os ikke at redde dem. Det var mørkt, og der var høje bølger,« sagde Lampedusas borgmester, Bernardino de Rubeis, ved de tre migranters begravelse i går eftermiddag:

»Vi kender ikke deres identitet eller religion, men vi giver dem en værdig begravelse.«

Præsten, der forestår begravelsen, betegner de omkomne som »spildte liv, der kunne have bidraget til verdens fremtid«:

»Vi kender ikke deres navne, men der er ét navn, der forener os alle: Brødre.«

Det eneste håb

Efter et par dage med høj sø tillader vejret igen flygtningene at begive sig ud på den farefulde rejse. Turen fra Libyen til Lampedusa tager mindst 40 timer. Torsdag aften slog en båd med 220 flygtninge alarm via satellittelefon. Båden, som på det tidspunkt befandt sig 80 sømil fra Libyens kyst, tager vand ind: »De klarer den ikke,« siger en erfaren nødhjælpsarbejder efter et hurtigt blik på skærmen, som viser skibstrafikken i Den Sicilianske Kanal.

Malta, som har ansvaret for eftersøgnings- og redningsaktioner i den del af Middelhavet, adviserede skibene i området, deriblandt NATO's flådefartøjer. Men fredag morgen er båden sporløst forsvundet, og ingen svarer satellittelefonen.

Samtidig er fem andre både nået ind i italiensk territorialfarvand og befinder sig få timers sejlads fra Lampedusa. Ved daggry glider den første båd ind i havnen med 166 passagerer. De afrikanske krigsflygtninge, deriblandt flere småbørn og tre gravide kvinder, vakler i land. Trods synlig udmattelse smiler og vinker de begejstret til journalisterne, som har taget opstilling på molen:

»Havet skræmmer os, men det er vores eneste håb,« siger en ung mand fra Eritrea efter landgangen.

Læger Uden Grænser udfører et summarisk sundhedstjek på havnemolen, og derefter bliver flygtningene i busser transporteret til øens modtagecenter, der er blevet genåbnet som konsekvens af revolterne i Nordafrika. I løbet af formiddagen ankommer yderligere tre både med henholdsvis 265, 191 og 142 flygtninge. Samtidig iværksætter kystvagten en redningsaktion, som skal bringe omkring 500 flygtninge sikkert i land:

»Båden er i vanskeligheder, fordi roret er knækket, motoren er gået i stykker, og der er også en læk, så båden tager vand ind. Derfor har vi besluttet at lave en stafet for at komme flygtningene til undsætning,« forklarer chefen for kystvagten på Lampedusa, Antonio Morana.

Fredag ankom der 1.250 flygtninge til Lampedusa i løbet af blot otte timer. Ifølge Læger Uden Grænser er ingen af dem i alvorlig helbredsfare.

Ofre og ofringer

Efter en tilstrømning på over 25.000 flygtninge fra Tunesien, hvoraf mange har fået midlertidig opholdstilladelse og således ifølge Schengen-traktaten skulle kunne rejse frit rundt i Europa, er det nu navnlig afrikanske gæstearbejdere, der flygter fra krigen i Libyen. Ifølge FN er over 12.000 krigsflygtninge i løbet af den seneste måned ankommet til Malta og Italien. Hver tiende migrant overlever ikke overfarten, estimerer FN:

»Vi vurderer, at omkring 1.200 personer meldes savnet og formoder, at de er omkommet,« udtaler talskvinden for FN's flygtningehøjkommissariat, Melissa Fleming.

En 16-årig ghaneser fortalte efter sin ankomst til Lampedusa for 10 dage siden nødhjælpsarbejdere fra Save the Children om menneskeofringer på den båd, han ankom med til Lampedusa:

»Vi havde været undervejs i to dage. Bølgerne blev højere og højere, og en gruppe nigerianere mente, at den eneste måde at få havet til at blive roligt igen var at ofre nogle af os,« forklarer drengen.

Ifølge ghaneseren blev seks passagerer tvunget til at hoppe over bord. Endvidere skulle nigerianerne have voldtaget de kvinder, som var med på båden. Andre passagerer har bekræftet drengens beretning, og politiet i den sicilianske by Agrigento har indledt en efterforskning. Men eftersom de formodede forbrydelser blev begået af udlændinge og mod udlændinge i internationalt farvand, kan gerningsmændene næppe retsforfølges i Italien.

Manglende beskyttelse

Størstedelen af de flygtninge, som i løbet af de seneste måneder er ankommet til Lampedusa, er blevet overført til modtagecentre på Sicilien og det italienske fastland. Men nu er modtagecentret, som kun har plads til 800 flygtninge, igen overfyldt. Myndighederne er således blevet tvunget til at indrette en nedlagt NATO-base på øen som midlertidigt flygtningecenter. Flere nødhjælpsorganisationer har advaret om risikoen for epidemier:

»De sanitære forhold på øens modtagecenter er dybt kritisable,« siger lederen for den italienske afdeling af Læger Uden Grænser, Rolando Magnano, og tilføjer:

»Kvinderne, som ofte er traumatiserede efter at have været ofre for seksuelle overgreb i Libyen, bliver ikke tilbudt tilstrækkelig beskyttelse på Lampedusa, men er tvunget til at sove i samme rum som fremmede mænd. Der er heller ikke ressourcer til at tage sig af mindreårige, som ankommer uden ledsagere.«

Pressen er forment adgang til centret. Men ifølge italiensk lov har parlamentsmedlemmer adgang til alle interneringsfaciliteter. Alligevel blev menneskerettighedsordføreren for oppositionspartiet Partito Democratico, Furio Colombo, forleden nægtet adgang til modtagecentret på Lampedusa. Ifølge Colombo gjorde indbyggerne på Lampedusa oprør mod regeringens udlændingepolitik med redningsaktionen ved porten til Europa:

»De kastede sig i det mørke vand. Måske kan landet starte forfra her, med udgangspunkt i den anstændige og humane del af vores historie.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her