Nyhed
Læsetid: 3 min.

Det britiske Overhus modsætter sig reform af sig selv

Den britiske regering er stødt på hård modstand mod reform af landets Overhus – fra Overhuset
'I et moderne demokrati er det vigtigt, at de, der laver lovene i landet, bliver valgt af dem, for hvem lovene gælder,' siger vicepremierminister Nick Clegg.

'I et moderne demokrati er det vigtigt, at de, der laver lovene i landet, bliver valgt af dem, for hvem lovene gælder,' siger vicepremierminister Nick Clegg.

Stefan Wermuth

Udland
19. maj 2011

Præcis 100 år efter, at den liberale premierminister Henry Asquith afskaffede det britiske Overhus' vetoret over økonomisk lovgivning, fremsætter en anden liberal minister et lovforslag, der skal færdiggøre 'det uafsluttede arbejde'.

Vicepremierminister Nick Clegg sagde tirsdag, det nu er på tide at udskifte det nuværende system af primært udpegede medlemmer af landets Overhus med folkevalgte repræsentanter. Ifølge regeringens forslag skal Overhuset desuden reduceres i størrelse fra 792 i dag til 300 og embedsperioden skal begrænses fra livstid til 15 år.

»Vores forslag er forsigtige og afbalancerede. De repræsenterer en evolution, ikke en revolution,« sagde Clegg med henvisning til, at det fremlagte lovudkast kun lægger op til, at 80 procent af medlemmerne vælges, mens de resterende 20 procent fortsat udpeges.

Imidlertid tilføjede han, at han var »åben« over for ændringer i lovteksten, som over det kommende år vil blive gransket af en komité bestående af medlemmer fra både Under- og Overhuset.

»I et moderne demokrati er det vigtigt, at dem, der laver lovene i landet, bliver valgt af dem, for hvem lovene gælder. Overhuset udfører et godt stykke arbejde, men mangler tilstrækkelig demokratisk autoritet,« sagde han.

Slagsmålet starter

Den forsigtige og kompromissøgende tilgang vidner om, hvor svært det historisk set har været for britiske regeringer at reformere parlamentets øverste hus. I 1999 lykkes det Labour at smide alle på nær 92 adelige medlemmer der havde arvet titel og medlemskab ud, men derefter løb forsøget på at gøre huset folkevalgt ud i sandet.

»Overhuset er en temmelig modstandsdygtig institution. Dens historie går 800 år tilbage i tiden, og den har altid været god til at nedkæmpe ændringsforslag,« siger seniorresearcher og histo- riker Andrew Blick fra den uafhængige forskningsorganisation Democratic Audit til Information.

Ifølge Blick og andre iagttagere er tilgangen et forsøg på at involvere Overhuset og modvillige parlamentsmedlemmer i reformarbejdet for at undgå, at de stiller sig på hælene fra starten.

Imidlertid ser strategien ikke ud til at være lykkedes. Ifølge en meningsmåling fra ComRes er hele 78 procent af Overhusets medlemmer imod en reform. Og 40 af medlemmerne har allerede skrevet et åbent brev, hvor de advarer mod, at Underhusets »overherredømme og autoritet uvægerligt vil blive udfordret«, hvis Overhuset ligesom Underhuset er demokratisk valgt.

De påpeger desuden, at det eksisterende system, hvor de forskellige partier foreslår medlemmer, har »reel værdi«, fordi det kan reflektere den kønsmæssige og etniske balance i landet.

Brevet fortsætter med at advare mod, at valg vil medføre »større politisering af Overhuset« og påpeger, at »hvis 20 procent af Overhuset bliver udpeget« vil der være »to klasser af medlemmer, de folkevalgte og de ikke-folkevalgte«.

Også i Underhuset var der kritiske røster fra begge fløje, om end de konservative var mere åbenmundede i deres kritik.

»Er dette endnu et billigt roadshow bragt til os af de samme folk, som troede, at det britiske folk ønskede det 'alternative stemmesystem', spurgte det konservative parlamentsmedlem Andrew Turner med henvisning til folkeafstemningen om et nyt valgsystem kaldet AV tidligere på måneden, som blev afvist af befolkningen.

Cameron støtter

Den konservative premierminister, David Cameron, var imidlertid mødt op ved fremsættelsen af forslaget et forsøg på at vise »samling i koalitionen efter AV-afstemningen«, mener Andrew Blick.

»Lige nu har resultatet af AV-afstemningen gjort det mere sandsynligt, at vi får en reform af Overhuset, men det er svært at vide, hvor stor modstand der er i det konservative parti. Hvis vi når hen tæt på næste valg, før der skal stemmes om reformen, vil de liberales forhandlingsposition være svækket,« vurderer han.

»Spørgsmålet er så, om Cameron vil gennemtvinge loven i lyset af modstanden i hans parti for at behage de liberale,« fortsætter han med henvisning til, at den såkaldte Parliament Act netop gennemført i 1911 af liberale Asquith gør det muligt for Underhuset at afvise Overhusets beslutninger, hvis det nedstemmer love.

Og som modstanden ser ud lige nu, er der »grund til at tro, at Overhuset vil ændre eller blokere« reformen, siger han.

Det vil betyde forsinkelser, og selv om det er en reel mulighed, at reformen kan nås inden for den nuværende regeringsperiode, er Blick ikke optimistisk.

»Det er muligt, men jeg tvivler,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her