Læsetid: 3 min.

Danske soldater kender til mishandling af fanger

Danske soldater har kendskab til seks sager, hvor afghanske sikkerhedsstyrker har mishandlet fanger. I to tilfælde var danskerne øjenvidner til overgrebene uden at kunne gribe ind. Alligevel fastholder politikerne, at vi fortsat skal udlevere fanger til afghanerne
Danske soldater har kendskab til seks sager, hvor afghanske sikkerhedsstyrker har mishandlet fanger. I to tilfælde var danskerne øjenvidner til overgrebene uden at kunne gribe ind. Alligevel fastholder politikerne, at vi fortsat skal udlevere fanger til afghanerne
Udland
10. maj 2011

»De to personer havde fået en særdeles hård behandling, og den ene havde mistet en finger.«

Ovenstående er uddrag fra en af de i alt seks episoder om afghanske styrkers mishandling af fanger, som de danske soldater ifølge et svar fra forsvarsministeren har kendskab til. Den konkrete sag er fra maj sidste år, hvor to lokale afghanere blev overdraget til britiske soldater, efter at en lokal milits havde tilbageholdt dem. Men de danske styrker har i to tilfælde også ved selvsyn erfaret, hvordan de afghanske sikkerhedsstyrker begår overgreb. Således beskrives en episode fra august 2008:

»En person blev tilbageholdt af afghanske soldater i et dansk operationsområde og blev i den forbindelse hårdhændet behandlet og efterfølgende dræbt. Danske styrker overværede hændelsen på afstand uden mulighed for at gribe ind.«

Som Information i dag kan beskrive, dokumenterer en ny rapport fra en række internationale bistandsorganisationer, at de afghanske sikkerhedsstyrker står bag tortur, drab og sexovergreb.

Fem personer udleveret

Men det faktum, at dokumentationen er omfattende, samt at man fra dansk side har direkte kendskab til mishandlingen, får ikke politikerne til at vakle: Vi skal fortsat udlevere fanger til de afghanske myndigheder.

Ifølge Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Søren Espersen, har danske styrker ingen alternativer: »Vi er nødt til at udlevere fangerne til afghanerne. Samtidig skal vi vide, at det er ønsketænkning, at det afghanske retssystem skal ligne det danske,« siger han.

Men skal vi acceptere, at vi udleverer fanger til tortur?

»Nej, og vi har heller ikke haft sager af den art. Men det er den slags dilemmaer, vi vil blive mødt med, indtil vi er ude,« siger Espersen.

Når danske styrker er på patrulje i Afghanistan, sker tilfangetagelser typisk i samarbejde med britiske og/eller afghanske styrker. I enkelte tilfælde har danske soldater dog også stået for udleveringen på egen hånd. Således oplyser forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) i et skriftligt svar til Information, at danske styrker har overdraget i alt fem personer til afghanske myndigheder. Fire af de overdragne personer er nu løsladt af de afghanske myndigheder.

»Forsvarsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, at personer, danske styrker har overdraget til afghanske myndigheder, har været udsat for overlast,« skriver ministeren, som henviser til, at Danmark 8. juni 2005 indgik en overdragelsesaftale med Afghanistan:

»Det fremgår bl.a. af aftalen, at personer, danske styrker tilbageholder og overdrager til afghanske myndigheder, skal behandles humant og ikke må blive udsat for tortur og dødsstraf. Danske styrker fører løbende tilsyn med overdragne personer,« fastslår Gitte Lillelund Bech.

DF: Vi skal overveje exit

Ifølge Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, er de dokumenterede mishandlinger triste, men ikke helt uventede. Han peger på, at der er stor forskel på de afghanske sikkerhedsstyrkers formåen i forhold til at behandle fanger eller mistænkte ordentligt, men hæfter sig ved, at alle de rapporterede tilfælde fra 2010 har medført en opfølgning fra de afghanske sikkerhedsstyrker selv.

»Det er et fremskridt, selv om resultatet af denne opfølgning nok har været svingende,« siger S-ordføreren.

Ifølge de organisationer, der med den nye rapport redegør for de afghanske sikkerhedsstyrkers mange overgreb, bør de allierede bruge flere ressourcer på at uddanne politi og militær forud for tilbagetrækningen i 2014. Det forslag mødes positivt af John Dyrby Paulsen, men Søren Espersen er skeptisk: »Det handler om indstilling mere end om uddannelse. Det er en kultur, der skal ændres, og det gør man ikke på hverken tre eller seks år,« siger han.

Ifølge DF-ordføreren bør de mange dokumenterede overgreb dog føre til en løbende evaluering og en politisk parathed til at genoverveje tilbagetrækningen i 2014, som vil betyde, at Af-ghanistan bliver 150.000 sikkerhedsfolk og soldater færre: »Hvis det viser sig, at virkeligheden er en anden, end vi forventer i 2014, må vi tage bestik af det. Det nytter ikke bare at holde stædigt fast,« siger han om exitstrategien.

Hos Socialdemokraterne står man dog fast ved tilbagetrækningen i 2014.

»Jeg mener stadig, at 2014-strategien er den rigtige, men det er centralt, at de afghanske sikkerhedsstyrker uddannes ordentligt efter 'vestlig standard',« siger John Dyrby Paulsen.

Skal vi holde fast i strategien, selv hvis vi i 2013 kan påvise, at styrkerne fortsat begår overgreb?

»Som udgangspunkt ja, men vi skal kræve, at den afghanske regering griber ind over for dette,« siger S-ordføreren.

Ifølge Enhedslistens Frank Aaen er der dog ingen vej uden om: Vesten skal ud. At det dog kan øge risikoen for overgreb også på civile medgiver han:

»Men alt tyder på, at det bliver værre, hvis man bliver. Den eneste løsning er at satse på fredsforhandlinger frem for fortsat krig,« siger Frank Aaen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Søren Espersen siger: "Det handler om indstilling mere end om uddannelse. Det er en kultur, der skal ændres, og det gør man ikke på hverken tre eller seks år".
Det har han fuldstændig ret i.
Hvad er det for drømme, "vi" har haft om Afghanistan?

Det er svært at ændre i mikro-magt strukturer, når makro-magt strukturerene er besættelse og korruption.

Anne Marie Pedersen

Krig er krig. Den her slags sker i krig. Vi skulle slet ikke være i Afganistan. Det er utopisk at tro, at der ikke sker voldelige overgreb, når en hel masse fraktioner udstyres med våben. De eneste som vinder på det, er våbenproducenterne.

Rasmus Knus

Det militære indgreb i Afghanistan har skullet legitimeres af politikerne overfor befolkningen. Og specielt i forbindelse med de danske soldaters indsættelse i Hellman provinsen i 2006 og den medfølgende troppeforøgelse var der, nok mest i perioden 2006 - 2009, ingen grænser for, hvordan de danske politikere ville omskabe Afghanistan, ja, det lød en overgang som om Hellman skulle omskabes til Herning-egnen (nok uden JB-Boxen), hvis man skulle tro på alle de løfter som røg ud af munden på forskellige danske forsvars- og udenrigs-ministre, politiske ordførere og endda en statsminister.

Sidstnævnte brugte indsættelsen i Hellman og de historisk høje tab som talking point i f.m. sin ansættelse som generalsekretær i NATO. Og forsikrede, inden han forlod landet hurtigere end man kunne sige "tak for Hellmanlorten", alle landets indbyggere om "At alting ville blive bedre næste år i Afghanistan, Taleban skulle bare lige slås".

Og det er så der vi er nu, i afslutningen af en tabt krig som de færreste, hvis de tænker sig rigtigt godt om, vel har ønsket, men som en superambitiøs statsminister fik gennemtrumfet vha. en autoritativ ledelsesstil og gyldne løfter (løgn). Senest har formålet med krigen (terroristbekæmpelse) modbevist sig selv med DEVGRU/SEAL Team Six's likvidering af OBL i Pakistan og for Danmark har krigsdeltagelsen m.m. betydet et eksorbitant trusselsniveau, når det drejer sig om risikoen for terror mod landet.

Afghanistan er i øvrigt bare en gentagelse af Irak, for så vidt angår det politiske spil med vilde løfter og mediernes krigshysteri som med tiden er blevet til en tornerosesøvn.