Dronningens charmeoensiv i Irland lykkedes

LONDON Hun ankom iklædt den irske nationalfarve, grøn. Hun lagde en krans til ære for de irere, der faldt i kampen for uafhængighed fra hendes egne forfædre. Hun besøgte Croke Park fodboldstadion, hvor britiske tropper i november 1920 skød og dræbte 14 civile fodboldfans. Og hun indledte sin tale i Dublin Castle det tidligere hovedkvarter for det britiske styre før Irlands uafhængighed i 1922 med ordene »præsident og venner« udtalt på det irske sprog. Sætningen fremprovokerede et spontant 'wauw' fra den irske præsident, Mary Mc- Aleese. Endnu et 'wauw' fulgte, da den britiske dronning Elizabeth fulgte op med at komme tættere på at undskylde for Storbritanniens gerninger i de to landes blodige fælles historie, end nogen fra den kongelige familie nogensinde før er kommet.

»Det er en trist og beklagelig realitet, at vores øer gennem historien har oplevet mere end deres andel af sorg, turbulens og tab (...) I historiens lys kan vi alle se ting, som vi ville ønske, var blevet gjort anderledes eller slet ikke var blevet gjort,« sagde det britiske statsoverhoved og gik med de ord langt videre, end hvad kommentatorerne havde forventet.

Smertefuld fortid

Dronning Elizabeth II's statsbesøg er det første siden Irlands uafhængighed fra Storbritannien i 1922. På trods af at 89 år er gået siden da, og på trods af at de to lande i dag er både kulturelt og økonomisk forbundne, har dronningens besøg ikke være ukontroversielt. Det republikanske parti Sinn Fein der historisk set har kæmpet mod britisk overherredømme mener, at besøget kommer for tidligt, og bad om ikke at blive inviteret til de forskellige arrangementer.

Et oldebarn af en af de irske oprørere bag den såkaldte Påskeopstand i 1916, der endte med henrettelsen af opstandens ledere, kaldte besøget for upassende og ufølsomt.

»I lyset af at den engelske dronning stadigvæk holder en del af denne ø besat, er det så ikke mærkeligt, at hun hædrer dem, der kæmpede og døde?« spørger James Connolly-Heron ifølge The Guardian.

Natten forud for dronningens ankomst til Irland fandt det irske politi en hjemme- lavet bombe tæt på et af de steder, den royale gæst skulle besøge. Alt sammen bevis på, at de to landes blodige historie stadigvæk vækker stærke følelser hos mange irere. Imidlertid viser reaktionen fra nogle af kritikerne af statsbesøget, at holdet bag planlægningen af den diplomatiske mission har formået at ramme plet.

»Jeg tror på, at hendes udtryk for dyb medfølelse med dem, som har lidt som konsekvens af vores urolige fortid, er oprigtig,« erkendte Sinn Feins partileder, Gerry Adams, ifølge The Guardian

Økonomisk venskab

Dronningens gestus over for de irske værter er generelt blevet mødt med positiv overraskelse af den irske regering og befolkning. På trods af en række mindre demonstrationer holdt på sikker afstand af dronningen af en 8.000 mand stor politistyrke viser en meningsmåling, at 81 procent af irerne bakker op om statsbesøget.

Sagen er nemlig den, mener to eksperter, at de to lande har et tættere forhold til hinanden end nogensinde før. Der bor seks millioner irere i Storbritannien, og de britiske skatteydere har støttet den kriseramte irske økonomi med 15 milliarder pund. Omvendt er Irland en af briternes vigtigste handelspartnere med en årlig eksport på 24 milliarder pund. Det er mere, end Storbritannien samlet eksporterer til Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

Som The Guardians Irlands-reporter Lisa O'Carroll skriver i et blogindlæg, er meningen med dronningens besøg »at lægge fortidens politiske spøgelser bag sig og cementere et nyt handelspartnerskab mellem Europas engelsktalende naboer«.

Både den britiske premierminister, David Cameron, og den irske præsident, Mary McAleese, bekræftede dette i deres kommentarer til dronningens tale. Cameron talte om besøget som »begyndelsen på noget stort«, og McAleese sagde, at der var tale om et »ekstraordinært øjeblik i irsk historie«.

Dronningens besøg markerer sagde hun et nyt kapitel i de to landes relationer »som måske stadig er en igangværende proces, som lykkeligvis også har udviklet sig til en indsats for fremskridt, et partnerskab og et venskab«