Læsetid: 4 min.

Mange eksempler på sexchikane i IMF

I Den Internationale Valutafond (IMF) undgår de kvindelige ansatte at klæde sig udfordrende, for institutionen dyrker et miljø, hvor romancer blomstrer og grænser undertiden overskrides, uden at det får følger for den krænkende part
24. maj 2011

Var den nu afsatte IMF-chef Dominique Strauss-Kahns tilbøjelighed til erotiske eskapader et personligt karakterbrist? Eller var det ydermere udslag af en decideret virksomhedskultur? Noget i retning af det sidste holder stik, hvis man skal tro The New York Times.

Avisen betegner finans- institutionen som »en international ø midt i den amerikanske hovedstad befolket af alfa-han-økonomer med spidse albuer. Dagene er lange, og de ansatte må ofte tilbringe uger sammen på oversøiske 'missioner'. Det er et klima, hvor romancer ofte blomstrer og hvor grænser undertiden bliver overskredet.«

I IMF undgår de kvindelige medarbejdere sågar at bære nederdele af frygt for at tiltrække sig uønsket opmærksomhed, mener avisen at vide. Som dokumentation anføres bl.a. en intern undersøgelse fra 2008, der fandt flere eksempler på »manglende tilbageholdenhed« hos ledende medarbejdere og konkluderede, at »fraværet af offentlige moralske skandaler synes i højere grad at være en konsekvens af held end af god planlægning og sanktioner«.

Noget kunne altså tyde på, at seksuel løsagtighed florer hos Den Internationale Valutafond denne långiver i sidste instans til regeringer, som har akut behov for likvider, og som under Dominique Strauss-Kahns ledelse har genvundet sin rolle som en regulerende faktor for den globale økonomi.

Afviger meget fra USA

Andre eksempler anført i den amerikanske avis omfatter en episode fra 2008, hvor IMF's lederpanel angiveligt besluttede, at Strauss-Kahn ikke brød nogen regler ved at sove med en kvindelig medarbejder.

Nok så opsigtsvækkende er afsløringen af, at en af Strauss-Kahns efter manges mening mest oplagte efterfølgere, den tyrkiske økonom Kemal Dervis, også havde en affære med en kvindelig ansat, da han for nogle år siden arbejdede i IMF.

Ud fra samtaler med kilder og dokumenter frem- maler The New York Times et billede af valutafonden som en institution, hvis seksuelle normer og skikke afviger markant fra det øvrige Washington, hvor kvindelige medarbejdere er anderledes hurtige til at gå rettens vej, hvis de føler sig udsat for seksuel chikane. Men USA's love gælder ikke inden for IMF's mure, og indtil for ganske nylig indeholdt IMF's interne regler sågar en usædvanlig bestemmelse, som ifølge nogle eksperter og tidligere embedsmænd ligefrem kan have foranlediget ledende medarbejdere til at lægge an på deres kvindelige underordnede:

»Intime personlige relationer mellem ledende og underordnede ansatte udgør ikke i sig selv chikane,« hed det.

I 2007 afviste embedsmænd fra fonden at under- søge en klage fra en administrativ assistent, der var gået i seng med sin overordnede, fordi denne angiveligt havde givet hende negative evalueringer af hendes arbejde for at presse hende til at fortsætte forholdet. Embedsmænd sagde til kvinden, at den overordnede alligevel snart skulle gå på pension, hvorfor der efter deres opfattelse ikke var nogen mening i at gå videre med at efterforske hendes påstande.

Den pågældende embedsmand, hvis navn ikke er oplyst i de interne IMF-papirer, fortalte de interne under- søgere, at han ydermere havde haft et seksuelt forhold med en anden medarbejder, og at han i ingen af tilfældene mente at have handlet forkert.

Avisen omtaler også en sag, hvor en ung kvinde, der siden har forladt IMF, i 2009 skal have beklaget sig over, at en mellemleder i hendes afdeling var begyndt at sende hende stadig mere »eksplicitte e-mails«, der inviterede til en seksuel relation. Da hun klagede over dette til sin chef, foretog han sig intet.

»De sagde, at de tog det alvorligt, men to minutter senere vendte de på en tallerken og opførte sig, som om alt var i orden i forhold til den person, som havde generet mig,« siger kvinden.

Langt til ligestilling

IMF, der blev oprettet i 1945 og beskæftiger 2.400 ansatte med at evaluere den økonomiske sundhedstilstand hos verdens nationer, har til huse i to enorme bygninger i Washington.

I de senere år har fonden stræbt mod større kønsligestilling ved at ansætte flere kvinder. Alligevel er kun seks af IMF's 30 topledere kvinder. Kun 21,5 procent af alle ledere i fonden er kvinder, sammenlignet med 32 procent på dens søsterinstitution, Verdensbanken, og 26 procent i De Forenede Nationers sekretariat.

Nogle gnidninger ser ud til at skyldes kulturforskelle. I et tilfælde klagede en gift muslimsk kvinde over, at hendes europæiske chef betalte for en gave til hende, som øjensynlig ikke blev givet i nogen utilbørlig hensigt, men ikke havde relation til hendes arbejde, hvilket var det eneste, hun ville acceptere.

»Kulturelt er det en masse mennesker, der er kastet sammen,« siger Susan Schadler, der arbejdede 32 år i fonden og nåede at blive vicedirektør for den europæiske afdeling, før hun gik af i 2007.

»Der er en mængde muligheder for misforståelser og fejlfortolkninger af signaler. Jeg tror, der findes en særlig sårbarhed i fonden«

Den seneste opstramning af retningslinjer skete som reaktion på en sag fra 2008, hvor en ungarsk økonom, Piroska M. Nagy, havde et forhold med Strauss-Kahn.

Nagy bemærkede selv i et brev til de interne undersøgere, at »jeg var fordømt, hvis jeg gik med [på forholdet, red.], og fordømt, hvis jeg ikke gjorde det.«

En uafhængig undersøgelse viste dog, at det ikke kunne godtgøres, at Strauss-Kahn havde misbrugt sin magt. Men selv om han undskyldte offentligt, blev mange kvinder i IMF chokeret over denne konklusion.

»Hvad skulle vi gøre, når vi gik ind på Strauss-Kahns kontor?«, siger Schadler til New York Times. »Måtte vi så ikke sidde der og tænke: 'Så, nu måler han mig med øjnene som et potentielt sex- objekt?'«

»Der findes virkelig denne underforståede kultur, at dette reelt ikke var noget, som fonden skulle bekymre sig om,« siger hun. »Og det følte mange kvinder sig generet af, tror jeg.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu