Baggrund
Læsetid: 4 min.

Europas italienske kassemester

Den nye chef for Den Europæiske Centralbank bliver italieneren Mario Draghi. Økonomisk er Italien i løbet af et årti sakket længere bagud end noget andet EU-land, men Draghi får en stor del af æren for, at det endnu ikke er gået helt galt
Den nye chef for Den Europæiske Centralbank bliver italieneren Mario Draghi. Økonomisk er Italien i løbet af et årti sakket længere bagud end noget andet EU-land, men Draghi får en stor del  af æren for, at det endnu ikke er gået helt galt
Udland
1. juni 2011

ROM Interessen for den italienske nationalbankdirektørs årsberetning var større end normalt. For Mario Draghi, der i går fremlagde sin årlige vurdering af landets økonomiske tilstand, bliver til november ny direktør for Den Europæiske Centralbank. Samtidig skaber den manglende vækst i Europas fjerdestørste økonomi bekymring på det internationale finansmarked. For selv om Italiens statsgæld på 120 pct. af bruttonationalproduktet er forholdsmæssigt mindre end Grækenlands, som har passeret 150 pct., er det den kvantitativt største i Europa: »Væksten er for svag. Der er brug for et hurtigt indgreb,« sagde nationalbankdirektøren i sin sjette og sidste årsberetning.

Efter at eurozonens finansministre forleden sagde god for Mario Draghi som afløser for franskmanden Jean-Claude Trichet, der har stået i spidsen for Centralbanken siden 2003, betragtes det som givet, at de europæiske regeringsledere og Europa-Parlamentet vil godkende udnævnelsen. Som følge af centralbankens nøglerolle i den europæiske finanskrise er Draghis udtalelser blevet genstand for international interesse. Og han understregede sin tro på genopretningsplanerne, der skal nedbringe EU-landenes statsgæld:

»Der er ingen anden udvej. Svaret ligger i de enkelte landes politik, i den fulde gennemførelse af de aftalte genopretningsplaner.«

Troværdig italiener

Navnlig tyskerne har skullet overvinde en vis modvilje mod ideen om en italiensk centralbankdirektør. Forleden blev Mario Draghis forgænger som italiensk nationalbankdirektør, Antonio Fazio, idømt fire års fængsel i en sag om aktiemanipulation, der også i sin tid kostede ham jobbet. Og det er faktisk kun sket én gang, at den italienske stat har overholdt budgettet, og det var helt tilbage i 1876, kun 15 år efter Italiens samling. Dengang havde den unge stat brug for at vinde økonomisk troværdighed, hvilket blev opnået med en skattepolitik, der navnlig ramte de fattigste familier. Det ligner lidt nutidens kriseramte Italien, hvor Berlusconi- regeringen har udliciteret indkrævningen af skatte- restancer til hårdhændede inkassofirmaer, men lempet kontrolforanstaltninger og straffe i forhold til avanceret økonomisk kriminalitet.

Men trods sit nationale handicap har Draghi formået at skabe sig et godt omdømme, hvilket ikke mindst skyldes hans tid som departementschef i det italienske økonomiministerium. I 1992 blev Italien tvunget til at forlade EU-landenes valutasamarbejde, forløberen for euroen, på grund af statens budgetunderskud og høje inflationsrater. Draghi betragtes som en af hovedarkitekterne bag en vellykket finanspolitik med devaluering af liren, der i løbet af blot tre år fik bragt Italien i overensstemmelse med valutasamarbejdets konvergenskriterier. Desuden fik Draghi ansvaret for implementeringen af den forhenværende italienske ministerpræsident og EU-kommissionsformand Romano Prodis privatiseringsprogram:

»Jeg kender Mario Draghi,« udtalte Tysklands kansler, Angela Merkel, for nylig til Die Zeit: »Han er en interessant og erfaren person. Han er meget tæt på vores ideer om en stabilitetskultur og en solid økonomisk politik.«

Kandidaten kvitterede for tilliden, da han forleden holdt tale for den tyske erhvervselite, som frygter udviklingen i Sydeuropas gældstyngede økonomier:

»Hvis vi ikke passer på statsgælden og budget- underskuddet, mener jeg, at det kan få alvorligt negative konsekvenser for den økonomiske vækst,« sagde Mario Draghi og priste Tysklands Soziale Marktwirtschaft, den sociale markedsøkonomi:

»En dogmatisk tro på markedsmekanismernes selvkorrigerende egenskaber er farlig.«

Manglende vækst

Det amerikanske ratingbureau Standard & Poor's skruede forleden forventningerne til et økonomisk opsving i Italien ned:

»Det er usikkert, om der er politisk vilje til at gennemføre produktivitetsfremmende reformer,« vurderede Standard & Poor's, der forudser politisk ustabilitet og faldende skatteindtægter.

Det fik Berlusconi-regeringen til at forsikre, at man følger en spareplan, som i 2014 vil udligne budgetunderskuddet, der i 2010 var på 5,3 pct. af bruttonationalproduktet. Det bliver altså i givet fald for første gang i 138 år. Men ifølge Nicola Borri, professor i makroøkonomi ved Luiss-universitetet i Rom, har den italienske regering ikke forstået budskabet:

»De siger ikke, at vi nu er ligesom Grækenland og Portugal. Lige nu klarer vi os udmærket, men vi er nødt til at lave reformer, for ellers vil der opstå problemer i fremtiden,« udtaler Nicola Borri til Bloomberg.

I de seneste 10 år, hvor Berlusconi på nær 18 måneder har været uafbrudt ved magten, har Italien haft den laveste vækst i hele Europa. Økonomen Charles Young fra University of Oxford har i bogen Impunity (Straffrihed) sammenfattet årtiet således:

»Af de 120 lande i verden, som har en befolkning på over fire millioner indbyggere, havde kun Zimbabwe og Italien mindre økonomier i 2009 end i 2001. I ingen udviklede lande kommer man i nærheden af det tab på seks pct. af BNP pr. indbygger, som Italien har oplevet i denne periode. Det næste land på listen er Frankrig, hvor BNP kun er fire pct. højere i 2009, end det var i 2001. Det er sjældent, at et land sakker så langt agterud på så få år, som Italien har gjort, mens Berlusconi og Lega Nord har været ved magten.«

I sin afskedssalut til Italiens økonomiske establishment understregede Mario Draghi, at den manglende vækst er landets centrale problem. Han drog ligesom Charles Young paralleller til nabolandet Frankrig:

»Forskellen (i vækstrater, red.) afspejles fuldt og helt af forskellen i produktiviteten pr. arbejdstime: Hos os er den uforandret, mens den i Frankrig er steget med ni pct. (på 10 år, red.),« sagde den kommende centralbank- direktør og konkluderede, at det er nødvendigt at »besejre det netværk af særinteresser, der på flere måder undertrykker landet«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her