Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forsvarsminister fastholder fangeaftale

Gårsdagens afsløringer af overgreb fra de afghanske sikkerhedsstyrker kom ikke som en nyhed for forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Alligevel har hun tiltro nok til sikkerhedsstyrkerne til at overdrage dem danske fanger
Gårsdagens afsløringer af overgreb fra de afghanske sikkerhedsstyrker kom ikke som en nyhed for forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Alligevel har hun tiltro nok til sikkerhedsstyrkerne til at overdrage dem danske fanger
Udland
11. maj 2011

»Det er næppe en nyhed, at der er visse udfordringer i relation til afghanske myndigheders behandling af tilbageholdte.«

Sådan lyder reaktionen fra forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) på, at afghanske sikkerhedsstyrker står bag tortur, drab og sex- overgreb mod børn.

Som Information i går kunne beskrive, er overgrebene dokumenteret i en ny rapport fra bistandsorganisationen Oxfam. Rapportens forfatter, menneskerettighedsekspert Rebecca Barber, konkluderer, at de alvorlige forbrydelser hænger sammen med en mangelfuld uddannelse og ineffektive straffe- og kontrolmekanismer.

Ifølge Forsvarskommandoen har danske soldater siden august 2008 været vidne til to eksempler på drab og overgreb fra afghanske soldater og haft kendskab til konkrete overgreb fra politiet og lokale militser, der blandt andet har ført til en mistet finger og drab.

Behandles humant

Den seneste kendte episode er fra december sidste år. I flere af sagerne har de af- ghanske sikkerhedsstyrker fundet frem til de ansvarlige soldater og officerer, men Forsvarskommandoen har intet kendskab til, om de ansvarlige også er blevet straffet.

Alligevel har forsvarsministeren altså tiltro nok til de afghanske sikkerhedsstyrker til, at hun tør overlade dem danske fanger.

»Regeringens holdning er klar: Tilbageholdte skal behandles humant og i overensstemmelse med menneskerettighederne. Derfor har Danmark indgået en overdragelsesaftale med de af- ghanske myndigheder. Aftalens formål er at sikre, at de personer, som danske styrker tilbageholder, og som overdrages til afghanske myndigheder, behandles humant,« skriver Gitte Lillelund Bech i et skriftligt svar.

Det har de seneste to dage ikke været muligt at få et mundtligt interview om spørgsmålet.

Forsvarsministeren understreger, at de danske styrker har pligt til at rapportere og om muligt gribe ind over for overgreb, hvis de er vidne til dem. Dertil fører Forsvaret tilsyn med de personer, der bliver overdraget til de afghanske myndigheder.

»Jeg har selv ved flere lejligheder over for den afghanske forsvarsminister understreget vigtigheden af vores overdragelsesaftale. Senest har jeg sendt et brev til forsvarsminister Wardak herom den 18. april 2011,« skriver Gitte Lillelund Bech.

Bevæbner sig

Information havde også spurgt, om der skulle rettes op på træningsindsatsen for de afghanske styrker for at forbedre den generelle standard i politiet og hæren, men det spørgsmål blev ikke besvaret.

Værst står det til i de såkaldte lokalpoliti-enheder (ALP), hvor lokale siden efteråret 2010 er blevet betalt for selv at stå for sikkerheden i særligt usikre områder. Tanken er blandt andet at integrere tidligere oprørere, der nu har lagt våbnene.

I princippet er det lokale ældsteråd, shura'en, med til at udpege de enkelte ALP-medlemmer, og det er også shura'en, der skal kontrollere enheden og skride ind, hvis de overtræder deres beføjelser. Men allerede nu er det tydeligt, at shura'en ofte ikke er stærk nok eller er domineret af lokale krigsherrer, fremgår det af rapporten.

»»De lokale samfund har reageret utrolig dårligt på lokalpolitiet. De opfatter det som tidligere militser, der bare er kommet ind under ALP-programmet og nu har fået et politiskilt og legitimitet. Den autoritet bruger de til at hævne gamle stridigheder,« siger Rebecca Barber.

I den nordlige provins Kunduz bliver kriminelle bander ifølge de lokale kørt i stilling til at blive optaget i ALP. I den vestlige provins Herat er nogle lokalsamfund så skræmt, så de »bevæbner sig selv mod ALP. Og i Baghlan-provinsen mod nord bekræfter ISAF, at Noor ul Haq, en tidligere kommandant for det islamiske parti Hesb-i-Islami og nu en del af ALP, sammen med sine mænd har »banket indbyggere og holdt folk midlertidigt fanget«. Noor ul Haq og hans mænd er desuden blevet beskyldt for røverier, natlige indbrud og endda drab.

»Det en meget foruroligende situation, og den kan eskalere i takt med, at ALP-programmet bliver udvidet,« siger Rebecca Barber.

I øjeblikket er der omkring 5.000 mand fordelt på 34 officielle lokalpoliti-enheder, og muligvis skal programmet udvides til at rumme 30.000 mand i 100 enheder.

Men de hidtidige erfaringer er så dårlige, at Oxfam anbefaler, at de internationale styrker og den af- ghanske indenrigsminister sætter en stopper for alle nye enheder, indtil man får opbygget ordentlige kontrolmekanismer.

I det danske operationsområde i Helmand er man netop begyndt at rekruttere til den første lokalpoliti- enhed nord for Gereshk. Forsvarsministeren skriver i sit svar, at man ikke udleverer fanger til ALP.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"... der er visse udfordringer i relation til afghanske myndigheders behandling af tilbageholdte."

Når man ved, hvad ordet "udfordringer" dækker over, så må man væmmes ved forsvarsminister Bechs udtalelse.

Rasmus Knus

Og med den viden er det stadigt konventionsstridigt, at udlevere fanger til en part som man ved ikke overholder konventionerne.

Men det lader ikke til at bekymre ministeren eller andre for den sags skyld.