Læsetid: 4 min.

Generaler: Lad ikke afghanerne i stikken

Britiske generaler frygter, at Taleban vil udnytte magtvakuummet, når vestlige tropper trækker sig ud i 2014
Ængsteligheden over, hvad der vil ske, når de udenlandske tropper begynder at trække sig ud, vokser i Afghanistan. Den næstkommanderende general for den internationale styrke, briten James Bucknall, opfordrer til, at Vesten klart melder ud, at man ikke vil lade afghanerne i stikken.

Ængsteligheden over, hvad der vil ske, når de udenlandske tropper begynder at trække sig ud, vokser i Afghanistan. Den næstkommanderende general for den internationale styrke, briten James Bucknall, opfordrer til, at Vesten klart melder ud, at man ikke vil lade afghanerne i stikken.

Massoud Hossaini

12. maj 2011

Vesten må melde klart og tydeligt ud, at man ikke forlader Afghanistan, selv om ansvaret for sikkerheden overdrages til de lokale styrker. Ellers er der risiko for, at et opildnet Taleban vil optrappe kamphandlingerne i regionen.

Sådan lyder advarslen fra lederen af de britiske tropper. I sit første interview siden udnævnelsen til næstkommanderende i de internationale styrker (ISAF) fortæller general James Bucknall til The Guardian, at »dette er ikke et godt tidspunkt at blinke på«. Han beder om yderligere tålmodighed i den foreløbig knap ti år lange krig, fordi der sker faktiske fremskridt.

Bucknalls udtalelser kommer samtidig med en stigende ængstelighed i Kabul over, hvad der vil ske, når NATO's tropper begynder tilbagetrækningen senere i år en nervøsitet, som er blevet mere udtalt, siden Osama bin Laden blev dræbt og over den potentielle effekt, tilbagetrækningen kan have på USA's politik. USA har brugt op mod 100 mia. dollar om året på sin indsats og forhandler lige nu om et nyt strategisk partnerskab med præsident Hamid Karzai.

En diplomatkilde, som ønsker at være anonym, siger:

»Afghanistan er blevet verdens centrum de sidste 10 år. Det er det ikke længere, og donorernes kasser vil snart blive smækket i. Nedtrapningen af den militære indsats vil begynde. Der vil komme en begrænset periode med økonomiske ressourcer til ikkemilitære projekter. Mange afghanere frygter, at de herefter atter bliver ladt i stikken. Det internationale samfund vil sige: 'Arbejdet er fuldført' og fremstille situationen som 'god nok for afghanerne'.«

Fortsat tilstedeværelse

Bucknall advarer om, at Taleban vil »slå tilbage, så hårdt de kan« til sommer, og at opstanden ikke vil være slut i 2014, når de afghanske styrker skal overtage det fulde ansvar for sikkerheden. Dette understreger vigtigheden af at forpligte sig og se ud over sidste års Lissabon-topmøde, som skitserede en aftale om magtoverdragelsen. Bucknall siger:

»En langvarig forpligtelse er fuldstændig afgørende for vores kortsigtede fremskridt. Hvorfor? Fordi indtil vi har gjort det klart, at det internationale samfund ikke forlader Afghanistan i den nærmeste fremtid, vil oprørerne tro, at de kan afvente indsatsens afvikling. Det afghanske folk vil ikke nødvendigvis have selvtillid nok til at bakke op om deres egen regering. Og det er vigtigt, at de regionale spillere forstår, at det internationale samfund kommer til at være til stede længe endnu. December 2014 er ikke slutpunktet for indsatsen, men et pejlemærke et punkt, hvor koalitionens sikkerhedsrolle forandrer sig fra ledende til overvågende og rådgivende, men stadig tilstedeværende.«

Bucknall medgiver, at militæret har »lovet for meget og leveret for lidt«, men siger, at indsatsen mod opstanden faktisk fungerede med natlige specialstyrkeoperationer mod mellemlaget af Talebans kommandører.

»Det er vigtigt, at vi sender et signal om fortsat tilstedeværelse, for indtil vi gør det, vil Taleban have en opfattelse af, at de bare kan holde lav profil nu og starte offensiven igen senere, og det er ikke i nogens interesse. Der er ingen mirakelmidler i denne indsats. Vi fører os selv bag lyset, hvis vi tror det. Der er ingen smutveje til det sted, vi er nødt til at komme frem til. Langvarig forpligtelse er afgørende for succes på den korte bane.«

Små lyspunkter

Om den militære operation i Afghanistan siger Bucknall:

»Vi har reelt kun håndteret indsatsen fornuftigt, ordentligt og med de nødvendige ressourcer siden sidste år. Vi regner med, at volden kommer til at stige, men jeg vil kraftigt understrege, at det ikke skal læses som tegn på en fejlagtig indsats, men derimod som tegn på en indsats, der anfægter oprørerne mere grundlæggende end tidligere.«

Bucknall siger, at de britiske styrker formentlig skal indstille sig på at blive i Afghanistan i mange år efter 2014, om end de kommer til at spille en anden rolle. Et opmuntrende faktum for militæret har været antallet af oprørere, der tilslutter sig en forsonings- og genopretningsproces, der giver dem mulighed for at vende tilbage til deres landsbyer med æren i behold, hvis de overgiver sig.

I løbet af de sidste seks uger er antallet af registreringer fordoblet til mere end 1.300 og yderligere 2.000 har påbegyndt processen.

Forpligtet efter 2015

Diplomater erkender, at de fornemmer en vis ængstelighed hos afghanerne over fremtiden, og de mener, at der er behov for forvisninger. Simon Gass, NATO's øverste civile repræsentant i Afghanistan, siger til The Guardian, at der er behov for, at NATO, USA og andre lande »definerer post-2014-relationerne til Afghanistan.«

»Vi er nødt til at give afghanerne de forsikringer, de ønsker. Vi er nødt til at skabe en ramme og en tillid til, at de ikke bliver ladt i stikken.«

Sir William Patey, Storbritanniens ambassadør i Kabul, siger:

»Vi må hjælpe dem med at bygge bro over kløften mellem, hvad de har råd til, og hvad de har brug for. Det er en del af den forpligtelse, der rækker ud over 2015.«

Han siger, at reel forandring kommer til at tage to generationer »af børn, som er blevet uddannede«.

»Det første hold skal uddannes til arbejdsstyrken og til statsapparatet for så at blive efterfulgt af en ny generation. Den store betydning af dette vil vise sig inden for 10-15 år. Vi er i gang med at købe tid til Afghanistan tid til at landet kan uddanne sit folk.«

Patey gør også opmærksom på, hvordan det nye Afghanistan kan komme til at se ud:

»Afghanerne kommer til at sidde på kontrollen. Og det vil være frustrerende for nogle i Europa, for der kommer til at ske ting her, som de ikke vil bryde sig om. Dette er et islamisk konservativt land, og det vil forblive islamisk konservativt med et værdisystem, som er anderledes end vores.«

Patey siger samtidig, at der lige nu også er mulighed for, at Taleban kan indgå i fredsforhandlinger og 'komme ind i varmen'.

© Guardian News and Media 2011 og Dagbladet Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fritz Gruber

“We will not abandon the Iraqi people.”
Colin Powell, 2003

“The United States will not abandon Iraq.”
- George W. Bush, 2006

“If I break into your house, smash the windows, bust up your furniture, and kill half your family, do I have a moral obligation to stay and spend the night? Would it be cruel and irresponsible for me to “abandon” you, even when you encourage me to leave?”

Fritz Gruber

“Women gained rights in Afghanistan in the 1970s, before the United States intentionally provoked the Soviet Union to invade and armed the likes of Osama bin Laden to fight back. There have been little good news for women since.”

“In 2010 [The Revolutionary Association of the Women of Afghanistan] released a statement commenting on the American pretense of occupying Afghanistan for teh sake of its women:
‘[The United States and its allies] empowered the most brutal terrorists of the Northern Alliance and the former Russian puppets - the Khalqis and Parchamis - and by relying on them, the US imposed a puppet government on Afghan people. And instead of uprooting its Taliban and Al-Qaeda creations, the United States and NATO continue to kill our innocent and poor civilians, mostly women and children, in their vicious air raids.’

In the views of many women leaders in Afghanistan, the invasion and occupation have done no good for women’s rights, and have achieved that result at the cost of bombing, shooting, and traumatizing thousands of women. That’s not an unfortunate and unexpected side effect. That is the essence of war, and it was perfectly predictable. The Taliban’s tiny force succeeds in Afghanistan because people support it. This results in the United States indirectly supporting it as well.”

Uddrag fra bogen “War is a Lie” af David Swanson.

Lars R. Hansen

Gruber,

som bekendt har USA fortsat omkring 50.000 tropper i Irak - samt et betydeligt antal private security contractors - og mon ikke der også vil være nogle amerikanske tropper i Afghanistan længe efter 2014.

Det vil jeg næsten tro.

Hvorfor skulle vi pludselig ændre politik i Afghanistan, vi har da hele tiden efterladt dem i stikken, se bare den præsidens vi har udstyret dem med. Før det overlod vi dem til en flok religiøse tosser fordi vi ikke kunne lide russerne. Næ, der er intet nyt her.