Kommentar
Læsetid: 3 min.

Grækerne får brug for ny hjælpepakke

Under hemmelige forhandlinger i sidste uge kom det frem, at Grækenland er ude af stand til at leve op til de vilkår, som det forpligtede sig til ved sidste års hjælpepakke til 110 milliarder euro
Udland
10. maj 2011

Euro-zonens første hjælpepakke til et gældsplaget medlemsland nogensinde slår ikke til og skal genforhandles. Det står nu klart, præcis et år efter at Grækenland fik tildelt pakken på de 110 milliarder euro (825 mia. kr.).

Efter hemmelige forhandlinger i Luxembourg i fredags mellem Athen og nogle af de vigtigste EU-aktører viste det sig, at Grækenland ikke vil være i stand til at opfylde betingelserne i sidste års redningspakke, og at grækerne håber på at kunne anmode euro-området om flere midler.

Samtidig med at Storbritannien gjorde klart, at det ikke ønsker at tilbyde mere hjælp til Grækenland som led i en EU-pakke eller et bilateralt lån, er investorer fortsat ikke overbeviste om Athens evne til at kunne tilbagebetale sin gæld på hele 340 milliarder euro.

Idet den græske finansminister, George Papaconstantinou, signalerede, at hans regering vil kæmpe for at finansiere underskuddet ved at sælge statsobilgationer i løbet af det næste år hvilket også var en del af aftalen med euroområdet og IMF erklærede Papaconstantinou:

Foregik i diskretion

»Vi vil enten gå til markederne eller benytte os af den seneste afgørelse fra EU, der gør det muligt for den europæiske hjælpefond at købe græske statsobligationer. Markederne tror stadig ikke på vores lands kreditværdighed.«

Hans tur til Luxembourg foregik i så stor diskretion, at det i Athen kun var premierminister, George Papandreou, der var orienteret om drøftelserne, som blev ledet af Jean-Claude Juncker, Luxembourgs premierminister og formand for den gruppe, der samler de 17 euro-lande. Juncker har siden bekræftet, at den græske hjælpepakke skal genforhandles, hvilket sker i en situation med foruroligende meldinger om, at landet overvejer at genindføre drachmer.

Efter samtaler med deltagelse af finansministrene fra Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien samt Olli Rehn, EU's kommissær for monetære anliggender, sagde Juncker, at den græske pakke får brug for en »justering«. Forhandlingerne om en ny græsk aftale ventes at komme til at dominere de kommende uger. EU's finansministre vil debattere emnet i næste uge, og tyskerne, i særdeleshed, bereder sig på at slå deres hæle i.

Den britiske finansminister, George Osborne, har tidligere gjort klart, at Storbritannien føler, at det har gjort rigeligt for at støtte Grækenland. I en udtalelse til BBC fastslår han nu:

Briterne vil ikke betale

»Vi ønsker bestemt ikke at være del af nogen redningspakke til Grækenland ... af endnu en redningspakke. Dette her rejser nogle meget vanskelige spørgsmål, som Grækenland er nødt til at finde svar på nu, for hele grundantagelsen da euroområdet gik sammen om en redningspakke sidste år var, at Grækenland kunne komme tilbage på markedet næste år og låne. Men markedet er temmelig skeptisk over for, at dette vil ske, og en stor del min tid i løbet af de næste par uger vil gå med sammen med andre europæiske finansministre og andre at diskutere, hvordan vi vil prøve at hjælpe grækerne.«

Storbritannien gav et bilateralt lån til Irland sidste år, men Osborne insisterer:

»Jeg kan ikke se os på noget tidspunkt sende en ny check fra de britiske skatteydere til grækerne eller portugiserne eller nogen andre. Irland var et særtilfælde.«

I løbet af weekenden steg spændingen i Irland, efter at den irske centralbankdirektør blev beskyldt for at have forværret Irlands økonomiske krise ved alvorlige »fejlberegninger« af samme omfang, som det tab landets banker led.

Angrebet på centralbankdirektøren, Patrick Honohan, kommer samtidig med forlydender om, at IMF-EU og Den Europæiske Centralbank-trojka skal have aftalt en bag kulisserne rentenedsættelse for Irlands redningspakke til 85 milliarder euro (640 mia. kr.), som kan spare landet 450 millioner euro (3,3 mia. kr.) om året.

Eksperter fra trojkaen ankommer i denne uge til Athen for akut at diskutere håndteringen af en krise, der tegner til at blive presserende.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her