Læsetid: 3 min.

Grøn energi skal danne grundlag for skotsk selvstændighed

Den skotske førsteminister forsøgte i går at lokke indrømmelser ud af den britiske finansminister. Men i sidste ende er det skotterne selv, der bestemmer, siger han
Udland
24. maj 2011

LONDON Det er knap tre uger siden, at det skotske folk overraskede alle ved at gøre det, som deres valgsystem burde umuliggøre: At give ét parti mandater nok til at danne en flertalsregering. Det parti er det Skotske Nationalparti (SNP), og vælgernes tillidserklæring bragte i går førsteminister Alex Salmond til London for at kræve øget indflydelse over blandt andet Skotlands økonomiske politik.

Efter mødet med finansminister George Osborne er Salmond mere sikker end nogensinde på, at skotsk uafhængighed kun er et spørgsmål om tid.

»Nogle gange står noget skrevet i stjernerne. Denne morgen da jeg sad og talte med Osborne og fik det indtryk, at han skulle til at sige 'nej' til mine forslag marcherede der pludselig et skotsk sækkepibeband forbi udenfor og overdøvede både ham og mig. Ingen mand kan stå i vejen for en nations march mod uafhængighed,« siger en munter Alex Salmond, da han efterfølgende møder det internationale pressekorps.

Indrømmelser for nu

Uafhængighed var imidlertid ikke på dagsordenen i går det skotske folk vil først i slutningen af SNP's femårige regeringsperiode få mulighed for at stemme om nationens mulige løsrivelse fra Storbritannien.

Lige nu fokuserer den skotske regering på at presse indrømmelser ind i den Skotland Lov, der i øjeblikket er under vedtagelse i Westminster.

Loven vil give Skotland øget selvbestemmelse over en række områder, men går ifølge Alex Salmond ikke langt nok.

»Skotlands Loven blev formuleret før valget, og den bør nu skrives om i lyset af resultatet. Det er ikke kun min holdning, det er det skotske folks holdning,« siger han.

Den skotske regering ønsker især større selvbestemmelse på det økonomiske område. Det drejer sig bl.a. om retten til at optage lån, retten til at opkræve selskabsskat og retten til selv at bestemme over kystområder med henblik på udvikling af grøn energi.

Især sidstnævnte sammen med de 92 procent af Storbritanniens overskudsgivende oliefelter, som ifølge Salmond ligger i skotsk farvand skal danne basis for et uafhængigt Skotlands økonomiske bæredygtighed.

»Hvis vi selv får magt til at udvikle og investere i 'off shore' vindfarme og bølge- og tidevandsproduktion, kan vi blive Europas grønne energileverandør. I 2050 vil vi kunne producere 10 gange Skotlands energibehov, hvilket vi vil kunne eksportere og dermed bidrage til Europas energisikkerhed,« sagde han.

Skræmmekampagne

Alex Salmond mener, at de øvrige partier i Skotland førte en skræmmekampagne under valgkampen, der især spillede på, at Skotland er for lille til at kunne klare sig alene uden støtten fra Westminster.

Valgresultatet har imidlertid »ydmyget dem« og vist, at der er en voksende erkendelse blandt skotterne af, at den »nuværende decentraliserede situation ikke er en naturlig tilstand«, mener han.

Imidlertid viser en nylig ComRes-meningsmåling, at kun 38 procent af skotterne ønsker selvstændighed med 46 procent imod.

Salmond er ikke desto mindre overbevist om, at han kan overbevise nok til at vinde en afstemning.

»Jeg ville være forsigtig med at stole på meningsmålinger. For seks uger siden var Labour 15 procent foran i meningsmålingerne i Skotland, og de endte 15 procent efter os,« påpeger han, men erkender, at hans parti har et stykke arbejde foran sig.

»Hvis du stiller skotterne de individuelle spørgsmål såsom: 'Mener du, at det skal være op til det skotske parlament, om skotske soldater skal sendes til Irak?« eller »om vi skal fjerne atomvåbnene fra vores territorium' svarer folk 'ja'. Så det er vores job at forklare, hvad det vil betyde,« siger han.

Skotsk uafhængighed er nemlig ikke kun et spørgsmål om økonomisk selvbestemmelse, det handler om at have de samme rettigheder som andre nationer, påpeger han.

»Vi bærer ikke nag over for nogen, men vi ønsker lighed. Selv om Skotland er en af Europas ældste nationer, er dens status ikke normal. Siden 1707 er nøglebeslutninger blevet truffet i Westminster, ikke i Skotland,« siger Salmond og påpeger, at alle »britiske premierministre siden Harrold Wilson har sagt, at hvis det skotske folk ønsker uafhængighed, så vil de respektere det«.

»Det er vores eget ansvar. Og jeg tror på, at vi har historien foruden sækkepibebandene på vores side. Da FN blev oprettet, var der 51 medlemsstater. I dag er der 200.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her