Interview
Læsetid: 4 min.

'Hold jer væk fra skolerne i Afghanistan'

Afghansk-amerikanske Suraya Sadeed har oprettet skoler for 100.000 piger og drenge i Afghanistan, heraf en femtedel i Talebans højborg. Hendes råd til danske politikere og soldater er: Fortsæt støtten, men hold jer væk fra skolerne, for I bringer børnene i fare
'Hvis du vil have, at en pige skal modtage undervisning, så må du også undervise hendes far og hendes bror. Det er dem, som giver hende lov eller forbyder det. Du kan ikke gå uden om mændene for at nå frem til en kvinde i Afghanistan. Det er umuligt. Det er derfor vi ikke har succes i Afghanistan,' påpeger forfatteren Suraya Sadeed, der har skrevet en bog om pigeskoler i Afghanistan.

'Hvis du vil have, at en pige skal modtage undervisning, så må du også undervise hendes far og hendes bror. Det er dem, som giver hende lov eller forbyder det. Du kan ikke gå uden om mændene for at nå frem til en kvinde i Afghanistan. Det er umuligt. Det er derfor vi ikke har succes i Afghanistan,' påpeger forfatteren Suraya Sadeed, der har skrevet en bog om pigeskoler i Afghanistan.

Udland
25. maj 2011

»Hvor længe vil de udenlandske soldater være der til at beskytte skolerne,« spørger Suraya Sadeed og kigger op over brillen.

Hun fokuserer blikket på mig i så lang tid, at jeg bliver usikker på, om hun faktisk forventer et svar.

Suraya Sadeed er en lille dame, men hun taler med stor vægt, når det kommer til spørgsmålet om skoler i Afghanistan. Allerede da Taleban var ved magten, var hun personligt med til at oprette 17 ulovlige skoler i Kabul og omegn. I dag har hendes organisation, Hjælp Afghanistans Børn (HTAC), omkring 100.000 piger og drenge indskrevet i skoler over hele Afghanistan.

Med sit spørgsmål rammer hun direkte ned i et af de store problemer, Vesten står over for, når vi gradvist trækker soldaterne ud af Afghanistan frem mod årsskiftet 2015. Hvordan sikrer man de fremskridt, der er opnået i Afghanistan, mod at blive brændt af, når vi er væk igen.

Endelig svarer hun selv på sit spørgsmål:

»Udenlandske soldater kan ikke passe på skolerne, det er ikke deres job. Det skal lokalsamfundene selv. Det handler om at give dem ejerskab over skolerne. Fortæl dem, at det er deres skole til deres børn, og så må de selv om, om de vil beskytte den eller ødelægge den. Det virker,« siger hun.

Investering i fred

Beviset kommer hun selv med. HTAC har 27.000 elever i det konservative Kandahar, Talebans ideologiske højborg, og en skole med internet-adgang i den farlige Laghman-provins i øst, nær grænsen til Pakistan. Nu har Suraya Sadeed skrevet en bog om sine erfaringer, og det er i den forbindelse, at hun er i Danmark. Men fra begyndelsen af interviewet står det klart, at hun ikke er kommet for at fortælle om de personlige farer, hun har trodset. Hun er kommet med et budskab om, at uddannelse er det bedste håb for at slutte krigen i Afghanistan. Hun kalder det »en investering i fred«.

Og som om hun var en skolelærer, der vil sikre sig, at eleven forstår, stiller hun lige så mange spørgsmål, som hun giver svar.

»Hvad motiverer en ung dreng på 14 år til at spænde en bombe om livet på sig selv i stedet for at gå ud og spille bold? Hvad er det, der får ham på de tanker, og hvad kan vi gøre for at få ham på andre tanker? Det er åbenlyst, at det ikke vil hjælpe noget at smide flere bomber, eller at udstationere 140.000 soldater i hans land.«

En del af problemet

For Danmark og resten af de vestlige lande i Afghanistan er opbygning af skoler, især pigeskoler, da også et af de resultater, politikerne hyppigst bryster sig af. Adskillige danske ministre som Søren Pind (V), Lene Espersen (K) og Ulla Tørnæs (V) er blevet fotograferet med afghanske børn foran nogle af de 20 skoler, som Danmark er med til at finansiere i Helmand-provinsen.

Men som Information tidligere har påvist ved hjælp af lækkede efterretningsdokumenter fra Wikileaks, angriber Taleban i stigende grad skoler som en del af krigen mod regeringen og de internationale styrker.

Ifølge Suraya Sadeed er der en klar sammenhæng mellem de to tendenser. Ofte er det de udenlandske besøg, der bringer skolerne i fare uden at ville det.

»Mange af de skoler, der er blevet brændt, er blevet det lige efter, at soldaterne har været der. De vil bare gerne hjælpe og dele de kladdehæfter og blyanter ud, som børnene måske har bedt dem om. Men de forstår ikke, at de gør skolerne til mål ved blot at besøge dem.«

For Taleban er det en provokation, at de invaderende styrker giver gaver til deres drenge og piger. Nogle gange forstår de måske ikke, hvad det er for nogle bøger, der bliver uddelt det kunne jo være Biblen, fortæller Suraya Sadeed.

Budskabet er ikke, at de vestlige samfund skal holde op med at donere skolemateriale, de skal bare holde sig fra skolerne.

»Kladdehæfter og blyanter er jo en vidunderlig gave. Men giv den til de lokale bistandsorganisationer eller opbyg et godt samarbejde med de lokale ældste. Sørg for, at de bringer det hen til skolen. Men hold jer væk selv, for det bringer bare de drenge og piger i fare.«

Bliv efter 2014

I det hele taget fokuserer Vesten alt for voldsomt på Afghanistans kvinder, oplever Suraya Sadeed.

Hun har selv arbejdet hårdt for at forbedre kvinders vilkår under Talebans regime, men Vestens ensidige fokus kan direkte være skadeligt, mener hun.

»Vesten bliver ved med at snakke om pigeskoler. Men drenge gik heller ikke i skole under Taleban. Al den snak om kvinderettigheder. Hvad med mænds menneskerettigheder? De har også lidt under Taleban.«

»Hvis du vil have, at en pige skal modtage undervisning, så må du også undervise hendes far og hendes bror. Det er dem, som giver hende lov eller forbyder det. Du kan ikke gå uden om mændene for at nå frem til en kvinde i Afghanistan. Det er umuligt. Det er derfor vi ikke har succes i Afghanistan.«

Hvis vi fortsætter på denne måde, vil intet have forbedret sig i Afghanistan i 2014, mener Suraya Sadeed.

Men det er aldrig for sent at gøre det rigtige. Vi kan trygt sende soldaterne hjem; jo før, jo bedre. Men vi skal blive i Afghanistan, også efter 2014.

»Danmarks engagement skal fortsætte, når det kommer til udvikling, humanitær bistand og uddannelse. I skal samarbejde med de lokale bistandsorganisationer, de findes også i massevis i Helmand. De kender landet og kulturen, og de kan arbejde så meget bedre sammen med lokalsamfundene. Der er mindre risiko, og det koster mindre.«

'Den forbudte pigeskole' af Suraya Sadeed er netop udkommet på dansk på Gads Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Arash Shariar

En forlængelse af:

http://www.information.dk/telegram/268258

Copy paster mit eget kommentar. ;)

"Hvad Afghanistan har brug for er at NATO sender sine tropper hjem, og samtidigt investere i dets økonomi. Altså at man ikke glemmer dem lige så snart man har forladt dem.

Talibaner eller nogen anden grupper i Afghanistan gør det de gør ud fra en økonomisk tilgang. Hvis levestandarden uden NATO tropper stiger, vil mange ikke støtter op om radikale holdninger. Og man vil se volden falde.

Her er det vigtigt at man indblander alle afghanere i processen. Giver alle landmænd, selv talibanere, muligheden for at dyrke jorden og sælge deres varer gennem officielle netværk.

Problemet er at vestlige lande “hjælper” ikke, hvis der altså ikke kan profiteres på det. Afghanistan har ikke meget at tilbyde end “udstationeringen af tropper” i et geopolitisk vigtigt område. Derfor vil NATO enten beholde sine tropper der, og give sparsomt “hjælp”, i form af sikkerhed i de baser der har betydning for NATO, eller også vil de trække sig og se til mens folk af sult slår hinanden i ihjel.

Altså man truer i dag afghanere med at hvis de smider NATO ud, så vil de komme til at konkurrere med vestlige virksomheder på lige fod. Og tænk over det, multinationale virksomheder der i årvis er blevet støttet af verdens magter vs lokale afghanske virksomheder der er lige så grønne som man kan blive. Guess who wins?? Not the Afghans…

Og skulle afghanskes regering have forstået vigtigheden i at ikke falde for vestlig bs mht frie markeder, så kan man være sikker på at CIA eller ISI nok skal vise dem den rette vej.

Afghansk volk kan ikke standses? Heh, det handler mere om at man selv ikke ønsker at standse det. For NATOs objektiver er ikke at stoppe krige, men for at øge usikkerheden så lande smider flere penge efter våbenindustrien i de respektive vestlige lande. Tænk hvis ingen kastede bomber på nogen, så ville vi ikke være nødt til at producere nogen nye nogen vel? "

- Arash

vibe nielsen

Kan kun give dig ret