Nyhed
Læsetid: 3 min.

Hvem kan efterfølge Dominique Strauss-Kahn?

Med anholdelsen af IMF-chefen risikerer organisationen at stå uden rorgænger, når den går ind i ømtålelige forhandlinger om en ny lånepakke til Grækenland
Med anholdelsen af IMF-chefen risikerer organisationen at stå uden rorgænger, når den går ind i ømtålelige forhandlinger om en ny lånepakke til Grækenland
Udland
17. maj 2011

Med en global økonomi, som stadig er i skrøbelig forfatning efter den værste nedtur siden 1930'erne, og et Europa i gældskrisernes greb kunne anklagerne mod Dominique Strauss-Kahn næppe være kommet på et værre tidspunkt for Den Internationale Valutafond (IMF).

Den organisation, han leder, risikerer nu at stå uden rorgænger i en situation, hvor vanskelige forhandlinger er i gang om vilkårene for en ny lånepakke til Grækenland, og hvor valutafonden søger at tilvejebringe enighed om nye politiske strategier, der kan afværge et tilbagefald til recession.

Hvis Strauss-Kahn bliver fundet skyldig, vil der udbryde en magtkamp om at udfylde tomrummet, hvorunder udviklingslandene vil insistere på, at tiden nu må være inde til at bryde med det hidtidige europæisk-amerikanske monopol på topposter i IMF og dens søsterorganisation, Verdensbanken.

Traditionelt har Washington nomineret formanden for banken, mens europæerne har besluttet, hvem der skal stå i spidsen for fonden. Strauss-Kahn er den fjerde franskmand, som har påtaget sig sidstnævnte hverv, siden organisationen blev etableret ved Bretton Woods-konferencen i 1944.

Hvis verdens 'sidste udvejs-långiver' bliver tvunget til at finde en ny leder, vil valget kunne få afgørende betydning for dens linje. Her findes der mængder af fremtrædende økonomer fra udviklingslande med erfaring i ledelse af centralbanker og finansministerier, de fleste af dem med en ph.d. fra USA's mest fornemme elite- universiteter.

Et sikkert valg

Men det er højst tænkeligt, at europæerne og amerikanerne som er dominerende beslutningstagere i fonden vil insistere på et sikkert og 'ortodokst' valg, hvis de skal gøre en ende på deres gentleman's agreement, som går mere end 75 år tilbage.

Tyskerne vil for eksempel nok foretrække en af de mange økonomer fra udviklingslandene, som har grader fra University of Chicago, og som man kan tiltro at ville gå i brechen for afbalancerede budgetter. Og Republikanerne på Capitol Hill vil være på udkig efter en kandidat, der tror på frie markeder og små stater.

Så hvor Strauss-Kahn flyttede fonden i en mere progressiv retning, er der ingen garanti for, at hans linje vil fortsætte under en ny leder. Da han kom til i efteråret 2007, led fonden af tre store problemer: Ideologisk havde den forskrevet sig til de finansielle liberaliseringers filosofi om fri markedsøkonomi, som fik verdens bank- system til at implodere; den havde haft svage ledere, og den manglede penge.

Strauss-Kahn erkendte, at fondens manglende evne til at få øje på den krise, som brød løs i perioden, før han tog over, var forårsaget af 'gruppetænkning'. Han fremhævede behovet for at fokusere på beskæftigelse og accepterede, at lande, der stod over for spekulativt pres, kunne have gode og retmæssige grunde til at gribe til kontrol med kapitalbevægelser for at forsvare sig.

Fondens pengebeholdning blev også genoprettet, dels takket være den finansiering, som blev organiseret af Gordon Brown ved London G20-topmødet i april 2009, dels ved salg af IMF's guldreserver.

Alligevel har Strauss-Kahns omlægning af IMF kun været delvis og er stadig i høj grad en igangværende proces. Ændringerne af reglerne betyder, at dens næste administrerende direktør skal vælges ved en åben og gennemsigtig procedure.

Men samme regel var gældende, da Strauss-Kahn blev udnævnt. Hvis en fremtrædende europæisk kandidat med de rette akkreditiver bringes i forslag, vil han eller hun stadig have en god chance for at sikre sig jobbet alene i kraft af afstemningsstrukturen i fondens bestyrelse.

Europas favorit

I teorien ville Brown være Europas oplagte valg til at fortsætte Strauss-Kahns arbejde. Han var, mens han var britisk finansminister, formand for IMF's vigtigste politiske udvalg i næsten et årti og er af den opfattelse, at fonden aktivt skal gå ind for at bekæmpe fattigdom og gøre den globale økonomi mindre ustabil.

For at få jobbet vil Brown imidlertid få brug for støtte fra sin efterfølger, David Cameron noget den britiske premierminister offentligt har sagt, at han ikke vil give.

Mest sandsynligt er det derfor, at fondens næste chef vil komme fra udviklingslandene, selv om kandidaten stadig vil skulle være acceptabel for de store aktionærer USA og de store europæiske lande.

Larry Elliott er økonomiredaktør for The Guardian

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Leder på bagsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

så længe det blot bliver en, der kan opfylde IMF/WBs formål: at yderligere igældsætte i forvejen igældsatte lande på en systematisk facon således at de accepterer neoliberalismens betingelser.

Der står nok en kineser klar. Money rules

Henrik Brøndum

Det er faktisk dumt af Cameron, Brown er ikke nogen super charmoer, men han havde godt nok styr om finanskrisen - og vil stadig kunne goere gavn.

Chris David Bonde Henriksen

Det er kun en venstreorienteret avis som Guardian, som i fuld alvor kan mene at Brown er kvalificeret. Jeg kan da godt forstå at hans efterfølger - som kæmper for at rydde op i det økonomiske morads Gordon Brown og hans regering efterlod Storbritannien i - ikke på nogen måde kan anbefale den klovn.

Poul Ottesen

Mon ikke hans navn ender på 'mann' eller 'stein' ?

Poul Ottesen

Og NEJ Chris, spar mig !

Chris David Bonde Henriksen

Poul Ottesen

dine perfiditeter vil jeg for så vidt prøve at ignorere fremover. De falder kun tilbage på dig selv!

Poul Ottesen

Hold da op Chris, jeg troede ellers at du trods alt var smart nok til at fatte det første gang !