Nyhed
Læsetid: 3 min.

'Hvilke rettigheder kan Gaddafi gøre krav på?'

Den Internationale Straffedomstol har fremlagt dokumentation for, at Gaddafis styrker har myrdet civile. Beviserne skaber fornyet diskussion om fortolkningen af FN's resolution om et flyveforbud
Udland
5. maj 2011

Bombetogtet, som nær kostede Muammar Gaddafi livet, har gjort indtryk på Silvio Berlusconi:

»Hvis de bevidst har dræbt Gaddafis søn, er det meget alvorligt,« udtalte den italienske premierminister tirsdag:

»Jeg har ikke sovet i flere nætter af frygt for gengældelser: Jeg har fem børn og en masse børnebørn.«

Krigen i Libyen har skabt uenighed i den italienske regering. Først måtte regeringspartierne nødtvungent acceptere, at NATO's baser i Italien blev brugt til at håndhæve flyveforbuddet over Libyen.

Det skabte utilfredshed hos Lega Nord, det norditalienske separatistparti, der er bekymret for, at krigen vil medføre en øget flygtningetilstrømning. Gaddafi har truet med gengældelsesangreb mod Italien, efter Berlusconi i sidste uge meddelte, at det italienske luftvåben på NATO's opfordring nu også vil deltage i »målrettede bombninger« af libyske regeringsstyrker og militære anlæg.

Og Lega Nord har truet med at trække tæppet væk under Berlusconi, som i går blev tvunget til at stemme for en erklæring om krigsdeltagelsen: Den må ikke koste de italienske skatteydere en lire, regeringen forpligter sig til at gennemtvinge en europæisk deling af flygtningebyrden i EU, og indsatsen skal have en slutdato.

Udenrigsminister Franco Frattini fra Berlusconis parti, Popolo della Libertà (Frihedens Folk), indrømmer, at det bliver svært at fastsætte en slutdato, men understreger, at NATO er nødt til »at tage afstemningen om en slutdato i betragtning«. Italiens tidligere ministerpræsident og udenrigsminister, Massimo d'Alema fra oppositionspartiet Partito Democratico, betegner regeringens erklæring som »idiotisk«.

Solide beviser

NATO's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, afviser, at der kan blive tale om at fastsætte en slutdato for den internationale intervention i Libyen:

»Hvor længe vil missionen i Libyen vare? Det er et spørgsmål, hvis svar ikke afhænger af NATO,« siger den danske generalsekretær og tilføjer, at det »er svært at forestille sig, at truslen mod civilbefolkningen ophører, så længe Gaddafi stadig er ved magten«.

Samtidig fremlagde chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol i Haag, argentineren Luis Moreno Ocampo, resultaterne af domstolens undersøgelser af påståede menneskerettighedsovertrædelser i Libyen for FN's Sikkerhedsråd. I februar gav et enstemmigt sikkerhedsråd straffedomstolen mandat til at undersøge den libyske regerings forsøg på at knuse oprøret:

»Vi har solide beviser på menneskerettighedskrænkelser begået af de libyske sikkerhedsstyrker,« udtaler Ocampo til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge tv-stationen al-Arabiya vil domstolen i Haag udstede arrestordrer mod en række repræsentanter for regimet i Tripoli, bl.a. Muammar Gaddafi, hans søn Saif al-Islam, den nu eksilerede udenrigsminister Moussa Koussa og lederen af styrets sikkerhedstjeneste, Abu Zeyd Omar Dorda. Den libyske regering har nægtet at samarbejde med domstolens 12 arabisktalende undersøgere, som har modtaget oplysninger fra Det Nationale Overgangsråd i Benghazi. Undersøgerne har indsamlet dokumentation for, at regeringssoldater i begyndelsen af opstanden åbnede ild mod fredelige demonstrationer.

Ifølge Ocampo har »talrige kilder og vidner« desuden bekræftet forlydender om, at regeringsstyrkerne nu får udleveret Viagra og opfordres til at bruge seksuelle overgreb som krigsvåben.

Legitimt mål?

Siden angrebet på Tripoli lørdag aften, hvor Gaddafi angiveligt mistede sin yngste søn og tre børnebørn, er der opstået tvivl om vilkårene for de danske kampflys operationer:

»Det internationale mandat, der er givet, og som vi agerer inden for, er ikke et mandat til at gå militært efter Gaddafi,« sagde Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V).

»Hvis man går efter militære installationer, kan der godt opstå den konkrete situation, at der sidder en person i den militære installation, der rammes, selv om det ikke er formålet med operationen,« forklarede statsministeren.

Spørgsmålet er nu, om dokumentationen for Gaddafi-regimets drab på civile og andre menneskerettighedskrænkelser kan danne grundlag for en udvidet fortolkning af resolutionen fra FN's Sikkerhedsråd. Straffedomstolens undersøgelse er blevet kritiseret, fordi den har forhindret en forhandlingsløsning. Udsigten til en snarlig arrestordre mod Gaddafi vil nu gøre det muligt at øge det militære pres på styret i Tripoli, udtaler unavngivne kilder i FN til den franske avis Le Monde. Efter at NATO-styrkerne i går morges gennemførte nye angreb mod Tripoli, forsikrede Frankrigs udenrigsminister, Alain Juppé, at »målet ikke er at ramme Gaddafi«, men derimod »at svække hans undertrykkelsesapparat«.

Ifølge en britisk-libysk økonom, som skriver i The Guardian under pseudonymet Alaa al-Ameri, er Gaddafi et legitimt mål:

»Gaddafi er ikke noget statsoverhoved. Han er en krigsherre, der kontrollerer en privat hær, som han har givet til opgave at begå massemord og terrorisere libyerne, fordi de har begået den forbrydelse at ønske at leve som frie mennesker,« skriver Alaa al-Ameri og spørger:

»Hvilken logik eller retsprincip ligger til grund for ideen om, at militsen, som begår overgreb mod civilbefolkningen, kan angribes, mens militsens leder, der deltager aktivt i tilrettelæggelsen af volden, er urørlig? Hvilke særlige rettigheder og privilegier kan en mand, der bruger voldtægt som krigsvåben, gøre krav på? Hvilket princip i international lov ville blive undergravet af hans død?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her