Læsetid: 3 min.

Ingen mindesten for Osama

Den arabiske verden har ikke reageret på meldingen om bin Ladens død, men han vil blive husket som manden, der ene og alene udfordrede USA
Pakistanske tilhængere af Osama bin Laden fordømmer drabet på sheiken i den pakistanske by Quetta.

Pakistanske tilhængere af Osama bin Laden fordømmer drabet på sheiken i den pakistanske by Quetta.

Arshad Butt

4. maj 2011

Det er igen konspirationsteoriernes tid.

Er Osama bin Laden død, eller var det hans dobbeltgænger, de amerikanske specialstyrker fik ram på? Og hvorfor nu? Var det et led i Obamas valgkamp? I Pakistans indre magtkampe? Og hvem – hvis nogen – har scoret de 25 mio. dollar, der var udsat på sheikens hoved, død eller levende?

Enhver, der har opholdt sig et par dage i Mellemøsten, ved, at intet er, hvad det giver sig ud for at være.

Men i dette tilfælde er der nok grund til at antage, at lederen af al-Qaeda virkelig er henrettet eller »dræbt i ildkamp« – det ved vi ikke, eftersom liget lynhurtigt blev skaffet af vejen og gravsat til søs fra et amerikansk hangarskib.

Ingen mindesten, ingen sarkofag, ikke noget valfartssted for de trofaste, der begræder tabet af symbolet på den arabiske væbnede modstand mod den amerikanske overmagt, der i Osamas optik besudlede hellig arabisk jord, Mekkas og Medinas hjemland, med deres kampfly, krigsmaskiner og kvinder med eget kørekort.

Og nej, reaktionerne udeblev. Bortset fra en forkølet demonstration i Quetta, en støvet by i det sydlige Pakistan, hvor Talebans overkommando er i eksil, har der ikke været demonstrationer.

Kun i Gaza har Hamas-premierministeren, Ismael Haniya, erklæret Osama bin Laden for »en muslim og arabisk kriger«. Ikke fordi han selv, Haniya altså, sympatiserer med al-Qaeda – faktisk lagde Hamas med vanemæssig vold en salafist-moské i ruiner for få år siden, da en lokal imam opkastede sig som leder af et islamisk emirat.

Eneste modvægt til USA

Men når Hamas trods alt ærer den afdøde, hænger det selvfølgelig sammen med, at bin Laden indtil for nylig var det enlige eksempel på, at det lader sig gøre at indtage en kompromisløs holdning til Vesten og alt dens (u)-væsen.

Et ungt medlem af Egyptens Muslimske Broderskab, Islam Lofty, kommenterede dødsfaldet således: »Efter Den Kolde Krig var han (bin Laden) den eneste modvægt til USA«.

Sådan er der utvivlsomt en del arabere, der tænker i deres stille sind. Men de siger det ikke højt, for tiden er løbet fra Osama. Og Hamas er ude af kontakt med tiden.

For som vicedirektøren for det egyptiske Ahram-center, en tænketank i Kairo, sagde til The New York Times: »Den arabiske verden har travlt med sine egne begivenheder, nemlig alle revolutionerne. Måske havde hans dødsfald betydet noget før Tunesien, men ikke nu.«

Det er der selvfølgelig noget om – og dog. Hvad mon de tænker i de palæstinensiske flygtningelejre Shaba og Shatila i Libanon, hvor man indtil for nylig i hvert fald, kunne købe en gaslighter med Osamas kontrafej, der når man tændte den afspillede »Für Elise«. Er disse pryglede flygtninge, der ikke kan få et ærligt arbejde i Libanon, uberørte? Er Anjem Chowdury i London, en ildsprudlende islam-prædikant og sagfører i nålestribet galabiya uberørt? På nettet finder ingen spor af Anjem Chowdury – han holder tilsyneladende lav profil. Osama er fortid, historie og på en vis måde er det logisk, at han nu er død. Hans tid var forbi under alle omstændigheder – hans anti-vestlige budskab er båret videre af ikke-voldelige demonstranter i Tunesien og Egypten, i Oman og Yemen, i Syrien og i Algeriet. Men man kan tænke over, om de var gået på gaden uden ham.

Jeg boede i Jerusalem 11. september 2001 og oplevede, hvordan der blev delt bolsjer ud i det arabiske Østjerusalem den dag. Det var en 'operation', som selv moderate palæstinensere kaldte selvmordsbombernes massemord på civile israelere, der tog vejret fra enhver. I en sådan grad, at der straks opstod rygter om, at den ikke var iværksat af arabere betragtningen var, at ingen araber var i stand til at planlægge et sådant angreb. Og så var der historien om de 4.000 jøder, der ikke var mødt på arbejde den dag. Den hørte jeg få dage efter igen. Og det var ganske vist! Som det er ganske vist, at Osama bin Laden ikke længere er iblandt os. Hans tid er forbi, men han vil blive husket. Valfartssted eller ej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Men hvor i lang tid og af hvem?
- min forudsigelse for Osamas fremtid, er lig Ché's. Dvs. som motiv på en t-shirt, båret af unge, der ikke kender til hans bedrifter, men synes at det en cool og anti-autoritær t-shirt.