Læsetid: 5 min.

Japan kæmper stadig mod radioaktiviteten

Mens elselskabet søger at sende arbejdere ind i det strålingsfarlige atomkraftværks centrale dele for at lave de nødvendige reparationer, afslører nye målinger omfattende cæsium-forurening i stor afstand fra det japanske værk. Efter to måneder er mareridtet langtfra forbi
De evakuerede beboere fra landsbyen Kawauchi, der ligger ca. 20 km fra det havarerede Fukushimi Daiichi atomkraft-værk, fik i går to timer og en beskyttelsesdragt til at komme hjem og hente personlige effekter fra deres boliger.

De evakuerede beboere fra landsbyen Kawauchi, der ligger ca. 20 km fra det havarerede Fukushimi Daiichi atomkraft-værk, fik i går to timer og en beskyttelsesdragt til at komme hjem og hente personlige effekter fra deres boliger.

11. maj 2011

»Overordnet er situationen på Fukushima Daiichi-atomkraftværket fortsat yderst alvorlig.«

Som et mantra har det internationale atomenergiagentur IAEA siden marts gentaget sin næsten daglige vurdering af tilstanden på og omkring det havarerede japanske atomkraftværk. Og meldingen er fortsat den samme, i dag præcist to måneder efter havariet, der har ødelagt fire af værkets seks reaktorer.

Mens omtalen i de globale medier er taget af, er kampen for at få kontrol med reaktorerne og den radioaktive forurening uændret: Vanskelig, langsommelig og med agenturets ord yderst alvorlig.

Mandag morgen åbnede det japanske elselskab TEPCO for første gang dobbeltdørene til reaktorbygningen i reaktor 1. At komme ind og arbejde i reaktoren er forudsætningen for at kunne gen- etablere et stabilt og automatisk kølesystem, der kan bringe anlægget ud af krisen. Men i reaktorbygningen blev man mødt af strålingsniveauer på op til 700 millisievert (mSv) pr. time.

Under normale omstændigheder må en atomarbejder få en årlig dosis på 20 mSv. Sker det kun et enkelt år, må han få 50 mSv, og i den aktuelle nødsituation lagde TEPCO ud med at hæve grænsen til 100 mSv. Siden har man været nødsaget til at gå helt til 250 mSv for at gøre det muligt at arbejde i de belastede områder. Ved 1.000 mSv begynder symptomer på akut strålesyge at vise sig.

De 700 mSv inde i reaktor 1 betyder, at en atomarbejder kan blive 'brændt ud', dvs. få den forhøjede beredskabsdosis, allerede efter godt 20 minutter. Det indebærer, at TEPCO, der i forvejen har mandskabsmangel, skal bruge mange arbejdere i kort tid for at få opgaverne gennemført.

Temperaturen stiger

Så arbejdet er fortsat så vanskeligt og belastende, som tænkes kan. Ifølge TEPCO vil man nu søge at placere afskærmninger af bly omkring de mest strålingsfarlige områder i reaktor 1's indre, så arbejderne kan komme til.

De seneste vurderinger siger, at 55 pct. af kernen med de radioaktive brændsels- stave i reaktor 1 er ødelagt, 35 pct. i reaktor 2 og 30 pct. i reaktor 3. Gennem de seneste 10 dage er der trods fortsat vandtilførsel meldt om stigende temperaturer i reaktor 3 i går var niveauet 150 grader mens der i reaktor 2 menes at være hul i den beskyttende reaktorindeslutning, hvorfra radioaktivitet siver ud, og hvor man er nødt til at gennemføre reparationer, før forsøgene på at gen- etablere automatisk køling kan indledes. Samtidig arbejder TEPCO's mandskab stadig på at fjerne 70 mio. liter højradioaktivt vand, der er lækket ud i turbinebygningerne til reaktor 1, 2 og 3.

Elselskabet vurderer, at det vil tage resten af året eller længere at bringe reaktorerne under fuld kontrol og i stabil, nedkølet situation.

Cæsium-kortet

Imens slås myndighederne med at holde overblik over spredningen af radioaktivitet i omgivelserne. Mandag meddelte TEPCO, at man inde på værkets område nu har målt høje niveauer af det langlivede radioaktive stof strontium-90, der er stærkt problematisk, fordi det minder om kalk og derfor ophobes i knoglerne, hvis det kommer ind i kroppen.

De japanske og amerikanske myndigheder har samtidig offentliggjort et fælles kort over de områder i Fuku- shima-regionen, hvor der er målt nedfald af cæsium-137, et andet radioaktivt affaldsstof fra reaktorerne med en halveringstid på 30 år.

Kortet viser, at der i en zone i nordvestlig retning og ud til ca. 35 km fra atomkraftværket er tale om en stærk forurening på 3-14,7 mio. bec- querel (Bq) cæsium-137 pr. kvadratmeter. Fukushima City med 300.000 indbyggere ligger med 60 kilometers afstand til værket lige ved grænsen af en større zone med et forureningsniveau på 0,3-0,6 mio. Bq pr. kvadratmeter. Til sammenligning satte myndighederne i Hviderusland og Ukraine en forureningsgrænse på 0,5-1,5 mio. Bq pr. kvadratmeter som kriterium for indgreb, herunder tvangsflytning af befolkningsgrupper, efter Tjernobyl-ulykken i 1986. I Fukushima-regionen er mere end 1.000 kvadratkilometer forurenet med over 0,6 mio. Bq pr. kvadratmeter.

»Jeg er overrasket over forureningsniveauet, og hvor stort et område, det dækker,« siger reaktoringeniør Tetsuji Imanaka, Kyotos Universitet, til avisen Asahi Shimbun.

Han anbefaler, at kortet lægges til grund for evakueringer og oprensningsaktiviteter.

I Fukushima City har myndighederne for nylig indført restriktioner på børnehave- og skolebørns udendørs ophold på grund af forureningen. Én time pr. dag må børnene være ude, og sandkasser er forbudt område. Vrede forældre har protesteret over, at dosisgrænsen er for høj og beskyttelsesforanstaltningerne efter deres mening utilstrækkelige, og forleden sagde premierministerens særligt udpegede Fukushima-rådgiver, professor Toshiso Kosako fra Tokyos Universitet, op i protest over indgrebsgrænsen, der er sat til et dosisniveau på 20 mSv pr. år 20 gange for højt ifølge regeringsrådgiveren.

»Som forsker kan jeg ikke være med til dette,« sagde en grædende professor Kosako på et pressemøde.

Forleden påbegyndte man ifølge Japan Times fjernelse af de øverste, cæsium-forurenede jordlag på 28 af regionens skoler.

Endnu et værk lukkes

Imens den daglige kamp mod radioaktiviteten fortsætter, diskuteres fremtiden for TEPCO og for japansk atomkraft. En foreløbig plan fra den japanske regering bedømmer ifølge Asahi Shimbun omkostningerne ved ulykken og de deraf følgende erstatningskrav til at ligge omkring 200 milliarder kr. Regeringen lægger angiveligt op til, at TEPCO skal bære halvdelen af denne omkostning via betaling af godt 10 mia. kr. årligt gennem de næste 10 år. Resten skal betales i fællesskab af de øvrige japanske elselskaber med atomkraftværker. Prisen for at skrotte og fjerne de i alt seks Fukushima-reaktorer hvoraf de fire er ødelagt angives i sig selv ifølge avisen til 90 mia. kr.

Tallene forskrækker, men regeringen forsikrer, at den ikke er på vej til at opgive atomkraften.

»Vores energipolitik er at holde fast i atomkraften,« sagde den japanske regerings vicekabinetschef Yoshito Sengoku forleden til japansk stats-tv.

Meldingen kom efter regeringens beslutning i sidste uge om at forlange et andet atomkraftværk, Hamaoka-værket i det centrale Japan, lukket.

Værket, der har tre operative reaktorer og to udtjente, ejes af selskabet Chubu Electric, og det er ifølge regeringen ikke tilstrækkeligt jordskælvssikret. Faktisk blev det ramt af et jordskælv i 2009, som midlertidigt satte to af reaktorerne ud af drift.

Lukningen af de tre Hamaoka-reaktorer vil yderligere sætte den hårdt ramte japanske elforsyning under pres. Japanske medier rapporterer, at Chubu Electric allerede har været i olie- staten Qatar for at forhandle om køb af flydende naturgas som brændsel til almindelige kraftværker til erstatning for atomkraftkapaciteten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

""Vores energipolitik er at holde fast i atomkraften", sagde den japanske regerings vicekabinetschef."
Intet lært. Det er ufatteligt.

Torben Pedersen

@ Tom W. Petersen
Og imens man harcelerer over brugen af atomkraft i Japan, så kunne man passende fundere over hvad deres alternativ er – i hvert fald på kort sigt.
Brugen af atomkraft er ganske omfattende i Japan, da de pr. naturens hånd næsten ingen råstoffer har. Der er ingen kul, der er ikke specielt god landbrugsjord til større dyrehold og bioenergi (hverken i form af møg eller biobrændsel). De har floder, men slet ikke nok til vandenergi på stor skala. De har blæst, men heller ikke nok og ikke på nogen stabil facon, ganske som andre kæmper med.
Derfor, nemt fatteligt – hvad er alternativet? Og jeg mener alternativet lige nu og her. Lige nu og her hvor man stadig i perioder slukker for strømmen i dele af hele byer for at spare på energien. Kulkraft. Ikke videre attraktivt. Eller skulle man blot fælde nogle af alle landets træer og brænde dem. Økologisk, men dumt. Der skal nok på lang sigt også i Japan tænkes på andre former for energiforsyning, selvom atomkraften har tjent Japan godt i mange år. Men hvad?
Intet lært. Jo. Der er lært. Det er blot virkelig vanskeligt at pege på nogen alternativ løsning inden for en blot rimelig fremtid. Med mindre du mener at man skal slukke for strømmen i Japan generelt indtil man har fået udviklet et miljørigtigt alternativ (som for resten skal produceres med hvilken strøm?).