Nyhed
Læsetid: 4 min.

'Vi kan ikke spare os ud af krisen'

Den amerikanske stjerneøkonom Joseph Stiglitz var i København med et klart budskab: Sparsommelighed er krisens bedste ven, og Danmark bør derfor investere sig ud af krisen
Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, var blandt tilhørerne ved Joseph Stiglitz' (i midten) foredrag på CBS.

Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, var blandt tilhørerne ved Joseph Stiglitz' (i midten) foredrag på CBS.

Sofie Amalie Klougart

Udland
17. maj 2011

Hvis man skulle komme til at kede sig, kunne man altid lade blikket vandre mellem handelsskolefolkets sorte blazere, til man stødte på en rød. Så ville man finde Helle Thorning-Schmidt (S), med blikket mod podiet, telefonen i lommen og et saligt smil på læberne.

For der var ingen grund til, at Socialdemokraternes forkvinde skulle have paraderne oppe denne fredag i CBS' store auditorium. På scenen var nemlig hendes gæst: stjerneøkonomen, særlig nobelpristager og tidligere rådgiver for de amerikanske demokrater Joseph Stiglitz. Og hans helt centrale budskab kunne ikke passe den valgkampklare leder af oppositionen bedre:

USA håndterede krisen ad helvede til, og Europa fulgte trop, som om der ikke var historisk evidens for, at det værste, man kan gøre i en krise, er at spare med nedskæringer og investeringsmæssig tilbageholdenhed som følge.

»Under en krise stiger det statslige underskud som følge af faldende skatteindtægter og stigende sociale udgifter. Det er stort set uundgåeligt. Men vi har to alternative veje at gå, når det kommer til vores respons: Vi kan skære ned, eller vi kan skrue op for investeringerne.

Hvilken vej, vi går, bliver afgørende, ikke bare for hvor hurtigt, vi kommer ud af krisen, men også for det samfund vi ønsker os på længere sigt.«

Sådan lagde Joseph Stiglitz ud, og hans anbefalede vej er ikke overraskende: Invester i infrastruktur, social sikkerhed og uddannelse.

»Det betyder nemlig ikke så meget, hvor stort et underskud man har. Det, der betyder noget, er, hvordan man investerer pengene,« sagde Stiglitz.

Mange penge

Joseph Stiglitz tog i forelæsningen udgangspunkt i den amerikanske krise.

Når USA er endt i en så ynkelig forfatning, er der ifølge Stiglitz fire hovedårsager: At man har ladet Wall Street løbe løbsk, at man har givet skattelettelser til de rigeste, at man er gået i prisforhandlinger med medicinalindustrien, mens man har udsultet det offentlige sygehusvæsen, og at man alt imens har ført to uhyggeligt dyre krige. Som han sagde til salens store tilfredshed:

»De seneste tal for, hvad krigsinvalider koster, og som slet ikke er indregnet i krigsbudgettet, er en billion dollar. Nu er I jo handelsskole- elever, så til jer kan jeg godt sætte det i perspektiv. Det er ... mange penge.«

Bag hele miseren ligger, ifølge Stiglitz, en stor misforståelse, der ligesom de dårlige lån startede i USA og blev importeret af et velvilligt Europa:

»Den markedsbegejstring, der har drevet USA: Forestillingen om at et frit og ureguleret marked var vejen frem. Men der er en grund til, at den usynlige hånd fremstår usynlig: At den ikke er der.«

Invester!

Men kriser sker. Spørgsmålet er, hvordan man kommer på fode igen. Ifølge Stiglitz behøver man ikke andet end at kigge i historiebøgerne. Han kan nemlig kun komme i tanke om to tilfælde, hvor nedskæringer har givet mening i en krisesituation: Canada og det var, fordi den primære handelspartner USA ikke var i krise, og Sverige og det var fordi, de kunne nedskive kronen.

»De muligheder har vi ikke i en så omsiggribende krise, så det eneste svar er at investere i uddannelse og derved i de mennesker, der skal drive væksten, i infrastruktur og derved i den generelle effektivitet i samfundet, og i social sikkerhed, der skaber lighed og sikrer stabilitet,« lød Joseph Stiglitz' anbefalinger.

Og så havde han et klart budskab i diskussionen om skattelettelser.

Naturligvis er der en grænse for, hvor meget man kan beskatte virksomheder og privatpersoner, uden at det går ud over virkelysten, men Stiglitz virkede ikke bekymret for, at hverken USA eller Danmark havde nået det punkt.

»I stedet giver vi vores naturressourcer væk til de store virksomheder stort set gratis, mens vi lader dem efterlade dyre oprydninger. Det er en gammel sandhed i økonomi, at det er bedre at beskatte dårlige ting end gode ting, alligevel har vi ladet for eksempel olieindustrien slippe meget billigt.«

Tænk, Europa

Stiglitz videregav også en tak fra sit hjemland.

»Havde I i Europa ikke købt så mange af vores giftige lån, ville det have set endnu værre ud. Så tak for, at I ydede os den bistandshjælp oven i, hvad I i forvejen giver til vores krig i Afghanistan,« sagde Stiglitz med et ironisk smil og høstede igen latter fra salen.

Men endnu mere hovedrystende er økonomen over, at Europa, når det kommer til kriserespons, ikke lærer af historien og af den amerikanske erfaring.

»Man siger jo i uddannelsessammenhænge, at eleven ikke forstår noget, før han selv har arbejdet sig igennem stoffet. Men det her bliver en meget dyr uddannelse,« advarede Stiglitz.

»Man kan lære meget af de fejl, USA har begået. Vi gik fra et overskud på de offentlige finanser på to procent af BNP til et minus på nu 10 procent over otte år. Det er noget af en bedrift! Jeg tror, at der er noget at hente, hvis man i en vis udstrækning gør det modsatte nu,« sagde han.

Usolidarisk EU

I den særlige tid sat af til pressen bagefter kommer talen rundt om Grækenlands situation EU udviser meget lidt solidaritet, når man udlåner til så høje renter, var Stiglitz' hovedpointe. Om Tysklands fantastiske genopretning de kunne takke en ambitiøs uddannelsespolitik samt grækerne, der sørgede for at holde euroen lav, mente Stiglitz. Men som det ofte er tilfældet ved mødet med danske journalister, ender vi hurtigt i lille Danmark. Og Stiglitz svigter ikke sin værtinde i sine afsluttende opfordringer, der også havde rundet salen tidligere.

For når det kommer til Danmarks valg af veje, handler det for Stiglitz om, at vi skal arbejde for at værne om det, vi har: Den skandinaviske model.

»Husk nu på, hvor mange kræfter det har taget jer at bygge op, og i hvor mange år resten af verden har set på jer med misundelse,« lød opfordringen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"For når det kommer til Danmarks valg af veje, handler det for Stiglitz om, at vi skal arbejde for at værne om det, vi har: Den skandinaviske model.

»Husk nu på, hvor mange kræfter det har taget jer at bygge op, og i hvor mange år resten af verden har set på jer med misundelse,« lød opfordringen."

Bare Stiglitz' opfordring ikke kommer for sent:

http://www.information.dk/267631

Michael Skaarup

Så betyder at der straks indføres en særlig skat for non-nationale selskaber, og pengefonde, så de kan bidrag til løsningen, fremfor udelukkende at profittere på ulykken

Michael Kongstad Nielsen

Vi skal investere os ud af krisen, mener Stiglitz. Altså offentlige investeringer i infrastruktur, uddannelse mv. Men hvis vi bare gør det og ikke andet, ender det helt galt. Hvis de grunde, Stiglitz selv nævner som årsag til USA´s krise, bare får lov til at blive ved med at herske, hjælper offentlige investeringer ikke - underskudet bliver bare tilsidst ubærligt.

Som Stiglitz selv siger: "Men der er en grund til, at den usynlige hånd fremstår usynlig: At den ikke er der.« For man vil det ustyrlige marked, også på Wall Street. Og man vi det eksorbitante militærbudget. Skulle man ikke kunne spare sig ud af krisen?

Stiglitz vil ikke erkende, at krisen kan gå væk, hvis man holder op med at leve over evne.