Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kina betaler nu prisen for 30 års etbarnspolitik

Den opdaterede folketælling i Kina afspejler en markant vækst i vandringen mod storbyerne over det seneste årti og eftervirkningerne af 30 år med étbarns-politik
Udland
2. maj 2011

Verdens folkerigeste nation, Kina, er ganske tæt på at få en overvejende urban bybefolkning, lyder de foreløbige konklusioner på sidste års folkeoptælling.

For næsten halvdelen de 1.340 millioner kinesere 49,7 procent bor nu i byer mod kun en femtedel, da de økonomiske reformer for alvor begyndte i 1982.

Konstateringen er et af de markante resultater i den største folketællingsøvelse, verden endnu har set: Et projekt så stort, at det krævede ikke mindre end seks millioner tællestationer.

Selv om den kinesiske befolknings gennemsnitlige årlige vækstrate er bremset ned fra 1,07 til 0,5 procent siden forrige folkeoptælling, voksede Kinas folketal stadig med over 73,9 millioner mennesker i hele dette årti eller mere end hele befolkningen i Storbritannien.

Tallene, som netop er offentliggjort af Kinas Nationale Kontor for Statistik, understreger de enorme udfordringer, der tårner sig op for et land med en hastigt aldrende befolkning og store demografiske forskydninger. De leverer også skyts til argumenterne om behovet for reformer af landets strenge fødselskontrol med kun et barn. De yngstes andel af befolkningen faldt kraftigt: I dag er 16,6 procent af kineserne under 14, hvilket er 6,3 procent mindre end i 2000. I mellemtiden er antallet af personer over 60 steget med næsten tre procentpoint til 13,3 procent af den samlede befolkning.

Spørgsmålet er nu, hvordan Kina kan fastholde den bemærkelsesværdige udvikling, der har gjort det til verdens næststørste økonomi, med en faldende arbejdsstyrke og stigende antal pensionister.

Embedsmænd mener, at uden den strenge étbarns politik (der ikke desto mindre giver mange på landet og enkelte i byerne mulighed for dispensation og for få yderligere et barn) ville befolkningen være steget med yderligere 400 millioner mennesker over de sidste tre årtier. Men det var altid kun meningen, at den skulle vare i 30 år, og mange mener nu, at tiden er moden for landet til at bevæge sig i retning af en generel tobarns-politik, hvis problemet med en skæv aldersfordeling skal løses og den folkelige utilfredshed over, hvad der ses som urefærdigt statsligt formynderi, skal imødegås.

Forandringer på vej

På et møde mellem højtstående ledere, før folketællingens resultater blev offentliggjort, betonede Kinas præsident, Hu Jintao, dog, at landet bør holde fast i den grundlæggende stramme statslige familieplanlægningspolitik, der kan sikre en lav fødselsrate, for at få styr på sine demografiske problemer, rapporterede det statslige nyhedsbureau, Xinhua.

Selv om nogle har tolket dette som afvisning af forandringer, udlægger andre det som offentlig erkendelse af, at der er nødvendigt med en ny diskussion om, hvordan Kina skal håndtere familieplanlægning. Bemærkningerne udelukker således ikke ændringer af reglerne, der dog næsten helt sikkert kun vil ske gradvist, da embedsmænd frygter, at et for drastisk brud vil kunne forårsage et enormt boom i fødsler. I de senere år har myndighederne da også allerede indført en række gradvise undtagelser.

Wang Feng, en ekspert i demografi og direktør for Brookings-Tsinghua Centre for Public Policy i Beijing, siger til Associated Press, at Hus udtalelse er »meget betydningsfuld«.

»Jeg opfatter dette som et vigtigt signal om, at debatten er nået op på højeste niveau, og at forandringer er undervejs,« vurderer han.

Ma Jiantang, kommissær for Det Nationale Kontor for Statistik, siger, at han forstår Hu sådan, at »Kina er nødt til at følge den nye situation og de indtrufne forandringer nøje. På det grundlag kan vi så foretage yderligere undersøgelser og forske i, hvad de optimale regler bør være.«

Étbarns-politikken har også bidraget til Kinas store divergens mellem pige- og drengefødsler, om end eksperter mener, at andre faktorer spiller en større rolle: Indien, som ikke har en sådan politik, opviser således en lignende divergens. Ma oplyser, at overskuddet af drengefødsler var lidt højere i 2010 end 2000 med 118,06 drenge for hver 100 piger mod 116 til 100. Men tendensen synes at fluktuere, for i 2009 viste en stikprøve 119,45 drenge for hver 100 piger.

»Vi tager de udfordringer, som dette talmateriale afspejler, særdeles alvorligt og vil træffe mere effektive foranstaltninger, herunder fremme af ligestilling og ligeløn ... Vi er overbevist om, at forholdet på længere sigt vil bevæge sig gradvis imod balance,« siger han.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her