Læsetid: 3 min.

Konservativ offensiv for hårdhændede forhør

Stadig flere konservative kommentatorer siger nu, at det var en fejl af Obama at afskaffe USA's såkaldt skærpede forhørsmetoder
Stadig flere konservative kommentatorer siger nu, at det var en fejl af Obama at afskaffe USA's såkaldt skærpede forhørsmetoder
9. maj 2011

»Obama skylder Bush og hele administrationen en fandens stor undskyldning.«

Så kontant er meldingen fra Washington Posts kommentator Jennifer Rubin efter sidste uges drab på Osama bin Laden, som har fået debatten omkring Bushs skærpede forhørsteknikker til at rase med fornyet kraft i USA. Osama bin Ladens død retfærdiggør ifølge mange konservative kredse de omstridte metoder taget i brug på Guantánamo.

Den tidligere jurist i justitsministeriet John Yoo, som lagde linjen i forhørsmetoderne over for terroristerne, skriver således i avisen Wall Street Journal, at bin Ladens død frikender hele Bush-administrationen og retfærdiggør brugen af f.eks. waterboarding. Bush' »efterretningsarkitektur førte til bin Ladens dør,« skriver han.

Også ledende republikanere fra den tidligere Bush-regering har i løbet af sidste uge hævdet, at brugen af waterboarding spillede en afgørende rolle for afsløringen af al Qaeda-lederens gemmested. Det drejer sig især om de oplysninger, som blev givet af Khalid Sheik Mohammed; en mand nogle kalder arkitekten bag angrebene 11. september 2001. Han blev udsat for waterboarding i alt 183 gange.

Den tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld, som selv underskrev og godkendte brugen af disse metoder, sagde til den konservative tv-station Fox News at »enhver, der mener, at de skærpede forhørsteknikker, og lad os bare være ærlige og sige waterboarding, ikke fremskaffede en stor mængde vigtige oplysninger, simpelthen ikke vil se sandheden i øjnene«. Samme holdning gav den tidligere vicepræsident Dick Cheney udtryk for, da han, ligeledes til Fox News, sagde:

»Jeg formoder, at de udvidede forhørsteknikker, vi begyndte at anvende, har været med til at fremskaffe nogle af oplysninger, som ultimativt førte til bin Ladens endeligt.«

Ingen sammenhæng

Imidlertid har flere højtstående FBI-forhørsledere, officerer og folk fra Det Hvide Hus været ude og undsige Cheney og Rumsfeld. I en fælles erklæring siger fire tidligere forhørsofficerer fra både FBI og den amerikanske hær, som var ansvarlig for forhørene på Guantánamo, at de er »bekymrede over påstandene om, at de skærpede forhørsteknikker, inklusive waterboarding, førte amerikanske soldater til bin Ladens tilholdssted«.

Ligeledes har Det Hvide Hus' talsmand, James Carney, og nuværende justitsminister Eric Holder sagt, at tidspunktet for fremskaffelsen af disse oplysninger ligger så langt tilbage, at man ikke kan trække nogen lige linje fra oplysninger, der er kommet frem ved brug af waterboarding og til drabet på Osama bin Laden sidste uge.

Som avisen The New York Times lederskribent retorisk spurgte i avisen sidste uge:

»Hvis man fik de her oplysninger i allerede under Bush-administrationen, hvorfor fulgte man så ikke sporet dengang?«

Det har dog ikke forhindret flere republikanere i at holde liv i debatten, og en undersøgelse lavet af Ipsol for Reuters i sidste uge viste, at en tredjedel af alle amerikanere har et mere positivt syn på at tilbageholde terroristmistænkte uden rettergang efter drabet på bin Laden.

Merkel møder modstand

Samtidig med at debatten raser i USA, ser flere og flere i Europa nu kritisk på selve aktionen, der dræbte bin Laden mandag sidste uge. Den tyske kansler, Angela Merkel, der erklærede sig »glad for at Osama bin Laden var blevet dræbt«, bliver nu mødt med kritik fra sit kristne bagland, som mener, at det ikke er i overensstemmelse med kristen etik at glæde sig over et menneskes død.

Vicepræsident og medlem af Bundestag for De Grønne Katrin-Göring Eckhardt siger til avisen, at man kan glæde sig over at bin Laden ikke længere leder en terroristorganisation, men at man ikke kan glæde sig over hans død. Også fra egne rækker møder kansleren kritik. Flere medlemmer af CDU og det bayerske søsterparti CSU undrer sig over hendes bemærkninger.

»Jeg ville have formuleret mig anderledes,« siger Siegfried Kaufer fra CDU til Passauer Neuen Presse og tilføjer, at han ikke engang er sikker på, at drabet på terroristlederen var lovligt. Mens Kaufer betvivler lovligheden af aktionen mandag sidste uge, er den tidligere socialdemokratiske kansler Helmut Schmidt mere klar i mælet. Den 93-årige eks-kansler fordømte på tysk tv i tirsdags mordet på bin Laden, samtidig med at han erklærede aktionen mandag ulovlig i henhold til international lov.

Det er ikke kun kristne i Tyskland, der stiller sig kritisk over for bin Ladens død og de efterfølgende reaktioner. Ærkebiskop Rowan William, den anglikanske kirkes overhoved, siger til den britiske avis The Guardian, at drabet på en ubevæbnet mand ikke skaber retfærdighed.

»Jeg tror, at drabet på en ubevæbnet mand altid vil efterlade én med en meget ubehagelig følelse, da det ikke ser ud til, at retfærdigheden er sket fyldest,« siger han og tilføjer: »Jeg mener også, at det er sandt, at de forskellige udlægninger af hændelsesforløbet (omkring Osama bin Ladens død, red.), som er kommet frem de seneste dage ikke har været til nogen gavn.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu