Læsetid: 4 min.

Krav om indgreb mod olieselskabers profit

De store olieselskaber har i årets første kvartal noteret en stigning i profitterne på 40 pct. Profitter og priser vil stige i takt med presset på oliereserverne i USA og Storbritannien vil regeringerne gribe ind
Udland
3. maj 2011

Det er den sædvanlige historie: Mens verdens økonomier vånder sig under hastigt stigende oliepriser, scorer olieselskaberne enorme profitter.

De største vestlige selskaber aflagde gennem sidste uge kvartalsregnskaber og kunne alle rapportere store overskud. Exxon Mobil noterede en gevinst på 10,7 mia. dollar for første kvartal 2011, Shell en profit på 6,3 mia. dollar, Chevron 6,2 mia., Conoco-Phillips 3 mia. og BP hele 7,1 mia. dollar. De fire førstnævnte præsterede under ét en profitvækst på 40 pct. i forhold til første kvartal 2010 topscoreren Exxon øgede overskuddet med hele 70 pct.

Bag de store fortjenester, der kommer trods et fald i selskabernes produktion af olie og gas, ligger stigningen i olieprisen på 25 pct. inden for blot de seneste tre måneder en intensivering af den tendens, der har fordoblet olieprisen gennem de seneste tre år.

I modsætning til tidligere tiders fluktuationer i olieprisen er der nu ifølge fagfolk tale om en varig tendens, der afspejler det stigende misforhold mellem global efterspørgselsvækst og begrænset produktionskapacitet. Netop nu presses prisen særlig hårdt af bl.a. krigen i Libyen, der har stoppet landets olieeksport, men den underliggende tendens med stigende olieefterspørgsel i bl.a. de asiatiske vækstøkonomier kombineret med stagnerende produktion fra verdens oliefelter er kommet for at blive. Derfor intensiveres også diskussionen om at komme ud af olieafhængigheden og om at gribe ind over for olieselskabernes stigende profitter i en tid, hvor landenes økonomier er under hårdt pres.

Fire nye Saudi'er, tak

»Stigningen i olieregningen til Europa svarer til de statslige budgetunderskud i Grækenland og Portugal lagt sammen. Hvis stigningen fortsætter og vi tror prisen vil stige mindst 20-30 pct. de nærmeste fem år vil det betyde et yderligere pres på finanserne hos mange af de regeringer, der importerer olien,« advarede cheføkonom i Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, over for Dow Jones Newswires i sidste uge.

Helt frem til 2007 beroligede IEA med, at den globale oliepris ville holde sig på 60-70 dollar. pr. tønde frem til 2030. Allerede nu er den omkring det dobbelte 125 dollar og må altså ifølge Birol ventes fortsat at stige.

Baggrunden for IEA's beroligende melding dengang var agenturets forvisninger om, at den globale olieproduktion ville kunne øges til 120 mio. tønder dagligt i 2030. Realiteten er, at produktionsvæksten de senere år er gået i stå omkring 87-88 mio. tønder pr. dag og i øjeblikket faktisk ifølge IEA ligger en smule under forbruget.

»De eksisterende oliefelter skrumper så hastigt, at vi er nødt til at finde og udvikle fire nye 'Saudi-Arabier', hvis vi skal kunne forblive på det nuværende produktionsniveau de kommende 25 år. Det er en umådelig stor udfordring,« lyder Birols advarsel i dag.

Statsstøtte

I USA slår de høje oliepriser stærkt igennem på benzinpriserne, der nu ligger på et for amerikanske forbrugere uhørt højt niveau på omkring fem kr. pr. liter. Det har udløst stærke reaktioner fra bilisterne, der ser olieselskabernes chefer og aktionærer berige sig, mens de selv må punge stadig mere ud ved benzintanken.

Lørdag fik forbrugerprotesterne præsident Barack Obama til at reagere, og han appellerede til Kongressen om at skride ind over for den betydelige støtte, olieselskaberne modtager i USA.

»Jeg har virkelig et problem med de ubeføjede skatteydersubsidier, vi har delt ud til olie- og gasselskaberne omkring fire mia. dollar om året. Når olieselskaber scorer enorme profitter, mens I kæmper ved benzintanken, og vi renser det nationale budget for udgifter, vi kan klare at undvære, så er disse skattemæssige foræringer ikke rimelige. De er ikke kloge. Vi er nødt til at gøre op med dem,« sagde præsidenten i en tv-tale.

Hans partifælle, det fremtrædende medlem af Repræsentanternes Hus Ed Markey, skruede yderligere op for kritikken:

»Alene i årets første tre måneder har Exxon opnået større profitter, end alle de skattebegunstigelser, de store olieselskaber får på et helt år. Der er absolut ingen grund til fortsat at understøtte de mest profitable selskaber i verdenshistorien.«

Republikanerne i Kongressen har foreløbig kun med formand John Boehners ord lovet at »se på sagen«. Boehner har signaleret, at Obamas udspil reelt afspejler præsidentens ønske om at hæve skatterne på erhvervslivet, og at dette i sidste ende kan ramme bilisterne via endnu højere benzinpriser.

Hvor Boehner foreløbig er forsigtig, er olieselskaberne gået til frontalt modangreb på Det Hvide Hus og demokraterne.

»Vi kan forstå, at dette simpelthen er en uimodståelig fristelse for mange politikere i en tid med høje oliepriser og høje fortjenester de føler, de er nødt til at dæmonisere vor industri,« sagde Exxons vicepræsident Ken Cohen i sidste uge.

Frem for at fjerne olieselskabernes store skattefradrag ønsker han, at regeringen giver olieindustrien gunstigere muligheder for at ekspandere for dermed at skaffe mere olie og lavere priser.

»Politiske overreaktioner på et lille antal isolerede miljøsager kan bringe denne industri og de goder, den sikrer, i fare,« sagde Cohen.

Øget skat i UK

I Storbritannien lancerede finansminister George Osborne i marts en skatteforhøjelse på olieselskabernes indtjening i den britiske del af Nordsøen. Den såkaldt 'supplerende afgift' skal hæves fra hidtil 20 til fremover 32 pct., hvilket indebærer, at selskaber med oliefelter åbnet efter 1993 fremover skal betale i alt 62 pct. i skat. Den øgede indtægt til staten ifølge Osborne 17 mia. kr. skal finansiere en nedsættelse af benzinafgiften for forbrugerne.

Olieselskaberne har protesteret, men Osborne siger, at skatteforhøjelsen står fast. Mike Tholen, økonomichef i brancheorganisationen Oil and Gas UK, siger til BBC, at den ny skat kan få olieselskaberne til at opgive investeringer i ny olie- og gasprojekter i Nordsøen og dermed reducere produktionen med op til 25 pct. gennem de næste tre årtier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her