Nyhed
Læsetid: 5 min.

Krisen i Syrien har spredt sig ind i Israel og Libanon

Syriske tropper skyder på egne flygtninge i det nordlige Libanon, mens israelske styrker åbnede ild mod palæstinensiske demonstranter fra Libanon og Syrien, der aktionerede ved grænsen til Israel
Israelske styrker åbnede ild mod palæstinensere fra syriske flygtningelejre, der brød igennem grænsespærringerne til Majdal Shams, den drusiske by på den israelske side af de annekterede Golan-højder.

Israelske styrker åbnede ild mod palæstinensere fra syriske flygtningelejre, der brød igennem grænsespærringerne til Majdal Shams, den drusiske by på den israelske side af de annekterede Golan-højder.

Jalaa Marey

Udland
16. maj 2011

BEIRUT Den syriske krise spredtes i weekenden til Libanon og Israel, da israelske styrker åbnede ild mod palæstinensiske demonstranter på den syriske side af grænsen i Golan-højderne og ved grænsen til Libanon.

Syriske hærenheder skød lørdag og søndag ind over grænsen til Libanon mod landsmænd, der flygtede over den lille al-Boqaya-grænseovergang til Wadi Khaled i det nordligste Libanon.

Det skete, efter at syriske styrker allerede fredag indledte en 'rensning' af byen Tel Kalakh få kilometer fra den libanesiske grænse, og som fortsatte lørdag og i går, hvor der stadig hørtes skudsalver og artilleriild fra de syriske kampvogne i byens gader.

Tre er meldt dræbt under denne 'rensnings'-aktion, der ifølge de statskontrollerede syriske medier konfronterer bevæbnede islamiske bander, der har trukket sig ud fra Homs, den tredjestørste by i Syrien, og videre cirka 40 kilometer mod øst til Tel Kalakh. Mindst en person, en kvinde, er dræbt på den libanesiske side af grænsen, da der blev skudt mod flygtninge.

Tel Kalakh, beboet af overvejende sunni-muslimer, har været skueplads for protester mod regimet i lighed med en snes andre byer i Syrien og er angiveligt den sidste by på den tjekliste, Syriens hær og sikkerhedsstyrker tilsyneladende arbejder efter, og som systematisk 'renser' urocentrene for oppositionel aktivitet.

I Deraa i det sydlige Syrien, i Homs og i Baniyas ved Middelhavskysten er roen ifølge officielle meldinger genoprettet. Derefter er hærstyrker dirigeret til Tel Kalakh, hvor kvinder og børn allerede fra midten af sidste uge indledte flugten til Wadi Khaled på den libanesiske side af grænsen.

Palæstinensiske aktioner

I den anden ende af Libanon, i Ras Maroun, en landsby på grænsen til Israel, meldes 10 palæstinensere fra de libanesiske flygtningelejre dræbt, da demonstranter i går vandaliserede det elektriske grænsehegn til Israel og kastede sten mod de israelske soldater på den anden side. Forinden havde libanesiske tropper forsøgt at stoppe demonstranterne ved at skyde i luften, men forgæves.

Israelske styrker åbnede også ild mod palæstinensere fra syriske flygtningelejre, der brød igennem grænsespærringerne til Majdal Shams, den drusiske by på den israelske side af de annekterede Golan-højder. Her blev to palæstinensere rapporteret dræbt af israelske kugler, mens fire blev alvorligt sårede tre israelske soldater er ligeledes sårede.

Palæstinenserne i såvel Libanon som Syrien aktionerede i anledning af den såkaldte 'nakhba'-dag (nakhba: katastrofe), der mindes en massakre i den arabiske landsby Deir Yassin nær Jerusalem i 1948, men mere er en overordnet manifestation mod etableringen af staten Israel samme år.

Demonstranternes slogan var da også: »Vi vil have vort land tilbage« det er ikke nyt. Det nye er, at det syriske regime har tilladt de palæstinensiske flygtninge i de syriske lejre at demonstrere i det hele taget.

Hidtil har regimet i Damaskus overladt demonstrationer og grænsetræfninger til den libanesiske side, dels af frygt for israelske repressalier i Syrien, men også fordi det er politisk bekvemt for det syriske styres propaganda, at der er permanent pres på Israel i regionen omkring Golan-højderne og den syrisk-libanesiske grænse.

Hidtil har disse træfninger været et anliggende for Hizbollah, den shia-muslimske milits i Libanon og en enkelt gang sidste år kom det til ildkamp mellem libanesiske og israelske grænsevagter. De palæstinensiske protester udgået fra de libanesiske flygtningelejre, der ikke er noget nyt fænomen, har hidtil været holdt væk fra selve grænsen. Men fra de syriske lejre har de været ikke-eksisterende regimet har end ikke tolereret marcher, der nærmede sig grænse- området.

Afledningsmanøvre

I de to lande bor skønsmæssigt 700.000 palæstinensiske flygtninge, efterkommere af fordrevne i 1948, og med nogenlunde ligelig fordeling i antal.

Imidlertid har der under den syriske krise, der har sat Bashar al-Assads styre under det hidtil største pres i de 11 år, han har været ved magten, og nu er gået ind i niende uge, floreret vedholdende forlydender om, at Assad-styret kunne bruge en 'grænse- episode' til at genskabe legitimiteten som bolværk mod den israelske fjende. Ikke uventet er dét også den israelske version af fjendtlighederne:

»Syriske myndigheder har organiseret de voldelige sammenstød for at aflede opmærksomheden fra det, der foregår i deres byer,« sagde den israelske hærs talskvinde, Avital Leibovitz, til AFP, det franske nyhedsbureau.

Både Syrien og Libanon er teknisk set i krig med Israel, eftersom der aldrig er sluttet fred hverken efter Yom Kippur-krigen i 1973, da Syrien blev slået tilbage efter en fælles syrisk-egyptisk invasion af Israel, eller oven på de mange israelsk-libanesiske krige, den seneste i 2006.

Op til denne weekends forventede protestdemonstrationer efter fredagsbønnen sagde talsmænd for Assad, at præsidenten havde nedlagt forbud mod at skyde på demonstranter et tegn på, at styret i Damaskus nu vurderer, at situationen i landet er under kontrol. Ordren blev fulgt op af en meddelelse om, at der nu indledes en 'national dialog' mellem regime og opposition samtidig er prominente oppositionsledere, bl.a. den tidligere parlamentariker Riad Seif, løsladt fra varetægtsfængsling. Men om der som hidtil er tale om ord mere end handling, vil vise sig.

Og ordren om at holde inde med skydningen gjaldt altså ikke Tel Kalakh, hvor panserbrigaden ifølge de officielle medier dræbte fire i bekæmpelsen af 'bevæbnede islamiske bander', der altså siges at være forstærket med ligesindede fra Libanon.

Skyder ind over grænsen

Lørdag blev Information ringet op af den person, vi havde talt med ved grænseovergangen i Wadi Khaled i det nordlige Libanon i torsdags, hvor han trodsede libanesiske efterretningsfolks forbud mod kontakt med de syriske flygtninge ved at sørge for, at de kunne interviewes i hans lejlighed nær grænseovergangen.

De kvinder og børn, der den dag ankom fra Tel Kalakh, efter at syriske hær- enheder med kampvogne havde indtaget positioner nær byen, forudsagde de militære aktioner, der kulminerede i weekenden.

Da Informations kontakt ringede lørdag ved middagstid, lød beskeden:

»Skynd jer at komme tilbage, der skydes nu ind over grænsen.«

Søndag eftermiddag fortalte han, at to libanesiske soldater var såret, den ene alvorligt, efter at den libanesiske hær havde sendt enheder til grænseområdet.

»Syriske tropper forsøger nu at stoppe flygtningestrømmen,« fortalte han i telefonen, »men folk bliver ved med at ankomme i stort tal.«

Denne oplysning blev senere på dagen bekræftet af libanesiske sikkerhedskilder, der tillige sagde, at Saad Hariri, den fungerende premierminister, har givet ordre til at iværksætte en officiel hjælpeaktion for de syriske flygtninge. Indtil i går var det lokale beboere, der hjalp flygtningene.

Det kan ikke bekræftes, at libanesiske militante har entret Syrien for at kæmpe sammen med den syriske opposition, men det står derimod klart, at protesterne mod Assad-styret, der i vidt omfang er kontrolleret af præsidentens alawit-sekt, ikke er af udelukkende fredelig karakter. Nogle sunni-grupper er bevæbnede ifølge både alawit- og sunni-kilder, som Information talte med fredag i Tripoli, Libanons næststørste by. Som lederen af det alawitiske mindretal i byen, Rifat Eid, formulerede det:

»Syrien er ikke Egypten eller Tunesien, men vil blive et nyt Libyen, medmindre dette vanvid stoppes.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Jespersen

Det Lasse Ellegaard skriver i artiklen (skrevet fra hans opholdssted i Libanon!) modsiges af følgende artikel skrevet af Franklin Lamb som også er bosat i Libanon men pt. på rejse i Syrien og pt. i Damaskus,(!) hvor han skriver en helt anden histoirie i følgende link: http://www.almanar.com.lb/english/adetails.php?fromval=1&cid=41&eid=1550...
Ham ser meegt fredelige og normale aktiviteter som slet ikke harmonerer med de amerikanske propaganddaadcarsler om rejse i Syrien. Han snakker med folk af forskelige relligiøs observans og finder at der er tale om vestligt inspirerede voldsmænd som står bag myrderier på civile og soldater samt politi (hvorofr nævner Lasse ikke det faktum at hundredevis af politimænd er blevet dræbt!, som også bevidnet af den amerikanske historieprofessor Stephen Walt fra Harvard i hans blog) . de protester og det der protesteres imod er nøjagtigtdet samme som man finder hos tilhængere af Assad og den kritik man ser i damaskus er den man hævder folk bliover skudt fir udtrykke i diverse byer. Lasse, rejs nu til Damaskus som Franklin Lamb, din kollega fra Libanon, dui kan jo godt!