Læsetid: 5 min.

'Kun turisme kan redde vores fallerede land'

Med en gældsbyrde på 340 milliarder euro vil Grækenland bruge sin enestående kulturarv til at tiltrække nye kategorier af besøgende og gøre turismen til motoren i en hårdt prøvet økonomi
Udland
10. maj 2011

DELOS Man ankommer til Delos via den gamle havn. Det er, må man formode, nøjagtig som Apollon ville have ønsket det. For det er her, i skyggen af en palme, at de siger, at Lysets Gud kom til verden. Langt fra det lystige og larmende Athen og langt fra frygten for Grækenlands økonomiske situation, der er på vej mod nye lavpunkter indgyder denne ubeboede ø en historisk ærefrygt, som få øer kan hamle op med.

Men for dem, der trodsede det forblæste Ægæerhav med færgen fra Mykonos var det umuligt at overse, at krisen også er nået frem til dette hellige sted. Med en bræmme af skidt rundt langs øens strande, en vandskadet og lukket museumsbutik og øens arkæologiske skatte herunder dens berømte løver stuvet af vejen i en bygning fyldt med revner, spindelvæv og rustne stilladser var forfaldet svært at ignorere.

»Hvad kan jeg sige?«, sprutter Fani Iosifidou, en af tre tilbageværende medarbejdere, der vogter over stedets myriader af valmuetilgroede templer, mosaikker og statuer.

»Kulturministeriet har sagt, de ville sende mere personale, men vi venter stadig. Der er simpelthen ikke nok. Hvis vi ikke lukker dette område af, vil folk bare gå hen og sætte sig på dem. Det vil være ganske forfærdeligt,« siger hun og peger hen på løverne.

Den økonomiske krise, der er skyllet hen over Sydeuropas og som nåede et foreløbig kulminationspunkt i fredags med rygter om, at grækerne gjorde klar til at forlade euroen og genindføre drakmen som national valuta rammer hårdt i det land, hvor den først brød ud.

Et år efter at nationen havde modtaget en redningspakke på 825 mia. kr. den største i Europa siden Marshall-hjælpen efter krigen må Grækenland, som har spændt livremmen ind til allersidste hul, stadig kæmpe for at afværge et økonomisk sammenbrud.

Midt hektiske spekulationer om, at Grækenland ikke har penge til at afdrage på gælden på op mod i 340 milliarder euro og derfor muligvis må tigge om endnu mere støtte et scenario, der vil få yderligere spændinger til at forplante sig gennem EU.

Væk fra charterturismen

Men for grækerne, der har hidtil afvist forslaget om en udtræden af euroen som 'en vits', ligger svaret på de økonomiske udfordringer lige uden for døren: I turismen, en sektor, der tegner sig for en ud af fem arbejdspladser og 18 procent af landets BNP.

Selv steder som øen Delos må kæmpe for at få det bedste ud af deres oldtidsminder og museer, er der en voksende erkendelse af, at det økonomiske opsvings muligheder ligger i en sektor, som alt for længe er faldet tilbage på charterferiearrangører og billig masseturisme.

Og for at lokke flere besøgende til er der for første gang en følelse af, at landet må øse af sin enorme kulturelle rigdom og oversete kulturarv samt af sin naturlige skønhed.

Turismen kan være den økonomiske udviklings ledestjerne,« sagde den socialistiske premierminister, George Papandreou: »Vort lands omdømme styrkes, når vore monumenter fremvises, og når den knyttes sammen med myten, historien, traditionen, græske produkter og græsk gastronomi.«

Kulturen kan promoveres ved at få opført flere steder på UNESCO's verdenskulturarvsliste, tilføjede premierministeren.

Men fra Arkadiens rullende bakker til sletterne i Makedonien og de solbagte paladser på Kreta er der desværre talrige eksempler på, at likviditetsknappe græske myndigheder er ude af stand til at slå mønt af landets kulturelle rigdom. I provinsbyer og på øerne holder stadig flere museer er lukket. Nogle steder som f. eks. Platons Akademi, verdens første universitet, der ligger i hjertet af Athen, har midlerne været så sparsomme, at embedsmænd end ikke har haft råd til helt almindelige skilte.

Med et Grækenland, der er nedsunket i en recession ikke er set så dyb siden demokratiet blev genindført i 1974 og Athens historiske centrum så hårdt plaget kriminalitet, at selv byens borgmester for nylig måtte indrømme, at han følte sig utryg ved at gå gaderne om natten, kan Papandreous mål forekomme som lidt af en ønskedrøm.

Men Grækenland, siger han, bør sigte mod at blive en af de »10 bedste« turistdestinationer i verden. Betydelige anstrengelser er gjort for at indfri dette mål og forbedre landets image i udlandet.

Sidste år afskaffede regeringen visumkrav for ikke-EU-borgere, droppede start- og landingsgebyrer i landets lufthavne og tog skridt til at lette vejen for udenlandske investeringer i en sektor, der som så mange andre, er blevet ramt af korruption, nepotisme og manglende konkurrenceevne de samme dårligdomme, som har bidraget så stærkt til at tvinge Grækenland i knæ.

Nyt image giver gæster

Sådanne skridt ser ud til at kunne betale sig. Efter flere magre år ser Grækenland ud til at gå en stor turistsæson i møde. Populære rejsemål på De Ioniske Øer såsom Zakynthos rapporterede om en 200 procents stigning i antallet af besøgende i påsken. Mange af de turister, som normalt ville tage til Egypten og Tunesien, valgt Grækenland i stedet.

For første gang ser landet også ud til at modtage større indryk af turister fra nabolandet Tyrkiet samt fra Rusland, Kina og Indien, efter ophævelsen af visumrestriktionerne.

Håbet er, at en genoplivelse af turistsektoren, der ses som den tungeste industri, i et land, der ikke producerer så forfærdeligt meget andet til eksport, ikke kun vil skaffe nye arbejdspladser, men også vende den fremherskende stemning af modløshed og usikkerhed. Som resultat af de strenge stramninger, som blev indført til gengæld for at få hjælp fra EU og IMF, toppede arbejdsløsheden for nylig med hidtil usete 15 procent, hvilket især har ramt et uforholdsmæssigt stort antal unge.

»Hvis Grækenland blev et af de 10 bedste rejsemål i verden, ville turistsektoren tegne sig for 20 procent af BNP og stå for en ud af fire arbejdspladser,« siger Andreas Andreadis, den nyudnævnte formand for sammenslutningen af græske turistvirksomheder. Men turistembedsmænd ved også, at det gammelkendte og lidt slidte billede af Grækenland som en sol-, sand- og havdestination fyldt med Zorba-dansende lokale ikke længere fungerer, og at landet bliver nødt til i højere grad at diversificere i forhold til målgrupper.

Der kommer måske nok flere turister i år, men indtægterne ser kun ud til at opvise en svag stigning som følge af rabatter og særlige tilbud, som hotelejerne har følt sig nødsagede til for at tiltrække turister.

»Landet skal rebrandes,« siger Andreadis. »Det Grækenland, vi grækere kender bjergenes, klostrene, bakkerne, naturens og havets Grækenland bliver simpelt hen ikke promoveret nok.«

Mens et flor af blomster spirer frem på Delos, kunne øens kustoder ikke være mere enige. I de seneste år er en strøm af uvurderlige objekter forsvundet fra øen på grund af deres utilstrækkelige beskyttelse. Delos er en attraktion i verdensklasse, men har kun tre vagter til at beskytte det om natten og tre om dagen.

I årevis har lokalbefolkningen bønfaldet kulturministeriet om at få genskabt øens oldtidsteater bag villaerne og templerne, hvorfra der er en storslået udsigt over dens gamle havn.

»Hvis det kunne blive genetableret og lægge scene til forestillinger, ville Delos som Apollons ø komme til live igen,« siger han. »Vi grækere har måske ikke mange penge, men vi har vores gamle arv, der er vores identitet, og den kan hjælpe os med at komme igennem denne krise.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Nørbak

Grækenland er eksempelet på hvad der sker når offentlige ansattes rettigheder og "velfærd" er vigtigere end befolkningen og en sund økonomi. Hvis Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal vinder valget burde de tage på en lang studietur til Grækenland for at se hvad deres politik vil medføre.

Peter Hansen

Tværtimod, Søren Nørbak, er Grækenland eksemplet på, hvad der sker, når man ikke for alvor får sat de rige og magtfulde stolen for døren og krævet, at de bidrager efter evne.
Godt, at Grækenland dog er kommet til fornuft på turismeområdet. Nu mangler vi bare, at Athen igen kan fås som charterrejse, det er langt den mest bekvemme måde at opsøge den europæiske kulturs vugge - alene tabet af dette i de nordeuropæiske rejsekataloger må have haft stor, negativ virkning. Det har ihvertfald afholdt mig fra at tage derned i en del år. Og jeg elsker ellers Athen.

jens peter hansen

Hvis man vil til Grækenland kan man købe flybillet og bestille hotel hjemmefra. Det er så nemt at man må formode at alle kan finde ud af det.

Niklas Monrad

George Papandreou drømmer videre. Han tror at det endnu engang er resten af verden der skal redde Grækenland fra kollaps, det lover ikke godt.

Både Søren og Peter har iøvrigt ret, der skal slås til på begge fronter. Men den indgroede korruptions kultur bliver umådeligt svær at slippe af med.

Over en tidshorisont på 2 - 5 år er det mest sandsynlige at Grækenland må forlade både Euro og EU og få en slags særstatus. Det vil i øvrigt ikke være noget stort tab for hverken valutaunionen eller den politiske union.

Peter Hansen

F..k valutaunion og politisk union, Niklas Monrad, kulturelt vil det være et uoverstigeligt tab. Man kan sige, at vi alle til evig tid bør bidrage til grækernes velbefindende for det, de har efterladt os åndeligt og materielt.