Læsetid: 3 min.

Det liberale Serbiens sejr over nationalismen?

Anholdelsen af krigsforbryderen Ratko Mladic vil uden tvivl gøre det lettere for Serbien at føre forhandlinger med EU, lyder vurderingen. Men en dyb nationalisme hersker stadig i Serbien
Et billede taget i september 1992 viser sørgende slægtninge og venner ved bisættelsen af  seks bosniske muslimer, der blev dræbt under Ratko Mladic' styrkers belejring og daglige bombardement af Sarajevo gennem tre år. 10.000 af byens indbyggere blev dræbt under krigen.

Et billede taget i september 1992 viser sørgende slægtninge og venner ved bisættelsen af seks bosniske muslimer, der blev dræbt under Ratko Mladic' styrkers belejring og daglige bombardement af Sarajevo gennem tre år. 10.000 af byens indbyggere blev dræbt under krigen.

MICHAEL EVSTAFIEV

Udland
27. maj 2011

Ratko Mladic blev anholdt i et hus, hvor han boede under sit eget navn hos sin fætter i landsbyen Lazarevo uden for Beograd. Mladic, som efter sigende skulle være blevet overvåget af de serbiske myndigheder i flere måneder, modsatte sig ikke anholdelsen. Hvornår det skete, er uvist, men det blev kendt i går.

Generelt vurderer kommentatorer, som Information har talt med, at Serbiens vej til EU og måske også NA-TO er blevet kortere nu. Men om det liberale Serbien nu har vundet over det ekstremt nationalistiske Serbien er straks mere tvivlsomt:

»Serbien er blevet et langt mere normalt land end for blot fem-seks år siden,« mener Nicholas Walton, der er kommunikationsdirektør i Europarådets udenrigsudvalg.

Walton fortsætter:

»Det betyder meget for ungdommen, der ikke i samme grad som ældre generationer af serbere er knyttet til fortiden. For dem er det vigtigt at kunne få visum til resten af Europa og få en bedre økonomi. Mange unge serbere vil derfor se Mladic' anholdelse som et led i Serbiens normalisering. De ser på Kroatiens kurs mod EU-medlemskab og ønsker sig det samme.«

Den serbiske sump

Frederik Stjernfelt, der sammen med Jens Martin Eriksen har skrevet to bøger om Serbien og borgerkrigen, ser anholdelsen af Mladic som et vigtigt tegn på, at »den serbiske stat er ved at komme sig oven på mange års anomali,« som han udtrykker det.

»I Serbien har der været en mærkelig gråzone, eller rettere en underlig sump, af en blanding af mafia og gamle paramilitære styrker, der efter krigen gik ind i organiseret kriminalitet, og så de hemmelige tjenester.«

Stjernfelt kalder derfor anholdelsen »et stærkt skridt fremad« for Serbien, fordi det tyder på, at den serbiske statsmagt nu har mere kontrol med militæret og de hemmelige tjenester.

Ligeledes har Balkan-kenderen Karsten Fledelius, en meget positiv vurdering. Han håber på, at anholdelsen er tegn på, »at det civile Serbien nu har vundet over det militære Serbien.«

»Jeg ved ikke, hvad der er foregået i det militære establishment, men man kan håbe på, at dele af det har lagt afstand til fortiden.«

»Det er i hvert fald en gigantisk sejr for præsident Boris Tadic, der gik på tv med flag og statsvåben bag sig og lovede fuldstændigt samarbejde med krigsforbryderdomstolen i Haag,« påpeger Fledelius.

Knap så optimistisk er vurderingen fra Balkan-eksperten Dusan Reljic fra den tyske 'Stiftung Wissenschaft und Politik':

»Den serbiske præsident har understreget tre ting: Først og fremmest er et stykke serbisk historie tilendebragt. Som det andet er vejen til forsoning i den splittede serbiske regering blevet lettere at betræde. For det tredje er Serbiens ønske om EU-medlemskab blevet mere realistisk. Præsidenten har ret i alle tre ting, men spørgsmålet står stadig tilbage, om Serbien var nødt til at spilde så meget tid på at blive medlem af EU, fordi det ikke har været klart om alle dele af sikkerhedsapparatet har samarbejdet. Dette spørgsmål står stadig åbent,« siger Reljic.

Blodsudgydelser igen

Forfatteren Jens Martin Eriksen hæfter sig ved, at det allerførste, præsident Tadic sagde på pressemødet, var, at »nu har vi opfyldt kravet fra EU«. Eriksen tvivler heller ikke på, at forhandlingerne med EU nu kan komme op i et højere gear.

»Men anholdelsen af Mladic ændrer ikke ved, at når der senere på året kommer præsidentvalg i Serbien, så kan balancen mellem det liberale Serbien tippe i forhold til det ekstremt nationalistiske Serbien.«

»Selv om Mladic udleveres til Haag, så har den ekstreme nationalisme for længst sejret, og Vesten har lidt nederlag. Trods Dayton-aftalen lykkedes det ikke for Vesten at forsvare bosnierne eller få de fordrevne repatrieret,« siger han og vurderer derfor, at store dele af serberne stadig vil anse Mladic for en helt, der nu måske endda bliver en slags martyr.

»Så det er kun i forhold til EU, at anholdelsen har politisk betydning. Nord- og Østbosnien det er stadig uløst. Det nuværende liberale styre vil gerne være en del af Europa, men hvis magten tipper ved valget, så vil voldshandlingerne bryde ud igen,« forudser han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Jongberg

Hvorfor er det nu lige, at Obama, Bush, Clinton ikke for længst har sendt et hold lejemordere efter den fyr ?

Qëndrim Faz

Fordi uhyrlighederne ikke ramte dem selv..

Per Jongberg

Du har sikkert ret, men kan Rasmussen (III) så ikke lokkes til at sende et hold gæve Jenser derned for at knalde ham en kugle for panden.

En dement gammel mand, der sikkert ikke engang kan bidrage meget til at forstå begivenhederne dengang ..., knald ham dog ned. Hvad f....., er der nogen forskel på "bring him to justice" og "bring justice to him" eller hvordan det nu var tumpen udtrykte det dengang i 2001 ?

Michael Knudsen

Tag dig nu sammen Per J. Læs lidt om krigen. Læs hvad serberne har at sige, ikke kun muslimerne. Se et par dokumentarfilm med originale klip fra krigen. Hvordan kan du være sikker på at han er skyldig? De har absolut ingen beviser ud over et par mennesker der påstår at han har gjort det. Det er blevet bevist at rigtig mange af de der blev slået ihjel havde været i kamp inden. Der er videoklip af Ratko der går ind i hver bus, som var i Srebrenica med flygtninge, og fortæller dem sit navn. Han er jo ikke komplet idiot så han går og siger sit navn og derefter slår deres familie ihjel. Tænk jer nu lidt om før i kommenter og lad være med at se så firkantet på det hele!

Per Jongberg

@ Michael Knudsen

Skal der nu beviser til for at udsende statsautoriserede lejemordere ?

Det ville uden tvivl hjælpe "Naturelskerens" chancer ved det næste valg at "pelse" fyren.

PS : Jeg er iøvrigt helt enig med dig ... du har måske ikke gennemskuet mit sikkert lidt ubehjælpelige sortsyn og sarkasme.

Per Jongberg

@ Michael Knudsen

Jeg glemte at spørge, om du finder Obamas mord på den mistænkte Osama i orden ?

Tom Paamand

Et hurtigt kik i de uskrevne historiebøger fortæller i øvrigt en parallel historie til den aktuelle krig mod Libyen, specielt hvad angår de erklærede mål.

Dengang på Balkan var USA og Bill Clinton mere i front, og før NATOs angreb gik han på tv den 24. marts 1999 og erklærede, at: "Our strikes have three objectives: First, to demonstrate the seriousness of NATO's opposition to aggression and its support for peace. Second, to deter President Milosevic from continuing and escalating his attacks on helpless civilians by imposing a price for those attacks. And third, if necessary, to damage Serbia's capacity to wage war against Kosovo in the future by seriously diminishing its military capabilities."

Den 10. juni var det tid for præsidenten til at konkludere: "From the beginning, we had three clear objectives: The withdrawal of Serb forces. The deployment of an international security force with NATO at the core. The return of the Kosovars to their home to live in security and self-government."

Bemærk venligst, at der ingen som helst sammenhæng er mellem de to erklæringer - ligesom i dagens retorik om mål og midler. Mladic var med i denne yderst beskidte krig, og får ingen sympatierklæringer fra mig. Men han var langt fra den eneste, der hældte bomber ud over folk.

Bill Atkins

Det der sker inden for de enkelte multipolære atommagter, hegemonierne USA/EU, Rusland, Kina, Indien, Israel og Brasilien er helt i overensstemmelse med Wallersteins verdenssystem og Wallersteins forudsigelse af kapitalismens udvikling.

Der er tale om at mindre randstater knyttes tættere til moderhegemonierne. Spændende bliver det når de store hegemonier skal trække grænserne skarpt op overfor hinanden. Hvilke stater efterlades som fejlslagne stater? Og når Iran at blive en spiller i det multipolære spil? Hvem er hegemoni i Centralasien?