Et af de billeder, der brænder stærkest igennem fra krigen i Bosnien, er skræmte muslimske mænd fra byen Srebrenica, der får cigaretter af general Ratko Mladic. Han forsikrer dem om, at der ikke vil ske dem noget.
»Stoler I ikke på mig,« lyder hans påtagede forundring uden at han venter svar.
Kort efter føres mellem 7.000 og 8.000 drenge og mænd ud af Srebrenica, henrettes og kastes i massegrave. Ordren kom fra Mladic, den militære øverstkommanderende for de bosniske serbere.
For mange, der oplevede krigen i Bosnien fra 1992 til 1995, var Mladic slagteren over dem alle. Han stod bag den nådesløse belejring af Sarajevo, hvor han sendte sine snigskytter ud for at sprede rædsel i den bosniske hovedstad. 10.000 mistede livet.
Mladic var den serbiske nationalist over dem alle. Han stammer fra det sydlige Bosnien, hvor han blev født den 12. marts 1942 i en bosnisk-serbisk landsby. Faderen var militærmand og partisan og døde under et angreb mod kroatiske fascister i 1945.
Sønnen fulgte i faderens fodspor. Som ung kom han på et jugoslavisk officersakademi og steg over de næste årtier i graderne.
I slutningen af 1980'erne blev han udnævnt til topofficer i den makedonske hovedstad, Skopje. Her blev han husket som en brovtende nationalist.
»Det handlede altid om serberne. Han gjorde ikke noget godt indtryk på mange makedonere,« fortalte en makedonsk embedsmand nogle år senere til Ritzau.
Mens den jugoslaviske forbundsstat gik i opløsning fra 1991, blev Mladic sendt til Kroatien for at bistå de serbiske nationalisters kamp mod den kroatiske hær.
Året efter overtog han kommandoen for den jugoslaviske hær i Sarajevo. Med ét var han skudt frem i forreste linje sammen med de bosniske serberes politiske leder, Radovan Karadzic. Derefter brød borgerkrigen i Bosnien ud.
Mladic gik fri i 15 år
Muslimske og kroatiske landsbyer blev indtaget, beboere blev summarisk henrettet. Kvinder voldtaget, og huse brændt ned. Op mod to millioner mennesker flygtede eller blev fordrevet og mindst 100.000 mistede livet.
Fra de bosniske serberes hovedstad i Bosnien, Pale, styrede Mladic og Karadzic offensiven. Men Sarajevo holdt stand mod de bosnisk-serbiske angribere.
Det forhindrede ikke Mladic i fra bjergene omkring Sarajevo at sende granater dag ud og dag ind i tre år mod byens paniske borgere.
Men efter Srebrenica i sommeren 1995 var spillet ude for Mladic. USA og Nato greb ind, FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien anklagede Mladic for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.
Hans datter Ana havde året inden taget sit eget liv. Flere oplysninger har peget på, at hun udviklede en depression, da det gik op for hende, hvad faderen deltog i.
Der gik mere end 15 år, før Mladic omsider blev anholdt for at blive stillet til ansvar for sine forbrydelser.
Næsten intet er be kendt om hans opholdssteder. Men tilsyneladende forblev han på den jugoslaviske hærs lønningsliste en række år efter krigen i Bosnien. Det har ført til mange spekulationer om, at hæren dækkede over ham og sørgede for skjulesteder til ham.
Da Serbiens stærke mand, Slobodan Milosevic, blev fordrevet i 2000, summede Beograd af historier om, at Mladic havde slået sig ned i den serbiske hovedstad.
Først i går var det slut.
»I dag, tidligt i morges, anholdt vi Ratko Mladic,« fortalte præsident Boris Tadic på et pressemøde.
Mladics næste rejse går til FN's Krigsforbryderdomstol i Haag.ritzau
