Mladic kan udleveres til FN-domstol

Søn til den anklagede krigsforbryder, Ratko Mladic, siger, at faderen er uskyldig og for syg til en retssag
Søn til den anklagede krigsforbryder, Ratko Mladic, siger, at faderen er uskyldig og for syg til en retssag
27. maj 2011

En dommer siger i en afgørelse, at Ratko Mladic, den tidligere militære leder for de bosniske serbere, vil kunne udleves til FN's krigsforbryderdomstol i Haag.

Dommeren konstaterer, at den forhenværende general er rask nok til at blive udleveret.

Mladic er anklaget ved FN-domstolen i Haag for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden under krigen i Bosnien fra 1992 til 1995.

Hans søn Darko siger, at faderen er uskyldig.

- Det er hans opfattelse, at han er ikke-skyldig i det, han anklages for, siger han. Han hævder også, at faderen er for syg til at blive flyttet til Haag.

Mladic blev tidligt torsdag morgen anholdt i det nordlige Serbien, og anklagemyndigheden i Beograd siger, at det vil blive afgjort inden en uge, om han skal udleveres.

Mladic' forsvarere vil få tre dage til at overveje at appellere afgørelsen.

Det bliver herefter et panel af tre dommere, der skal træffe den endelige afgørelse i tilfælde af en appel. Det har de tre dage til.

Mladic er blandt andet anklaget for at have foranstaltet en massakre på op mod 8000 muslimer i byen Srebrenica i juli 1995.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Morten Kjeldgaard

Alle, der husker Mladic fra 90'erne, mindes ham som en afstumpet, brysk, brutal, kynisk og, samvittighedsløs forbryder og morder. Afsløringen af den svækkede, for tidligt ældede, nedbrudte og ynkelige gamle mandsling, giver mening til de ord, der angiveligt stammer fra F.B.I.'s agenter: "man jager et monster. men finder en stakkel". Og en ynkelig stakkel, det er Mladic. Fejt har han gemt sig i alle disse år. Og nu kommer han forhåbentlig til at leve den resterende del af sit liv bag tremmer, foragtet og ynket, som det usle menneske han er. Gid han må leve længe.

anbefalede denne kommentar