Mladic: Alle serbere bør føle sig skyldige

Det var en Mladic, der var blevet forladt af de fleste venner, som serbiske myndigheder i torsdags arresterede. Eksgeneralen har dog stadig et par udfald tilbage, afslører vidneudsagn fra fængslet
Det var en Mladic, der var blevet forladt af de fleste venner, som serbiske myndigheder i torsdags arresterede. Eksgeneralen har dog stadig et par udfald tilbage, afslører vidneudsagn fra fængslet
30. maj 2011

Det var Slobodan Milosevic's skyld, siger manden, der er anklaget for at orkestrere den største efterkrigstids-massakre i Europa

Det var en knækket, men stadig arrogant kriger, anklagerne mødte efter Mladic' arrestation. Ratko Mladic leverede en tirade af angreb mod dem, der var involveret i hans tilfangetagelse, da han første gang blev fremstillet for retsmyndighederne. Han beskyldte dem for »arbejde for CIA«, og senere sagde han til fremtrædende embedsmand, at han kunne have fået ham dræbt ved to lejligheder.

Mladic, der har nægtet at anerkende FN's krigsforbryderdomstol i Haag, benægtede også at være en morder og tilføjede, at alle serbere var ansvarlige ved stemme for præsident Slobodan Milosevic, arkitekten bag Balkan-krigene.

Hvordan Mladic har optrådt, siden han blev bragt til en domstol i Beograd, blev afsløret i går i de hidtil mest detaljerede vidnesbyrd om sindstilstanden hos manden, der er anklaget for at orkestrere massakren i Srebrenica og belejringen af Sarajevo under den bosniske krig.

Stædig og fjendtlig

Samtidig fortalte en kilde tæt på Serbiens efterretningstjeneste, BIA, at Mladic igennem flere år havde boet åbent, om end »ikke kontinuerligt«, i landsbyen Lazarevo, hvor han blev fanget. Et hold fra efterretningstjenesten havde observeret ham foretage 'dagligdags aktiviteter', her iblandt at hjælpe sin fætter Branko på gården og deltage i landsbyfester fra fætterens hus, som var en af to adresser, Mladic havde brugt i området.

»Personligt tror jeg,« sagde kilden, »at nogle embedsmænd må have vidst, hvor han boede. Det var også ejendommeligt, at der ikke var nogen personlige ejendele, da huset blev stormet«.

Bruno Vekaric, en assistentanklager ved krigsforbryder-kontoret der har mødt eksgeneralen to gange siden arrestationen, beskrev Mladic' adfærd:

»Han var virkelig vred i starten. Han genkendte mig fra fjernsynet og sagde: 'Du er fra CIA'. Han kendte mit navn og spurgte: 'Er du serbisk?' fordi det ikke er et normalt serbisk navn. Jeg fortalte ham, at min far var fra Dubrovnik (i Kroatien. red). Han følte sig som en stor serber og blev vred over den måde, han blev behandlet den første dag«.

Vekaric tilføjede, at læge-tjekket af Mladic bekræftede, at han havde lidt mindst to mindre slagtilfælde, måske mere, men at han var sammenhængende og egnet til at blive retsforfulgt. Dette blev bekræftet i går af hans kone, Bosiljka, der efter at have besøgt Mladic sagde, at han havde haft et slagtilfælde i 2008.

»Han var stædig og fjendtlig. Han ønskede slet ikke at samarbejde med dommeren den første dag,« sagde Vekaric. »Han talte om sin karriere, og den første dag sagde han noget interessant til mig: »Bruno, jeg er ikke en morder, men de mennesker, der slog ihjel, bør holdes ansvarlige«.

Mladic er anbragt i en isoleret afdeling og overvåges døgnet rundt af to vagter gennem en åben dør.

»Han bliver hele tiden observeret,« sagde Vekaric, »men han har sagt til vagterne: 'I behøver ikke at bekymre jer. Jeg har ikke tænkt mig at begå selvmord'.«

Udsagnet viser Mladic som en mand, der har et desperat behov for at forklare sig.

»Han har brug for at tale. For at kommunikere,« sagde Vekaric. »Han var alene i så lang tid, at han har brug for at tale.«

Selv om de aldrig havde mødt hinanden før, gjorde Mladic det klart for Vekaric, at han havde fulgt hans udtalelser gennem årene på tv. »Den første dag var han meget træt. Han var stresset og aggressiv. Anden gang jeg så ham i retten, undskyldte han sine udbrud over for mig.«

Det er dog er en mere velkendt Mladic, der har stået frem siden da; arrogant og krævende, insisterende ikke blot på sin egen uskyld, men på det delte ansvar, alle serbere har ifølge ham.

»Han sagde, 'I valgte Milosevic, det var ikke mig, der gjorde det. I er alle skyldige, ikke jeg'«.

Ingen lægehjælp

I løbet af tiden i retten er nogle detaljer kommet frem om, hvordan Mladic har levet. Han har ikke haft nogen mobiltelefon; han ikke har stolet på det eller på internettet. De tv-kanaler, han fulgte, var lokale serbiske, mens han så kabel-tv som »fodret af CIA«.

Mladic er også kommet med klager over, hvordan hans familie er blevet behandlet under den lange menneskejagt.

»Han bad om, at hans pension (stoppet i 2004) blev genoptaget. Han sagde: 'I ødelagde alt. På grund af jer har min svigerdatter mistet sit arbejde. De ødelagde min søn Darkos finansielle forbindelser',« sagde Vekaric. Han tilføjede, at ud over at bede om jordbær og et fjernsyn til sin celle, havde Mladic bedt om at besøge graven for sin datter, Anna, der begik selvmord i 1994.

Han havde også spurgt, om han kunne se sine børnebørn .

Mladic havde levet under fattige kår siden 2006 da han akkurat undgik at blive arresteret. Det var et resultat af et skærpet tilsyn med hans netværk, bl.a. finansfolk, og øget tilsyn med de familiemedlemmer, der var blevet fulgt nøje af BIA.

»Han havde kun pårørende, der kunne tage sig af ham,« sagde kilden, der er fortrolig med efterretningsoperationen. »Ingen af hans nære familie besøgte ham i Lazarevo mens huset blev overvåget. De blev overvåget for tæt.«

»Når man ser ham. Ser man en mand, som ikke har passet godt på sig selv i de sidste tre til fire år. Han ligner en, der ikke har fået ordentlig lægehjælp i lang tid,« sagde Bruno Vekaric.

© Guardian og Information. Oversat af Tobias Havmand.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for John V. Mortensen

"Det var alle de andre, der ville det, men mig som måtte gøre det, så jeg fik skylden, og nu kan ingen huske noget". Sådan lyder det - i alle land - efter hver en krig, så - hvis vi kan lide det eller ej, har manden faktisk ret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Så skal vi igen være vidne til en af disse ynkelige forestillinger hvor morderen fralægger sig et hvert ansvar for sine ugerninger.
Skyder skylden på andre
'Jeg gjorde bare hvad I bad mig om' etc.
Klager over at han er for syg til at gennemgå en retssag
og gør alt for at forhale processen
osv.
Er det sådan 'helte' opfører sig?
Måske de serber der støtter ham får øjnene op for at han ikke er nogen helt men en gemen forbryder

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Knudsen

@ Ole Falstoft
Nu stopper du! Du kan simpelthen ikke dømme manden inden retssagen i Haag overhovedet er begyndt! Sidde der og påstå at han er en forbryder. Hvorfor tror du det? Hvor har du din viden fra?
Fra TV'et? Fra alle de vestlige medier? Glem ikke din kritiske sans! Lærte du absolut intet i historietimerne?
Bevar din kritiske sans! Vær kritisk over for alt hvad medierne siger! Du har kun hørt den ene side af sagen! Vent med at udtale dig, til du hører den anden side!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Knudsen

@ lars a
8000 var det første tal der kom på banen. Man har siden da fundet ud af, at en stor del af dem man mente var døde, faktisk kom tilbage til Srebrenica få år efter. De var flygtet til Tyskland og andre lande og til andre steder i Bosnien. Det tal medierne bruger er forkert. Muslimerne selv har indrømmet at en stor del af de ''forsvundne'' blev fundet.
Manden kunne heller ikke have beordret til at slå 8000 mennesker ihjel i første omgang, da han ikke var alene til at føre an i Srebrenica området. Arkan havde også en hær der var med til at slå ihjel.
Slavko Labovic er ikke en særlig intelligent mand, men han har ret på nogle punkter!
Vent med at dømme, til retssagen er slut!
ICTY mistænkte også Seselj for at stå bag næsten det samme som Mladic, men de lader ham snart gå. De så at de ikke havde nok beviser. De tog fejl. Det er slet ikke så firkantet som du tror.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Knudsen

De springer direkte til sommeren 1993. Hvad med vinteren 1992 og starten af 1993?
Hvorfor står der ikke noget om Naser Oric og Mujahedinerne, de såkaldte hellige krigere, der den dag i dag slår mennesker ihjel og udfører terrorangreb?
Bemærk at deres rapporter er fyldt med stavefejl (især den der omhandler Ahmici massakren).
Ingen resultater når der bliver søgt på Naser Oric eller Kravica. En massakre nær Srebrenica, udført af bosniske muslimer og fremmede muslimske soldater, inden den såkaldte Srebrenica massakre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leopold Galicki

Michael Knudsen,

Fint skrevet.

Den helt overvejende del af den offentlige opinion herhjemme og i udlandet har siden begyndelsen af 1990erne ganske ukritisk forholdt sig til de forbrydelser i Balkan-krigen i 1990erne som var blevet begået af netop de kræfter du nævner.

Hvad angår Srebrenica-massakren, så læste jeg selv rapporter om, at de fleste mænd fra Srebrenica, som skulle være skudt af Mladic's soldater, var dukket op forskellige steder allarede i løbet af september/oktober/november 1995.

Den næsten totalt ensidige holdning til ex-Jugoslavien er et af eksemplerne på manipulation med den offentlige opinion, som undergraver demokr
atiet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Qëndrim Faz

@ Michael Knudsen

Nu har jeg fulgt med i kommentarerne under diverse Mladic-artikler herinde. Og hver eneste gang, så prøver du at få det til at fremstå som om, at intet har fundet sted. Nu begynder du at komme med fantasifulde forklaringer om, at det slet ikke var 8.000, men langt færre. Kan vi evt. få dokumentation, når selv ofrene selv har indrømmet det? Eller er det en del af din propaganda for Balkans slagtere?

@Leopold Galicki

Opinionen er jo styret af de ting, som vi er blevet vist. Og det er ikke som om, at serberne ikke er skyldige. Hvis du vil benægte, at serberne er den primære katalysator for død og ødelæggelse, så skal du være velkommen - men gør det i det mindste 'åbent' og ikke af bagveje, som du prøver på i din kommentar.

Som jeg skrev til hr. Knudsen, så kunne jeg godt tænke mig at få links eller lign. til diverse rapporter, du omtaler - Men jeg frabeder mig på forhånd serbiske kilder. Det er nok evident, af hvilke grunde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Qëndrim Faz

@ Michael Knudsen

Nu har jeg fulgt med i kommentarerne under diverse Mladic-artikler herinde. Og hver eneste gang, så prøver du at få det til at fremstå som om, at intet har fundet sted. Nu begynder du at komme med fantasifulde forklaringer om, at det slet ikke var 8.000, men langt færre. Kan vi evt. få dokumentation, når selv ofrene selv har indrømmet det? Eller er det en del af din propaganda for Balkans slagtere?

@Leopold Galicki

Opinionen er jo styret af de ting, som vi er blevet vist. Og det er ikke som om, at serberne ikke er skyldige. Hvis du vil benægte, at serberne er den primære katalysator for død og ødelæggelse, så skal du være velkommen - men gør det i det mindste 'åbent' og ikke af bagveje, som du prøver på i din kommentar.

Som jeg skrev til hr. Knudsen, så kunne jeg godt tænke mig at få links eller lign. til diverse rapporter, du omtaler - Men jeg frabeder mig på forhånd serbiske kilder. Det er nok evident, af hvilke grunde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Knudsen

@ Qëndrim Faz
For det første forstår du ikke, at krigen blev startet af USA og Tyskland der gerne ville dele Jugoslavien. Det var simpelthen for stor en mundfuld for dem, og det ville være nemmere at styre landene på Balkan, hvis de blev opdelt i flere mindre lande. (et lille sidespring, men du må jo til at få styr på dine facts. Din viden kommer tydeligvis kun fra medierne). Du forstå åbenbart ikke at der altid er flere sider af en sag!
Her, en amerikansk dokumentar:
http://www.youtube.com/watch?v=4xss0Ep1MJM

http://www.youtube.com/watch?v=XPiAWbIbAyM&feature=related

http://www.antiwar.com/malic/m072002.html
''One would think, though, that such a serious accusation as genocide would be thoroughly investigated, documented and corroborated. Instead, the world has heard only the repetition of "8000 massacred" and "the Serbs did it." Why?''

''Additionally, while maintaining that a massacre happened, many Muslims also accuse Izetbegovic of letting it happen. Among them are his former military commander Sefer Halilovic, and Srebrenica's police chief Hakija Meholjic.''

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Qëndrim Faz

@ Michael Knudsen

Jeg forstår ikke, at krigen blev startet af Tyskland og USA, fordi min viden kommer fra medierne. Og derfor har jeg heller ikke styr på mine facts?

Men lad mig så spørge om, hvor De har deres viden fra, hr. Knudsen? - Og når De nu er så vidende, må man så bede om evt. dokumentation på disse konspiratoriske teorier, som De kaster rundt med? - Eller er det blot endnu en gang varm luft fra Deres side? - Jeg hælder, desværre, til det sidste.

Og nu linker De til Nebosja Malic - En serbisk "historiker" - Uden nogen form for uddannelse. Men en benægter af det folkemord, som fandt sted i Srebrenica. Mennesker som benægter Srebrenica-massakren er ligeså slemme som de mennesker, som benægter Holocaust. Og De er desværre en af disse mennesker, hr. Knudsen.

Alle de mennesker som er blevet begravet - identificerede iøvrigt - de er ikke beviser nok for forskruede støttere af disse slagtere. Utroligt, at I findes i et ellers oplyst samfund og i denne tidsalder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Knudsen

@ Qëndrim Faz
Hvordan kan DU være sikker på, at de oplysninger er sande? Hvordan ved du, at det de siger ikke er propaganda? At de ikke bare svinger nogle tal ud i luften? Korrekt, det gørr du heller ikke. Du antager, at det medierne har sagt er sandt. Har jeg ret?
Det er fint du kun vælger at kommentere på Nebojsa Malic. Kan du nogle steder se, at han ikke er uddannet?
Og hvad med at kommentere på den amerikanske dokumentar? Det er ikke bevis nok?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Qëndrim Faz

@ Michael Knudsen

Igen har De ikke formået at besvare mine meget simple spørgsmål. Hvor har De viden fra? - De mener jo, at min viden ikke er tilstrækkelig. Jeg ville elske at være ligeså vidende, som De er - Så igen - Hvor har De fået deres viden henne?

Yderligere, så har De ikke besvaret mit spørgsmål om kilder eller dokumentation for Deres konspiratoriske påstande. Hvor bliver Deres kilder af, hr. Knudsen - Måske har De ingen? - Det tænkte jeg nok :-)

Jeg kan vise dokumentation. Noget som de endnu ikke har formået.

Ja, jeg har kommenteret på Nebojsa Malic. En serber. Sikke objektiv han er. Find et eneste sted i bare én af hans 'artikler', hvor han kritiserer serberne.

Kom med navnet på den 'amerikanske' dokumentar - Så vil jeg undersøge hvem der står bag den.

Så igen, hr. Knudsen - Ingen beviser, kilder eller dokumentation for deres påstande. Jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Knudsen

Jeg har min viden fra bøger, internettet, dokumentarfilm, skolen og mine utallige besøg i Serbien, Bosnien og Kroatien.
Når Nebojsa Malic siger noget, så passer det ikke. Det er løgn. Han er jo serber, ikke sandt? Man når muslimerne siger noget, så må det jo helt sikkert være sandt! Ingen tvivl der! Alt hvad de påstår er sandt! De beviser du har er tv-avisen, YouTube, artikler fra avisen eller nettet. Du har ikke flere beviser end jeg har. Lad mig se dine beviser. Jeg har sendt dig to links på to forskellige amerikanske dokumentarer, da jeg sendte linket med Nebojsa Malic.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Qëndrim Faz

Hvilke bøger?

Hvilke sider på internettet?

Hvad er navnene på de dokumentarfilm?

Hvad har du lært i skolen?

4 spørgsmål som burde kunne besvares MEGET LET. Lad os nu se, om det IGEN er opspind fra din side, eller der rent faktisk er lidt sandhed gemt bag din hadske propaganda.

Nebojsa Malic er en ingesomhelst. En ussel serbisk nationalist som INGEN fakta har. Find ét sted, hvor han viser sin objektivitet ved at kritisere serbernes barbariske fremfærd.

"Muslimerne" - Det at være muslim er ikke en nationalitet. Det er heller ingen etnicitet - Men typisk serbisk hadsk tale. Det er de stolte kristne serbere mod de middelalderlige muslimer, right? - Europas beskyttere mod Islam? ... Det er den slags tankegang som var årsagen til så mange uskyldige menneskers død.

Jeg har været meget konkret, når jeg har krævet beviser. Hvis du ønsker beviser eller anden form for dokumentation, så bedes du være ligeså konkret.

På forhånd tak.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Qëndrim Faz

@ Michael Knudsen

Du kunne ikke begrunde dine fantasifulde forestillinger, så nu er du gået videre til dine våde drømme om at slå alle muslimer ihjel?

De ting, som du prøver at begrunde drabene med, de ting gjorde serberne i langt højere grad. Ikke kun i Bosnien men resten af Balkan.

Jeg har kun én sidste ting at sige til dig og mennesker som dig; FØJ!

Farvel og tak for påmindelsen om, at man ikke skal tage diskussioner med serbiske nationalister.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Knudsen

For det første er jeg ikke fra Serbien. For det andet har jeg tirret dig godt og grundigt, uden at du måske har lagt mærke til, hvor meget du selv er i mod serberne. Det er mig, der ikke kan diskutere med sådan en som dig.

''De ting, som du prøver at begrunde drabene med, de ting gjorde serberne i langt højere grad. Ikke kun i Bosnien men resten af Balkan.''

Men sådan er det vel at diskutere med en albaner, kan jeg så sige.

Ja farvel og selvtak.

anbefalede denne kommentar