Læsetid: 3 min.

Obama lægger pres på Israel

USA frygter uro i nye arabiske demokratier og en ny intifada, hvis ikke Netanyahu genopliver fredsprocessen med palæstinenserne
Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu (t.v.) var alt andet end begejstret for den amerikanske præsident Barack Obamas krav om israelske indrømmelser i konflikten med palæstinenserne.

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu (t.v.) var alt andet end begejstret for den amerikanske præsident Barack Obamas krav om israelske indrømmelser i konflikten med palæstinenserne.

Jim Young

21. maj 2011

BOSTON Det er efterhånden blevet en tradition.

En amerikansk præsident kræver, at Israel giver indrømmelser i fredsforhandlinger med palæstinenserne. Den israelske premierminister svarer igen ved at rejse til USA og indlede en lobbykampagne i Kongressen og i det pro-israelske samfund. Taktikken plejer at virke. Præsidenten må til sidst bøje sig.

Vil premierminister Benjamin Netanyahus plan virke denne gang? Det spørgsmål er på alle politiske iagttageres læber i Washington i denne weekend.

Torsdag fremlagde præsident Barack Obama i sin tale om USA's støtte til de arabiske folks demokratiske forhåbninger sin opfattelse af, hvilke indrømmelser Israel bør give for at få en fremtidig fredsaftale mellem israelerne og palæstinenserne i stand.

Grænserne fra før krigen i 1967 skal genoprettes. Det betyder, at Israel skal trække sig ud af Vestbredden og Østjerusalem; jødiske bosættelser kan kun blive liggende, hvis Israel afstår andet territorium til Palæstina; der skal oprettes en korridor mellem Gaza-striben og Vestbredden, og Israel vil ikke få lov at bevogte Jordan-dalen, grænsen mellem Syrien og en ny palæstinensisk stat.

'Auschwitz-grænsen'

I en telefonsamtale med udenrigsminister Hillary Clinton sydede Netanyahu ifølge israelske presserapporter af raseri over præsidentens krav om en tilbagetrækning til Israels 'Au- schwitz-grænser'. Hermed hentydes til fhv. udenrigsminister Abba Ebans udtryk for de 'forsvarsløse' grænser fra før Seksdageskrigen i 1967, som i hans øjne kunne føre til et nyt folkedrab på jøder denne gang begået af arabere.

I går aftes mødte den israelske leder Obama i Det Hvide Hus til en lang og meget anspændt samtale, der varede flere timer længere end planlagt.

Søndag skal både Netanyahu og Obama tale til USA's mest indflydelsesrige pro-israelske lobbygruppe, AIPAC. Mandag er israeleren indbudt af Republikanerne til at holde tale for Kongressen.

Flere velstående jødisk-amerikanske donorer har ifølge The Wall Street Journal for længst advaret Barack Obamas genvalgskomité om, at de vil undlade at bidrage til hans valgkampagne i 2012, hvis USA fortsætter med at lægge pres på Israel. Præsidenten kan formentlig finde penge fra andre kilder. Problemet er snarere risikoen for at miste jødisk-amerikanske stemmer i strategisk vigtige delstater som Florida og Ohio.

Obama risikerer også at komme på kant med Kongressen, hvor den tværpolitiske støtte til Israel er næsten ubetinget. Det bliver ikke svært at finde et flertal for at indstille USA's årlige bistand på 450 mio. dollar til de palæstinensiske myndigheder på Vestbredden, medmindre Hamas der for nylig indgik en koalition med Fatah giver afkald på væbnet kamp og anerkender Israels ret til at eksistere.

'Jokeren' Hamas

I sin tale torsdag stillede Obama ingen kompromisløse krav til Hamas der vandt demokratiske valg i 2006 og undlod at true Vestbredden med et stop for bistand.

For Netanyahu er den politiske forsoning mellem Fatah og Hamas en kærkommen gave. Det giver ham politisk ammunition og bred opbakning i Israel til at udskyde starten på fredsforhandlingerne. Israel vil aldrig sætte sig ved samme bord som Hamas, der af USA og EU betegnes som en terroristgruppe. En udsættelse redder ydermere koalitionsregeringen fra at falde fra hinanden. Men fortsat dødvande i fredsprocessen, siger næsten alle Mellemøsten-iagttagere, stiller både USA og Israel i en håbløs knibe. Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas har fået allierede lande til at fremlægge en resolution i FN's Generalforsamling i september, der vil anerkende en ny stat inden for 1967-grænserne. Forslaget vil blive vedtaget med et solidt flertal.

En anden udfordring er det voksende pres på Israel fra de nye arabiske demokratier samt muligheden for en ny intifada. Det er årsagerne til, at Obama vil have gang i forhandlingerne nu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

kjeld ammundsen

Israel ønsker ikke fred, - kun jord. Får de den frivilligt stjæler de den og undervejs slår de ihjel.

Per Møller

Jeg kan simpelthen ikke fatte at israelere gang på gang vælger stærkt højreorienterede og palæstinafjendske regeringer, som kun opnår at stå mere og mere isoleret i verden. Det er efterhånden kun zionister, som støtter det israelske projekt.
Og takket være den vesteuropæiske presse får man indtryk af at der faktisk findes fornuftige israelere