Baggrund
Læsetid: 5 min.

Pakistans hær kæmper for at genoprette sin troværdighed

Vidnesbyrd om 12 overlevende fra kommandoaktionen mod bin Laden tilholdssted er nu offentliggjort af den pakistanske efterretningstjeneste - samtidig beordrer Pakistan USA til at reducere sin militære tilstedeværelse i landet til et minimum
Udland
7. maj 2011

ISLAMABAD/KABUL Hårdt trængt af skarpe amerikanske beskyldninger om dobbeltspil og hemmelige aftaler med Osama bin Laden samt af en lige så tilintetgørende kritik på hjemmefronten slår Pakistans hær nu tilbage med det vigtigste redskab til sin rådighed: Vidneafhøringer fra hans efterladte slægtninge.

Det pakistanske militærs magtfulde efterretningstjeneste, Inter-Services Intelligence, er netop i færd med at offentliggøre omfattende vidneudsagn fra de 12 overlevende efter det amerikanske angreb på Bin Ladens skjulested i Abbottabad, nord for Islamabad.

Disse omfatter afhøringen af bin Ladens 12-årige datter, der angiveligt siger, at hun så sin far blive skudt, og oplysninger fra hans 29-årige yemenitiske kone, som er ved at blive behandlet på et militært hospital i Rawalpindi.

Analytikere siger, at hæren hermed forsøger at aflede opmærksomheden fra den byge indignerede spørgsmål, som er blevet rejst om, hvordan det kunne gå til, at verdens mest eftersøgte mand kunne holde sig skjult kun omkring en kilometer fra Pakistans øverste militære akademi.

»Hvad, vi ser her, er en øvelse i skadesbegrænsning,« siger Cyril Almeida, kommentator for den pakistanske avis Dawn of Islamabad.

Hæren hænges ud

»Hæren har fået travlt med at komme frem med sammenhængende svar på spørgsmål, der ikke har lette svar.«

I sin første udtalelse siden kommandoaktionen har den pakistanske hær nu beordret USA til at reducere sin militære tilstedeværelse i Pakistan til et »minimalt niveau«. Det var et symbolsk træk, i og med at der kun befinder sig cirka 275 amerikanske soldater i Pakistan, men tanken var at forsøge at dæmme op for den intense offentlige vrede over søndagens amerikanske raid på pakistansk jord.

Nogle pakistanske embedsmænd ser ud til at ville foretrække, at verdensoffentligheden hellere fokuserede på den vold, som kom til udfoldelse under aktionen. Billeder, der blev offentliggjort onsdag, viste ligene af tre mænd liggende i en blodpøl, deriblandt den kurér, hvis telefonopkald førte USA til at tro, bin Laden befandt sig i villaen. Reuters, der har offentliggjort billederne, oplyser, at de er købt af en »pakistansk sikkerhedsembedsmand«, der ønsker at forblive anonym.

Vidnesbyrdene fra bin Ladens familiemedlemmer, som er blevet offentliggjort via ISI, har hjulpet til at rette fokus imod omstændighederne omkring hans død, hvor den officielle version kom i vanskeligheder, da Det Hvide Hus blev tvunget til at korrigere væsentlige detaljer såsom den oprindelige påstand om, at bin Laden brugte sin kone som menneskeligt skjold.

Det har senere vist sig, at Amal Ahmed Abdul Fatah, en yemenitisk kvinde på 29, stadig er i live og bliver behandlet for et skudsår på en klinik i garnisonsbyen Rawalpindi, tæt på Pakistans militære hovedkvarter.

Et fotografi af hendes pas er blevet overdraget til eller fremskaffet af den pakistanske presse og er blevet hyppigt gengivet i medierne.

Pakistans 500.000 mand stærke hær, som vigter sig af sit nukleare arsenal, har sjældent måttet udholde et sådant bombardement af anklager. I de seneste dage har embedsmænd fra Det Hvide Hus, CIA's chef og et væld af ledende amerikanske politikere enten insinueret eller åbent hævdet, at ISI har spillet et »dobbeltspil«, som kan have omfattet støtte til bin Laden.

Den britiske premierminister, David Cameron, har meldt sig i koret af disse kritiske røster med en udtalelse om, at bin Ladens død efterlader »mængder af spørgsmål«, der skal besvares.

Rasende præsident

Og kritikken kommer ikke kun fra Vesten. I Jakarta, siger embedsmænd, at en indonesisk terrormistænkte anholdt tidligere i år i Abbottabad, havde til hensigt at mødes bin Laden, hvilket rejser spørgsmålet, hvor isoleret han var i sine sidste måneder.

I Afghanistan fortalte en tidligere efterretningschef til The Guardian, at Pakistan for fire år siden valgte at ignorere et tip om, at bin Laden skjulte sig nær Abbottabad.

Amrullah Saleh, tidligere leder af Nationaldirektoratet for Sikkerhed, i mange år ISI's store rival i regionen, siger, at han i 2007 regnede med, at bin Laden skjulte sig i Mansehra, ganske tæt på Abbottabad, i ét af to 'sikre' al-Qaeda-huse. Da han bragte dette spørgsmål på bane under en samtale med Pakistans daværende præsident, General Pervez Musharraf, blev denne rasende og bankede sin næve ned i bordet, fortæller Saleh.

»Er jeg måske præsident for en bananrepublik?,« råbte Musharraf, erindrer Saleh, hvorefter en foruroliget afghansk præsident Hamid Karzai, der også deltog i mødet, måtte gribe ind.

Taleban-leder i landet

Saleh, en skånselsløs kritiker af Pakistan, der er nu gået ind afghansk politik, erklærer, at han ikke nærer nogen tvivl om, at Mullah Omar, lederen af det afghanske Taleban, også gemmer sig i et ISI-sikret hus, antageligt i Karachi:

»Han beskyttes af ISI. Mens vi sidder her og taler ved general Pasha (Shuja Pasha, ISI's generaldirektør, red.) præcis, hvor Omar er, og han holder daglige briefinger med sine officerer om, hvor de højtstående Taliban-ledere befinder sig.«

Men den pakistanske hærs største bekymring gælder hjemmefronten, hvor den står over for en hidtil uset kritik.

Bin Laden-operationen har udløst en byge af spørgsmål om, hvorvidt militæret kendte til aktionen på forhånd, og hvordan de amerikanske helikoptere formåede at komme ind fra Afghanistan uden tilladelse, gennemføre en 40 minutter langt voldsaktion i en by fyldt med soldater og flyve uhindret ud igen med liget af verdens mest eftersøgte mand. De pakistanske aviser bringer skarpe lederartikler mod hæren, og selv tv-personligheder (enormt indflydelsesrige i pakistansk politik), som tidligere har hyldet hæren, har rettet ekstraordinære angreb mod generalerne.

Uduelig, dyr hær

»Aldrig før har vi set en så hård og vedvarende kritik af hæren,« siger Almeida.

»Folk siger: 'Vi bruger hundreder af milliarder af rupier på jer hvert år, og hvilke resultater har I at fremvise for det?' Den slags anklager rammer lige i hjertet af den militære selvforståelse.«

Anklagerne kan koste Pakistan dyrt. Rasende ved tanken om, at det pakistanske militær kan have beskyttet bin Laden, har nogle amerikanske politikere opfordret den amerikanske regering til at reducere den årlige hjælpepakke til Pakistan på tre milliarder dollars, hvoraf hovedparten går til militæret. Pakistans Washington-lobbyister er efter ordrer fra præsident Zardari begyndt en pr-offensiv på Capitol Hill for at imødegå de amerikanske påstande.

Men trods de hårde ord har de amerikanske embedsmænd ikke fremlagt nogen håndfaste beviser på, at Pakistan i al hemmelighed har været i ledtog med bin Laden. Pakistanske embedsmænd henviser også til den afgørende rolle, de i løbet af det seneste årti har spillet i anholdelsen af flere ledende al-Qaeda-medlemmer, herunder chefarkitekten bag 11. september, Khalid Sheikh Muhammad.

© The Guardian og Information - Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her