Læsetid: 3 min.

Den perfekte IMF-kandidat set fra Europa

Vanen tro har europæerne sendt deres bedste kandidat af sted som bud på den næste direktør for Den Internationale Valutafond. Nu venter alle på USA. I mellementiden sender de nye økonomiske stormagter en strøm af kandidater
Vanen tro har europæerne sendt deres bedste kandidat af sted som bud på den næste direktør for Den Internationale Valutafond. Nu venter alle på USA. I mellementiden sender de nye økonomiske stormagter en strøm af kandidater
28. maj 2011

Den 55-årige Christine Lagarde har en strålende karriere bag sig: Hun er uddannet jurist og arbejdede sig mere eller mindre op fra bunden som advokat i et internationalt advokatkontor. Siden den tidligere stjerne i synkronsvømning i 2005 blev håndplukket til fransk politik, har hun bestridt den ene tunge ministerpost efter den anden. I dag er hun den første kvindelige finansminister. Det er med andre ord en af deres bedste 'mænd', den franske regering byder ind med for at bibeholde posten som direktør for Den Internationale Valutafond (IMF) på europæiske og på franske hænder.

Dog hænger der en gevaldig trussel over hovedet på Lagarde indtil den 10. juni. Da bliver det besluttet, om der kommer en dommerundersøgelse imod hende.

Christine Lagarde er i søgelyset fordi hun i 2007 indirekte sørgede for, at finansmanden og politikeren Bernard Tapie fik udbetalt 285 millioner euro af skatteydernes penge som afslutning på en retssag.

Sagen handlede om, hvorvidt Tapie i 1993 var blevet snydt af den statslige bank Crédit Lyonnais, som stod for salget af Tapies virksomhed, Adidas. Anklagen imod Lagarde går på, om hun handlede imod offentlig interesse. Lagarde siger selv, at hun har fuldstændigt ren samvittighed.

Men det giver anledning til nervøse trækninger i IMF, der netop har taget afsked med Dominique Strauss-Kahn, der var succesrig direktør for valutafonden indtil i sidste uge. Han sagde op, fordi anklager om sexovergreb og forsøg på voldtægt belastede fondens image.

Kønnet er trumf

Ud over opbakningen fra størstedelen af de europæiske lande og Kina samt sit flotte cv er Lagardes største aktiv måske hendes køn. Lige netop det, ville gøre det lettere for de ikke-vestlige lande at acceptere, at den næste direktør i givet fald bliver endnu en europæer. Det ville være første gang, en kvinde står i spidsen for en international prestigefyldt institution.

Under sit kandidatur i denne uge understregede Lagarde selv sit køn som en del af sine kompetencer: »Hvis jeg blev valgt, ville jeg tilføre hele min erfaring som advokat, som chef i en virksomhed, som minister og som kvinde«. Desuden har hun tænkt sig at rejse rundt og forklare sit projekt for ledere i store dele af den ikke-vestlige verden.

Og overtalelse bliver der god brug for.

Som det er i dag, sidder USA og de europæiske lande på næsten 48 procent af stemmerne i banken. Den fordeling af magten blev besluttet i 1944. Siden er lande som Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika forkortet som BRICS-landene gået fra at være u-lande til økonomiske sværvægtere, som løbende har krævet større indflydelse i IMF. Og Strauss-Kahn har faktisk fået vedtaget en reform, der omfordeler magten, så BRICS-landene får større indflydelse. den er bare ikke trådt i kraft endnu.

USA's afgørende stemme

Da Europa stort set er enig, handler det stort set om, hvad USA beslutter sig for, forklarer Sylvie Matelly, forsker ved det private forskningsinstitut Institut de Relations Internationales et Stratégiques i Paris (IRIS) .

På den ene side kan de holde fast i den gamle fordeling, hvor en europæer altid er i spidsen for IMF, mens en amerikaner er chef for Verdensbanken. Den franske erhvervsavis Les Échos skrev i denne uge, at Hillary Clintons nævnes som mulig afløser for bankens nuværende direktør Robert Zoellick, hvis mandat udløber i juni i år.

»Men at vælge en kandidat fra en af de nye økonomiske stormagter, vil sende et positivt signal,« forklarer Sylvie Matelly. Et problem for BRICS-landene er dog, at de stort set ikke har fælles interesser, ud over at de vil have større indflydelse.

Ud over prestigen ved at sidde i toppen af IMF er der også magten til at beslutte, hvilken rolle fonden skal spille i de kommende år. Fonden har genvundet en stor del af sin legitimitet, fordi Strauss-Kahn formåede at gribe aktivt ind i krisen og f.eks. låne penge til Grækenland, Portugal og Irland.

Desuden har han fået medlemslande til at indbetale langt større beløb, så der er flere ressourcer at gøre godt med. Den kurs vil Lagarde fortsætte ud ad, vurderer eksperterne. Bliver det derimod en ikke-europæer, vil vedkommende ikke rette blikket lige så stift mod det gamle kontinent, som Strauss-Kahn gjorde det.

IMF skal vælge sin næste direktør senest den 30. juni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu