Læsetid: 5 min.

Regeringens indsats med CO2-kredit giver ringe kilmagevinst

En betydelig del af Danmarks CO2-forpligtelser klares ved at købe CO2-kreditter i u-lande. Men mange af u-landsprojekterne sikrer hverken den klimagevinst eller bæredygtighed, som FN-reglerne fordrer, siger ngo-netværk. Det er noget vrøvl, svarer Energistyrelsen
Palmeolieplantager i Asien, her Malaysia, er typisk hårde ved både den lokale natur og ved klimaet via bl.a. afskovning. Afbrændningen af jungle udleder store mængder CO2.   Det voksende antal plantager har svært ved at kunne kaldes bæredygtige.

Palmeolieplantager i Asien, her Malaysia, er typisk hårde ved både den lokale natur og ved klimaet via bl.a. afskovning. Afbrændningen af jungle udleder store mængder CO2. Det voksende antal plantager har svært ved at kunne kaldes bæredygtige.

Bazuki Muhammad

Udland
31. maj 2011

En betydelig del af den danske regerings klimaindsats er virkningsløs og på kant med internationale regler. Regeringens forsøg på at leve op til Danmarks klimaforpligtelser ved i stort omfang at købe sig til CO2-kreditter i u-lande giver ofte slet ingen reduktion af drivhusgasudledningen tværtimod er der i flere tilfælde tale om »direkte negative klima-, miljø- og sociale konsekvenser.«

Det mener 22 danske miljø- og udviklingsorganisationer i netværket 92-gruppen, som i en ny rapport retter en stærk kritik mod regeringen for at klare en stor del af Danmarks klimaforpligtelser ved at springe over, hvor gærdet er lavest.

Energistyrelsen under Klima- og Energiministeriet afviser kritikken som baseret på »fejl og misforståelser«.

Det »massive« kreditkøb »underminerer det danske bidrag til at opfylde de globale klimamålsætninger og forhindrer den nødvendige omstilling af det danske energisystem,« konkluderer ngo-netværket i, hvad det selv kalder den første større uvildige undersøgelse af regeringens program for klimaprojekter under det såkaldte CDM-system.

CDM står for Clean Development Mechanism og er den ordning under FN's Kyoto-protokol, der tillader i-lande at klare en del af deres CO2-forpligtelser ved i stedet for en hjemlig indsats at finansiere klimaprojekter i u-lande. Projekterne udløser CO2-kreditter svarende til den klimabeskyttende effekt, og disse kreditter opgjort i sparede ton CO2 kan de betalende i-lande trække fra på deres nationale CO2-budget og således nå nemmere i mål.

I Kyoto-protokollen står der, at i-landenes kreditkøb kun må være 'supplerende' i forhold til den hjemlige indsats. EU-Kommissionen har meget generøst tolket det som, at EU-landene må klare halvdelen af deres klimaforpligtelse via CO2-kreditterne, men ifølge ngo-rapporten har den danske regering åbnet for at klare over 60 pct. af indsatsen via CDM-projekter uden for Danmark.

Dette er dobbelt kritisabelt, siger 92-gruppen.

Uanset de formelle Kyoto-forpligtelser siger FN's Klimapanel således, at i-landeNoget ve skal reducere deres egne CO2-udslip med 25-40 pct. i 2020, hvis der skal være en rimelig chance for at holde den globale temperaturstigning under to grader. Den udfordring kan man ikke leve op til ved i stedet at CO2-reducere i u-landene.

Samtidig siger både den danske regering og EU-Kommissionen i dag, at energisystemerne bør stilles om til stort set at være fri for fossile brændsler i 2050.

Heller ikke den omstilling og den nødvendige teknologiudvikling hjælpes, hvis man i stedet bruger pengene på at købe kreditter i u-landene. For små investeringer i den hjemlige omstilling vil være »til skade for vores fremtidige konkurrenceevne, erhvervsudvikling og forsyningssikkerhed,« hedder det i rapporten.

Nok så alvorligt er det ifølge 92-gruppen, at mange af de i alt 94 projekter i den danske CDM-portefølje slet ikke opfylder FN's projektkrav.

'Additionalitet'

Ifølge FN er det helt afgørende, at CDM-projekterne er 'additionelle', det vil sige, at det er 'ekstra' klimaprojekter, som u-landene udelukkende kan realisere i kraft af i-landenes investeringer.

Hvis et u-land ville have gennemført projektet under alle omstændigheder som led i sin nationale klimapolitik, så sikres der ikke nogen ekstra klimagevinst ved i-landets støtte, og så er det snyd at bruge projektet til at trække CO2 fra på i-landets hjemlige klimakonto.

Langt de fleste danske CDM-projekter ligger i Malaysia, Thailand og Kina, og 92-gruppen anfægter additionaliteten af bl.a. seks dansk-støttede vindkraftprojekter i Kina.

»Den store vækst i den kinesiske vindkapacitet og forventningerne om i alt 200 gigawatt vindkraft i Kina i 2020 gør, at argumentet om, at vindmøllerne ikke ville være blevet sat op uden CDM-støtte, generelt falder til jorden,« hedder det i rapporten, der bl.a. gengiver en udtalelse fra 2007 til TV 2 Nyhederne fra Yu Qingjie, vicedirektør i det kinesiske selskab Yantai H. D. Windpower Corporation:

»Vi kunne godt have gjort det selv, fordi den kinesiske regering i de senere år har øget sit fokus på global opvarmning. Så selv hvis vi ikke havde fået støtte fra Danmark, så ville vi selvfølgelig have lavet projektet alligevel.«

Konsekvensen er ifølge rapporten, at Kina tjener millioner på at sælge CO2-kreditter til Danmark, samtidig med at Danmark fortsætter med at udlede store mængder CO2 til atmosfæren.

92-gruppen anfægter også additionaliteten af en række danske Clean Development Mechanism-projekter i Sydøstasien, som har til formål at dæmpe udsivning af den aggressive drivhusgas metan fra spildevand og restprodukter ved palmeolieproduktion.

For dansk bistand køber palmeolieselskaber teknologi typisk dansk til formålet, men ifølge rapporten er plantageejerne ofte allerede forpligtet af national lov eller internationale regler til at reducere metan-udsivningen, og i de tilfælde sikrer dansk CDM-bistand ikke nogen ekstra reduktion af klimabelastningen og bør derfor heller ikke give CO2 -kreditter til Danmark.

»Mange af de dansk-støttede CDM-projekter skaber ikke de nye og ekstra reduktioner i drivhusgasudslippet som de skulle, da de med stor sandsynlighed også var blevet gennemført uden dansk støtte. Da Danmark samtidigt slipper for at reducere tilsvarende i sit drivhusgasudslip hjemme, leder det til et øget udslip af drivhusgasser i forhold til de klimamål, som Danmark har forpligtet sig til,« siger Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd.

Bæredygtighed

Metan-projekterne i palmeolieplantager er også et eksempel på, at Danmark forbryder sig mod et andet FN-krav til CDM-projekter, mener 92-gruppen. Ud over den additionelle klimagevinst skal projekterne således også bidrage til en socialt og miljømæssigt bæredygtig udvikling i værtslandet.

Palmeolieplantager er typisk hårde ved både den lokale natur og ved klimaet via bl.a. afskovning, og der er derfor indført en såkaldt RSPO-certificering med 125 bæredygtighedsindikatorer, som en plantage skal leve op til for at kunne kaldes bæredygtig.

Ifølge Klima- og Energiministeriet indgår Danmark kun CDM-samarbejde med plantager, der har eller er ved at få RSPO-certifikat, men ifølge 92-gruppen har ni ud af 18 projekter, som den danske stat får CO2-kreditter fra, ikke noget certifikat.

Et andet eksempel på at bæredygtighedskravet til CDM-projekter ikke overholdes, er vandkraftprojekter, som via dansk økonomisk støtte udløser CO2 -kreditter til Danmark. Store vandkraftprojekter på over 20 megawatt skal ifølge EU's regler overholde specifikke bæredygtighedskriterier udformet af World Commission on Dams (WCD), for at EU-lande kan indgå CDM-samarbejde og høste CO2-kreditter fra dem. Det statsejede energiselskab DONG Energy får bl.a. kreditter fra det kinesiske vandkraftprojekt Yunnan Baoshan på 81 megawatt, men ifølge ngo-netværket er det ikke dokumenteret, at anlægget lever op til bæredygtighedskriterierne fra WCD.

Misforstået

»Rapporten viser, at mange af de dansk-støttede CDM-projekter er problematiske og ikke leder til den bæredygtige udvikling, som de skal. Flere af dem har negative påvirkninger på miljø og lokalbefolkning og er heller ikke tilstrækkeligt fattigdomsorienteret,« siger John Nordbo, WWF Verdensnaturfonden.

I Energistyrelsen mener kontorchef Anton Beck, at 92-gruppens rapport »bygger på en lang række grundlæggende fejl og misforståelser omkring FN's retningslinjer og procedurer for godkendelse af CDM-projekter.«

»Det samme gør de misforståelser og fejl omkring det danske program, som gennemsyrer rapporten. For eksempel godkender FN først projekterne efter en grundig undersøgelse.«

Dertil har det internationale karbonfirma Point Carbon og revisionsfirmaet Deloitte sidste år samstemmende konkluderet, at programmet opfylder sit formål også i forhold til bæredygtighed, påpeger Anton Beck.

Koordinator i 92-gruppen, Troels Dam Christensen fastholder, at den danske brug af CO2 -kreditter er problematisk.

»Det er afgørende, at vi fra dansk side viser, at vi tager vores globale ansvar på os og foretager den nødvendige klimaomstilling hjemme. Derfor må Danmark nu gå bort fra at misbruge CDM-systemet og i stedet reducere hjemme,« siger Troels Dam Christensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her