Læsetid: 3 min.

Rivaler bekræfter: Nordpolen kan blive dansk

Danmark har en reel chance for at kunne gøre krav på Nordpolen, bekræfter forskere fra Rusland, Norge og Canada. S og SF åbner for forhandlingsløsning
Udland
21. maj 2011

Den lækkede danske strategi for at gøre krav på Nordpolen har vakt stor international opmærksomhed. Også Rusland og Canada arbejder på at indlemme det symbolsk vigtige punkt, og endnu mangler de ligesom Danmark de sidste videnskabelige beviser, før de kan indgive deres territorialkrav i Det Arktiske Ocean til FN.

Men der er en reel mulighed for, at Nordpolen bliver dansk, bekræfter forskere fra Rusland, Norge og Canada.

Leopold Lobkovskij er vicedirektør for P.P. Shirsov Instituttet for Oceanologi. Som chef for instituttets geologiske afdeling er han med til at udarbejde det videnskabelige grundlag for Ruslands krav i Arktis.

»Selve punktet Nordpolen kan vise sig at falde tættest på Danmark. Men det er detaljer. Det vigtigste er ikke punktet Nordpolen, men hele det arktiske område,« siger han.

Det var P.P. Shirsov Instituttet, der i 2007 sendte to mini-ubåde til havets bund ved Nordpolen, hvor de plantede det russiske flag og tog prøver af havbunden.

De russiske forskere forsøger at bevise, at den undersøiske bjergkæde Lomonosov Ryggen, som løber på tværs af det centrale Arktis og tæt på Nordpolen, er direkte forbundet med den russiske kontinentalsokkel. På samme måde forsøger danske og canadiske forskere at bevise, at Lomonosov Ryggen er forbundet med den canadisk/grønlandske kontinentalsokkel.

Der er dog en fordybning i begge ender af den under- søiske bjergkæde, og det kan sætte en stopper for landenes ambitioner, siger Jan- Gunnar Winther, der er direktør for Norsk Polar- institut.

»Både Danmark og Rusland har en kløft i kontinentalsoklen, relativt nær land. Så det er helt ukendt, om den bryder med kontinentalsoklen, eller om Danmark kan gøre krav på området helt op til polpunktet, og hvorvidt Rusland kan gøre det samme. Det er spændende,« siger Jan-Gunnar Winther.

Canadisk suverænitet

Det konservative canadiske regeringsparti har reageret på det danske krav ved at erklære, at landet har en historisk funderet suverænitet i Arktis. Men den gode nyhed er, at Danmark følger de internationale regler, så Arktis ikke udvikler sig til 'det vilde vesten', mener professor Michael Byers, der er Arktis-ekspert ved Det Canadiske Forskningscenter for Folkeret og Politik på University of British Columbia.

»En anden vigtig pointe er, at der ikke er nogen strid endnu, for vi har endnu ikke set Danmarks kort (over havbunden, red.), ligesom vi ikke selv har et. Det er først, når vi kan sammenligne kravene, at vi kan se, om der er nogen overlap,« siger Michael Byers til den canadiske avis The Montreal Gazette.

Danmark vil senest i 2014 indsende sine krav i Det Arktiske Ocean til den internationale Kommission for Kontinentalsoklens Grænser, mens Rusland har frist til 2013.

»I løbet af et år eller to vil Canada gøre det samme, og så må vi se, hvem der sidder med den bedste hånd,« siger Michael Byers til avisen.

Klar til at afstå

Senest har udenrigsminister Lene Espersen (K) blødt den danske holdning op og understreget, at Nordpolen ikke er et mål i sig selv. Det glæder Steen Gade (SF).

»Det andet var en underlig højrøvet og brovtende indgang til en diskussion, som vi for to år siden pralede af skulle foregå uden markeringer. Jeg vil ikke gå op i Nordpolen, for det er jo bare en prik på et kort,« siger Steen Gade.

Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) mener, det er nødvendigt at gøre krav på så stort et område som muligt for at have en forhandlingsposition. Men også han er klar til at afstå Nordpolen.

»Vi skal være klar til at diskutere fælleseje, men må gardere os i forhold til, at andre ikke går ind på denne tankegang,« siger han.

»Hvis alle var enige om, at ingen skal eje Nordpolen, kunne det være et mål. Men det tror jeg ikke, alle er enige om.«

EU har tidligere været fortaler for, at hele området bliver reguleret af en international Arktis-traktat, men det har Danmark og de øvrige kyststater hidtil modsat sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her