Læsetid: 4 min.

Selvbedraget råder, isen smelter, og tiden rinder ud

Det bliver stadig sværere at bremse opvarmningen inden to grader, siger formanden for FN's Klimapanel. Det bekræftes af ny rapport om Arktis, der offentliggøres i dag. Men det kan endnu nås, hvis verden ser alvoren i øjnene, mener klimapanelformanden
Flere hundrede arktiske klima°©eksperters gennemgang af den nyeste viden, pointerer, at ikke blot accelererer den globale opvarmning afsmelt°©ningen af sne og is i de arktiske omr?der. Det omvendte er nu ogs? tilf©°ldet: ®°ndrin°©gerne i sne- og isd©°kke i Arktis forst©°rker selve opvarm°©ningen: Jo mere m©™rkt havvand, der suger solens str?ler til sig, jo h©™jere temperaturer. Her afsmeltining p? Gr©™nlands indlandsis, der er farvet sort af t©™rvest©™v og sand.

Flere hundrede arktiske klima°©eksperters gennemgang af den nyeste viden, pointerer, at ikke blot accelererer den globale opvarmning afsmelt°©ningen af sne og is i de arktiske omr?der. Det omvendte er nu ogs? tilf©°ldet: ®°ndrin°©gerne i sne- og isd©°kke i Arktis forst©°rker selve opvarm°©ningen: Jo mere m©™rkt havvand, der suger solens str?ler til sig, jo h©™jere temperaturer. Her afsmeltining p? Gr©™nlands indlandsis, der er farvet sort af t©™rvest©™v og sand.

Morten Rasmussen

4. maj 2011

»Mange af os lever i en tilstand af selvbedrag,« siger Rajendra Pachauri, den nobelprishædrede formand for FN's Klimapanel, IPCC.

Pachauri taler for over 200 danske erhvervsfolk på en konference i DR's Koncerthus, arrangeret i går af Energibranchen, et branchenetværk under Dansk Industri (DI).

Formanden for de 2.000 forskere i klimapanelet lægger ikke skjul på, at situationen spidser til, når det gælder muligheden for at afværge dramatiske klimaforandringer.

»Det bliver stadig sværere,« siger han med henvisning til, at tiden går, uden at det internationale samfund tager konsekvensen af sin viden og får lavet den klimaaftale eller igangsat den indsats, der skal til for at bremse opvarmningen inden den vedtagne smertegrænse på to grader.

»Hvis vi skal overholde dette, skal de globale udledninger af drivhusgasser toppe i 2015. Nu skriver vi 2011, men det er stadig muligt at nå, hvis verden indser situationens alvor,« understreger Rajendra Pachauri.

Hans budskab sættes i relief af den rapport om klimaændringerne i Arktis, som i dag offentliggøres i København på en stor forskerkonference arrangeret af Arktisk Råds miljøprogram AMAP i samarbejde med Københavns og Aarhus Universiteter.

I rapporten, der er resultatet af flere hundrede arktiske klimaeksperters gennemgang af den nyeste viden, pointeres det, at ikke blot accelererer den globale opvarmning afsmeltningen af sne og is i de arktiske områder det omvendte er nu også tilfældet: Ændringerne i sne- og isdække forstærker i sig selv opvarmningen.

»Sne og is reflekterer store dele af solens indstråling tilbage til verdensrummet. I takt med at sne og havis er blevet mindre udbredt, og kuldesæsonerne er blevet kortere, bliver væsentligt større dele af solens energi fanget på jordens overflade. Konsekvensen er yderligere opvarmning,« hedder det.

»En sammenhæng og tilbagekobling mellem hurtigere smeltende havis og arktisk opvarmning kommer ikke som en overraskelse for videnskabsfolk, men det er først inden for de seneste fem år, man har kunnet se klare beviser for sammenhængen,« hedder det i AMAP-konklusionen.

Voldsom havstigning

Rapporten peger på hele ni sådanne feedback-mekanismer med særlig gennemslagskraft.

»Ud af disse ni vil de otte forårsage selvforstærket opvarmning, og blot en enkelt vil have en selvforstærkende kølende effekt i Arktis.«

En af de opvarmningsforstærkende mekanismer er den begyndende optøning af de permafrosne områder mod nord. Når de varmes op, og den frosne jord tøer, undslipper den kraftige drivhusgas metan, som i sig selv accelererer opvarmningen.

»Temperaturerne i permafrosten er steget med op til to grader. Permafrostens sydgrænse er rykket mod nord i Rusland og Canada,« fastslår rapporten.

Konsekvensen af feedbackmekanismerne er, at forskerne nu forudser en stigning i efterårs- og vintertemperaturerne i Arktis på tre-syv grader allerede i 2080 oven i de allerede konstaterede temperaturstigninger. Med dette følger en fuldstændig bortsmeltning af den arktiske havis om sommeren sandsynligvis inden for 30-40 år samt globale havstigninger på 0,9-1,6 meter i år 2100. Det er op til tre gange så meget som den hidtidige vurdering fra IPCC.

Rajendra Pachauri har ikke set AMAP-rapporten, der offentliggøres i dag, og vil derfor ikke kommentere den opsigtsvækkende vurdering af den globale havstigning.

»Men jeg ved, at en havstigning på én meter vil oversvømme et areal på 5.763 kvadratkilometer i mit eget land, Indien,« siger han.

Pris på CO2-udslip

Klimaformanden siger, at en reduktion i i-landenes CO2-udledninger på 40 pct. i 2020 er nødvendig, hvis der skal være chance for at holde den globale temperaturstigning på de to grader. EU har indtil videre blot 20 pct. reduktion som mål, og de fleste andre i-lande har besluttet endnu mere beskedne reduktioner.

Hvad enten der på et tidspunkt kommer en global klimaaftale eller ej, er én ting afgørende, ifølge Pachauri.

»Det er en absolut nødvendighed, at der sendes et effektivt CO2-prissignal,« siger han.

En markant pris for at forurene atmosfæren med CO2 er forudsætningen for at sætte større fart på investeringerne i den energieffektivisering og de vedvarende energikilder, der kan bremse udledningerne.

»Samfundet må finde vilje og styrke til at sende dette signal. Ellers kommer vi til kort,« mener Pachauri.

Professor David Jhirad, leder af energi- og miljøprogrammet SAIS på Johns Hopkin's University i Maryland, sagde på Energibranchens konference tirsdag, at en række af de store progressive virksomheder i USA synes villige til at investere i de nye grønne teknologier alene i håbet om, at politikerne tager sig sammen og sætter en mærkbar pris på CO2-udledning.

USA's ambassadør i Danmark, Laurie S. Fulton, forsikrede, at den amerikanske regering er fast besluttet på at vinde det grønne kapløb med bl.a. Kina om at blive verdens førende, når det gælder klimavenlig energi- og transportteknologi.

David Jhirad arbejder i øjeblikket sammen med bl.a. nobelprisøkonomen Joseph Stiglitz på at overtale nogle af de lande, der har etableret enorme nationale fonde med indtægter fra f.eks. olie- og gasudvinding lande som Norge, Canada, Kuwait til at begynde at investere i de grønne energiløsninger i bl.a. u-landene.

»Disse nationale fonde sidder på 8.000 milliarder dollar (40.000 mia. kr.). Hvis de bragte bare et par procent heraf i spil, ville der være tale om 160 mia. dollar om året svarende til, hvad u-landene har brug for til deres klimabeskyttelses- og tilpasningsindsats,« sagde David Jhirad.

Information følger ugen igennem den arktiske miljø- og klimakonference i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det her er så alvorligt, at ingen tør tænke på det - i hvert fald ikke så meget, at det får en virkning. Det er meget nemmere at leve i selvbedrag, som den første sætning lyder.
Vores udmærkede avis er et godt eksempel på selvbedraget: Store annoncer om at rejse verden rundt, og derefter en artikel om luftforurening. Det hænger kun sammen økonomisk, ikke tankemæssigt.
Der er også alt for lidt fokus på det mylder af små organisationer, der kæmper for vores overlevelse. Det gider ingen åbenbart høre om.

Lennart Kampmann

I "Superfreakonomics" af Levitt og Dubner, ( http://www.superfreakonomicsbook.com/) er der et spændende bud på hvordan det nok skal kunne lade sig gøre at ændre på klimaet alligevel.

Jeg har stadig in mente at da jeg var ung i 80'rne var vi alle bange for atomvinteren.

Med venlig hilsen
Lennart

John Fredsted

Selvfølgeligt når vi det ikke, det løb er kørt.

Jeg bliver stadig mere tilfreds med, at jeg er barnløs, for den verden, der venter forude, er kvalitativ af en helt anden karakter end den, mennesker befinder sig under for eksempel en krig: En krig får en ende i løbet af overskuelig tid, mens klimaforandringerne ikke gør på nogen tidsskala, der er til at holde ud at tænke på for mennesket. Hvis jeg kom til at sætte et barn ind i denne verden, så ville jeg føle, at jeg livet lang skulle bede dette barn om tilgivelse.

Bill Atkins

At havet stiger giver gang i bygge- og anlægsbranchen.
At isen forsvinder giver plads for råstofudvinding.

Det havde været interessant at have fået en fælles udtalelse fra Dansk Industris konference.

...men den slags interaktivitet er nok ikke en sag for erhvervslivets kolde beslutningstagere.

Kurt Svennevig Christensen

"Men jeg ved, at en havstigning på én meter vil oversvømme et areal på 5.763 kvadratkilometer i mit eget land, Indien,« siger han."

Det er sådan noget vrøvl, skrivefejl hvad ved jeg, der gør, at man bliver så forbandet forstemt over den mangel på alvor, der alt for ofte findes i de data og tal, der skal begrunde alvoren. Jeg mener at vi og Indien kan leve med, at et område lidt større end Fyn skulle blive oversvømmet! Og så tallet - 5.763!

Men betyder det noget? Ja det mener jeg, for denne sag handler ikke om de frelste, der som John enten har opgivet eller de andre som kæmper videre, det handler om at fastholde fokus og derfor handler det om ansvarlig omgang med data og tal. Det burde vi i det mindste have lært.

John Fredsted

Måske bør jeg præcisere, hvad jeg mener, når jeg i min forrige kommentar siger, at løbet er kørt:

Jeg tænker ikke på konkrete deadlines, så som at de globale udledninger af drivhusgasser skal toppe senest i 2015. Nej, jeg tænker mere noget i stil med, at løbet altid har været kørt. For akkurat som de fleste af planetens andre dyreformer, så handler det hos os mennesker om at vinde, så andre må/kan tabe. Vi gider tilsyneladende kun tage os rigtig sammen, når vi således har udsigt til at vinde. Tag nu bare følgende passage fra ovenstående artikel:

"USA’s ambassadør i Danmark, Laurie S. Fulton, forsikrede, at den amerikanske regering er fast besluttet på at vinde det grønne kapløb med bl.a. Kina om at blive verdens førende, når det gælder klimavenlig energi- og transportteknologi."

Niels-Simon Larsen

@Kurt: Selvfølgelig skal man være varsom med data og tal. De sige mig dog sjældent noget. Det, vi taler om, er billeder af af-isede områder, det er optagelser af katastrofer verden over og det er alles oplevelse af stigende temperaturer. Vi står i dilemmaet: Den dag vi får de endelige beviser, er det for sent at gøre noget.
Jeg hører flere og flere der mener, at det allerede er for sent, og det er måske også sandheden.

Hvis vi nu tænkte os, at der i alle byer var opstillet storskærme, hvor man så isen smelte, ville det så ændre på noget? I så fald, hvad ville vi så ændre på i dag, i morgen og i overmorgen? Det er der, jeg synes, problemet ligger. Hvad er det præcis, vi skal begynde at gøre (ud over at være aktive i miljøbevægelsen)?

John Fredsted

@Niels-Simon: "Hvad er det præcis, vi skal begynde at gøre."

Hvem er 'vi'? Os 'de frelste', eller mennesker generelt?

Niels-Simon Larsen

@John: Med 'vi' tænker jeg alle borgere i Danmark, og jeg kunne også sige verdens befolkning. Det er efter min mening et fællesskibbrud, det handler om. På den anden side er der mange, der slet ikke har en 'vi'-opfattelse. De ser sig selv som enkeltpersoner. De vil dog også gå til i de kommende klimakatastrofer. Jeg ser det, der foregår nu som et kæmpe lærestykke i fællesmenneskelig ansvarlighed. Hvad tænker man, når man løber fra en skovbrand eller kæmper sig gennem vandmasser? På personlig redning selvfølgelig. Hvad tænkte man før ulykken? På, at det nok ikke rammer mig. Nu har vi chancen for at tænke i lidt bredere baner. Det synes jeg ikke, vi gør. Vi tænker alt for snævert, egoistisk, i den grad vi overhovedet bruger hjernen.
Den igangværende valgkamp handler ikke om den truede fremtid. Både klimakommissionen og Vækstforum malede fremtiden i lyse 'vækstfarver'. For mig er de lige til filmen 'Ages of stupid'.

@Silas: Du tager udsigten til havstigning roligt. Det tror jeg ikke, jeg kan få dig bort fra. Problemet med naturen er, at den ikke ændrer sig som vi antager, men 'foruroligende' anderledes. Det er det, vi hele tiden bliver orienteret om.
Ang. befolkningsregulering, hvad tænker du så om den katolske kirke?

Steen Erik Blumensaat

Istidens afslutning og forløbet frem til idag er en stigende varmeudvikling.
Forløbet har og er 1,7mm årligt, las os tage 1,3mm med også.
Jordens stigning i varme giver os så en stigning på 1,7mm=1,53m, 1,3mm = 1,17m.
Det har ikke noget med vores udledning at gøre, kulsyre,co2 til atmosfæren.
Bagefter i år 2100 kan de så sige, ligesom astrologerne spår om den tid der har været, der kan i se vi fik ret.
Gamelt nyt fra det sidste århundrede. Forureningen idag er højere en nogensinde, væstfolket vil forøge den endnu mere, F.N er en as´best forurenet bygning, ligesom bygningen i Brussel, hvor de arbejdende blev forurenet indtil man lukkede bygningen og skiftede hele indmaden ud.
As`best forurenede F.N videnskabsfolk, As`best forurenede E.U folk.
Hjerneskadet!

John Fredsted

@Niels-Simon [& Silas Lambert]: Det var også den udgave af 'vi', som jeg hældte til, at du mente, men jeg kom lidt i tvivl grundet din afsluttende parentes.

Ja, hvad kan vi - altså menneskeheden - gøre? Vi har jo været omkring dette nogle gange, vil jeg mene. Dit forslag om at stille storskærme op i byerne, så man live kan følge den stadig voldsommere afsmeltning i arktis er ganske kreativt tænkt.

Mon det vil få folk på andre tanker? Jeg tvivler. Silas Lamberts indlæg herover demonstrerer så tydeligt, hvad jeg anser for værende en udbredt holdning: enten 1.) at der er for mange mennesker på planeten, eller 2.) at vi kan løse problemerne ad teknologisk vej.

Begge er de grundlæggende forkerte: 1.) Planeten kan sagtens håndtere 7 milliarder mennesker, men ikke når en stor del af disse lever helt og aldeles over dennes evne, som det er tilfældet i den vestlige verden. 2.) Teknologi, uanset hvor fancy den end måtte være, er underlagt naturlovene, ikke omvendt.

Det kapitalistiske system er ude af stand til at håndtere konsekvenserne af sine egne handlinger. Så den eneste løsning på klimaproblemet er at afskaffe kapitalismen.

Niels-Simon Larsen

Det er rigtigt, John, at vi bliver ved at kredse om dette emne. Det, jeg sagde med storskærme, har vi egentlig allerede i stuerne. Fjernsynsskærmene har aldrig været større, så det hjælper heller ikke.

Jeg kommer tit til at tænke på de gamle kulturer, der nåede et klimax og kollapsede, mayakulturen fx . Det ser virkelig ud til, at vi kører på, indtil naturen stopper os. Måske kan kun en generel økonomisk nedtur hjælpe. Den dag benzinprisen stiger 'med kroner', sker det. Jeg synes, det er ufatteligt, at ikke en eneste politiker tør forberede befolkningen på det uundgåelige.

@S.Lom: Hvad så, når vi har afskaffet kapitalismen?

@Niels-Simon,

Når der ikke længere er et behov for kapitalakkumulering, vil det være meget nemmere at tage hensyn til andre forhold ved vareproduktionen end profit.

Torben Skov

Jeg formoder at kapitalisterne vil sejle rundt i flydende pengetanke.

Der er ved at haste, Søren Lom. Med at afskaffe kapitalisterne altså.

Hr. S Lambert.

Det er altså ikke et badekar der er ved at løbe over.

Bill Atkins

Afskaf kapitalismen?

De fleste har svært ved at bruge ord som socialisme, planøkonomi og kommandoøkonomi, men de bør i det mindste forstå at bekæmp den tankegang der er resultatet af den kapitalistiske livsstil.

Bolivias Evo Morales Cop15: " Jorden kan leve uden mennesker og ikke omvendt, så det er vores forpligtigelse at kæmpe for Jordens rettigheder."

Engang i 1600-tallet blev der i Frankrig ført en retsag om kålormenes ret til at være i en kålmark. Retsagen blev ført udfra et synspunkt om alle væseners ret til at være her på jorden. ...og faktisk var der på den tid mange af den type retsager.

...og Danmark kunne i FN ikke engang stemme for Evo Morales forslag om at gøre adgang til rent vand til en menneskeret.

Styr kapitalismen!

John Fredsted

@Niels-Simon: Jo, tv-skærmene har aldrig været større, end de er nu, men indholdet har jo heller aldrig tidligere været mere fordummende. Hvornår, hvis nogensinde, har man sidst for alvor set en tv-kampagne, der sætter fokus på for eksempel afsmeltningen i arktis? Bevares os, der har da været enkelte udsendelser om dette og andre klimatrusler, men de drukner jo i havet [beklager det utilsigtede ordspil her] af for eksempel sports- og livsstilsprogrammer.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Befolkningsvæksten er det største problem. Kina er det eneste land (som jeg har kendskab til) som har en decideret politik til kontrol af denne...om den er rigtig eller effektiv, vil jeg lade fremtidens historikere og samfundsanalytikere vurdere... mangel på føde, rent drikke vand og energi/elektricitet vil være de væsentlige årsager til fremtidige masse folkvandringer og/eller folkekonflikter (læs krige - på den ene eller anden måde). Klimaforandringerne, er de det ene eller det andet, vil uden lige fremskynde disse processer, men er ikke det egentlige problem, som også Silas er inde på.

Hvis nu CO2 er problemet, hvad skal "vi" så gøre...bliver der spurgt længere oppe. Det er så indlysende at man næsten bliver blændet.

Stop kapitalismen...ja, men hvordan gør man det?

Man STOPPER forbruget!

John Fredsted

@H.C. (Hans Christian) Ebbe: Må jeg ikke godt henlede din opmærksomhed på, at forbruget per capita er væsentligt højere i for eksempel Europa end det i Kina?

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Styr kapitalismen?... det er vel det vi har prøvet på i de nordiske land igennem de sidste 50-60 år... hvordan er det gået? Sløjt skulle jeg sige... kapitalen styrer sig selv og virker helt uden menneskets indvirken. Kapitalen vokser.

Afskafelse af kapitalismen vil bare give plads til andre sytemer med andre værdi parametre... som vil blive brugt til at skaffe sig et fordelagtigt udgangspunkt.

Hvor vil jeg hen?... jeg tror simpelthen ikke at mennesket er klar til at tage det næste paradigme skift, som bliver et voldsomt spring ind i for de fleste noget totalt uoverskueligt.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

@John... det forhold du nævner er i og for sig sagen uvedkommende, så længe det totale forbrug er langt oppe i det røde felt.
Vi står overfor et paradigme skift, som ikke kender til nationaliteter.

Bill Atkins

Ebbe, virkelig styr på kapitalismen har man gennemført i Cuba, men Danmark var da også tæt på en god samfundsmodel da man i 70'erne overvejede at gennemføre Økonomisk Demokrati...

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Nu har jeg ikke været i Cuba, og jeg ville gerne se "det" inden det er forsent, men jeg tror ikke på at folk generelt har det særligt godt i Cuba...foruden den lille elitære gruppe... kapitalismen har den styrke, at den gør en fremragende reklame for lykke og velbefindenhed (jeg vil lade den enkelte selv besteme om det er sand lykke og ægte velbefindenhed)... i Cuba har man bygget bolværk for at holde kapitalismen ude, men jeg tror allerede at der er sendt en trojansk hest indenfor murerne.

Ved du hvor tæt man var på denne Økonomisk demokrati-model?

Jesper Wendt

I bund og grund er det ikke systemet der fejler noget, men den kultur vi giver videre.

Så indtil offentligheden i det globale samfund finder fælles fodslag, vil mørket være tiltagende.

Kapitalismen er nøglen, det er først med dens undergang, at vi kommer videre. I det nuværende system SKAL økonomien vokse. Mangel på vækst er umuligt, da vi i så fald står tilbage med en rentebyrde, som ikke kan tilbagebetales. Det værste er, at vi ikke snakker bare vækst, men eksponentiel vækst.

Heldigvis dikterer eksponentialitet, at det pludselig går ekstremt hurtigt, og dét er vores håb.

Jeg tror på, at hvis vi får et økonomisk kollaps, at folket vågner op og er parat til at lytte og samtidig at de mange kloge hoveder, som vi har, vil få ørenlyd for det kapitalistiske mainstream-støjhelvede. Kombinationen vil skabe grobund for sande ændringer, og denne gang vil det blive gjort rigtigt.

Det er mit håb. Mit sidste.

John Fredsted

@Ebbe: Hensigten med min kommentar var udelukkende at pointere, at man skal feje for sin egen dør, før man fejer for andres.

John Fredsted

@Rune: "Jeg tror på, at hvis vi får et økonomisk kollaps, at folket vågner op og er parat til at lytte ..."

Jeg nærer snarere en dystopisk forestilling om, at man så rigtig for alvor vil begynde at skubbe sine medmennesker ud over rælingen.

Bill Atkins

Ebbe,
Fordelen ved det socialistiske system er at hvis arbejderne ønsker at nyde tilværelsen frem for at slide sig en pukkel til, eller de mener at miljøet belastes for hårdt, så er produktiviteten i samfundet en økonomisk faktor, som er omfattet af en demokratisk beslutning om regulering - i modsætning til i det kapitalistiske system hvor 'gaspedalen' konstant er trykket i bund, for at imødekomme kapitalejernes ønske om større og større formuer og mere og mere luksus.

Der gives en god gennemgang af historien bag Økonomisk Demokrati her:

http://www.leksikon.org/art.php?n=2786

Niels-Simon Larsen

@H.C.: "Man stopper forbruget"!
Helt enig. Man gør, vi gør. Problemet med det er bare, at der ikke eksisterer et sådant 'vi'. De, der er bevidste om at tilhøre et 'vi', kan stå under en paraply - vi er i hvert fald ikke en politisk faktor endnu. Vi har ikke engang et parti at stemme på. Sprøgsmålet er så, hvordan vi bliver det. Foreløbig må vi bare skrive videre og i øvrigt - hvor er der en bedre debat end her?

Ole Falstoft

@Bill Atkins: Det socialistiske system du drømmer om er jo foreløbig kun en drøm. Drømme er jo også gode at styre efter. Blot skal man ikke tro at socialismen og det økonomiske demokrati i selv er løsningen på disse problemer. Hvis folk i deres hoveder stadig tænker traditionelt er der i princippet ikke ændret noget som helst
Så det der er behov for er primært en bevidstheds revolution eller rettere: en samfundsmæssig revolution uden en bevidtshedsrevolution er virkningsløs mens en bevidsthedsmæssig revolution uværgeligt vil føre en samfundsmæssig forandring med sig

Ole, det frie marked er også kun en drøm. Det har aldrig eksisteret. Subsidier har til alle tider eksisteret.

Jeg læste for nylig i et telegram her, at det ikke nødvendigvis var godt at gøre benzinmarkedet gennemsigtigt gennem en prissammenligningsportal, fordi tankstationerne så hele tiden ville lurepasse med sænkninger, fordi alle øjeblikkeligt ville kunne se det, og derfor ville ingen gøre det.

Hvordan stemmer det overens med teorien om det perfekte marked med den 100% informerede forbruger? Slet ikke. Det er ikke andet end luftkasteller.

Kapitalisme kan fungere på mindre målestok inden for en ramme, men det kan ikke fungere som altdominerende system.

Ole Falstoft

Vi har jo set skræmmende eksempler på såkaldt socialistiske løsninger i Østeuropa som bestemt ikke førte til mindre resourceforbrug og mindre forurening tværtimod var der tale om et enormt resourcespild og en skræmmende forurening som følge af manglende ansvarlighed, inkompetance og ligegyldighed.
Dermed ikke være sagt at det nødvendigvis må ende sådan i et socialistiskt samfund men at
man skal være opmærksom på ikke at gentage
østblokkens fejltagelser´.
Det er vigtigt ikke at fratage de enkelte ansvar og
indflydelse som det skete i østblokkens samfund hvor det førte til apati og ansvarsforflygtigelse

Bill Atkins

Ole skriver:
Hvis folk i deres hoveder stadig tænker traditionelt er der i princippet ikke ændret noget som helst

Helt enig.
Først skal vi beskrive drømmen og så skal den accepteres af et flertal. De erfaringer vi har fra tidligere forsøg med en socialistisk samfundsform skal analyseres og indarbejdes i beskrivelsen så ingen er i tvivl om konsekvensen af socialisme.

Marx beskrev socialismen for at standse udnyttelsen af arbejderne.
Lenin greb socialismen for at standse de evindelige krige.
Vi skal standse et selvdestruktivt overforbrug.

Ole Falstoft

@Rune: Jo den var da interessant
Jeg er ikke sikker på hvor relevant Marx er idag. Han er vel mest af historisk interesse ligesom Darwin?
Der er trods alt sket en del siden hans tid og meget har han naturligvis ikke kunnet forudse bl.a. den økologiske udfordring.
Marx er præget af sin samtid - og den dengang herskende tankegang - at mennesket er naturen herre og skal gøre den anvendelig for 'produktivkræfternes' udvikling.
At naturen kan have berettigelse i sig selv var ham fremmed

Det interessante ved artiklen er, at den godtgør, at Marx ikke ville have bifaldt oprettelsen af et kommunistisk styre i et tilbagestående land.

Vi har stadig til gode at køre socialisme i et land, som er udviklet nok til det, og som ikke har et enormt ydre pres (a-la USA's langstrakte pres på Cuba og de vestlige magters invasion af den tidlige russiske kommunistiske styre).

Ole Falstoft

Det er mulig at Marx ikke ville bifalde dette og hint men hvad relevans har det idag?
Jeg er sådan ser bedøvende ligeglad med hvad Marx mente når jeg overvejer hvad der er behov for at gør i dag. Jeg kan ikke 'slå op i Marx' og få svaret. Jeg må selv finde det

Det var dig selv, som angreb de socialistiske styrer i øst, og når jeg så forklarer, at forfatteren til ideologien(!) ikke ville have anbefalet det, så er det pludselig ligegyldigt?

Jeg synes at Marx NETOP addresserer din anke, så helt irrelevant kan han da ikke være idag.

Ole Falstoft

Rune: Nej ikke ligegyldigt i forståelsen af Marx men
men i diskussionen om fremtridens udfordringer er det ret uinteressant.
Marx, Darwin o.a. er gennem tiderne blevet misbrugt til så meget. Kun hvis man anser dem for de 'endelige autoriteter' - hvad nogle måske gør? - er diskussionen om hvad den 'sande' Marxsime eller Darwinisme vigtig. Vi andre bruger det fra dem som vi stadig anser for validt og dropper resten