Læsetid: 4 min.

Tidsindstillet bombe i Arktis: Miljøgift kan give sukkersyge

Ny dansk-færøsk forskning viser, at færinger, der har spist hvalkød gennem hele livet, har højt indhold af miljøgiften PCB i kroppen og samtidig øget hyppighed af diabetes 2. Forsker frygter, at resultaterne dækker over et alvorligt problem i hele den arktiske befolkning
Ny forskning viser, at der er en sammenhæng mellem et livslangt indtag af hvalkød og sygdomme som sukkersyge, selv om det længe har været kendt, at færinger ligesom mange arktiske inuit-befolkninger, der har havpattedyr på menuen, har forhøjet indhold af PCB i kroppen.

Ny forskning viser, at der er en sammenhæng mellem et livslangt indtag af hvalkød og sygdomme som sukkersyge, selv om det længe har været kendt, at færinger ligesom mange arktiske inuit-befolkninger, der har havpattedyr på menuen, har forhøjet indhold af PCB i kroppen.

Andrija Ilic

9. maj 2011

»En tidsindstillet bombe under de arktiske befolkninger.«

Professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean lægger ikke fingrene imellem, når han skal beskrive truslen mod folkesundheden i Arktis fra de svært nedbrydelige organiske miljøgifte, de såkaldte POP'er.

Den anerkende forsker præsenterede på den forgangne uges arktiske klima- og miljøkonference i København nye forskningsresultater, der peger på en klar sammenhæng mellem forekomsten af diabetes i den ældre færøske befolkning og indholdet af miljøgiften PCB i deres blod.

Forskningsresultaterne, tilvejebragt i samarbejde med bl.a. den færøske arbejdsmediciner Pál Weihe og netop offentliggjort i tidsskriftet Epidemiology, fortæller om type 2 diabetes 'gammelmandssukkersyge' hos 24 pct. af færingerne mellem 70 og 74 år. Yderligere godt 10 pct. af de undersøgte ældre var på vej til at udvikle diabetes.

24 pct. med diabetes 2 er en meget høj forekomst i Danmark er hyppigheden blandt ældre over 65 år således 13 pct., i USA er den 16 pct.

Forskerne har i undersøgelsen sammenlignet forekomsten af sukkersyge med de ældres indtag af kød og spæk fra grindehvaler, som i tusind år har været del af færingernes fødegrundlag, samt med indholdet i deres blod af PCB.

PCB, polyklorerede bifenyler, er en gruppe af klorholdige industrielle kemikalier, der er blevet brugt i årtier som isoleringsmateriale i elektriske apparater og transformatorer, i byggematerialer m.m. På grund af sin lange nedbrydningstid, ophobning i fødekæder og store giftighed er PCB-produktion nu forbudt i de fleste lande i Danmark siden 1976 og ifølge den såkaldte Stockholm-konvention skal PCB i eksisterende produkter søges fjernet inden 2025.

Men stoffet er stadig i omløb og ender i miljøet, hvor det ikke mindst har vist sig at blive ophobet i de arktiske fødekæders øverste led. Således også i de grindehvaler, færingerne spiser, og især i hvalspækket, fordi PCB er fedtopløseligt og lejres her.

Jo mere PCB, desto sygere

Det er kendt viden, at PCB kan give skader på immun- og hormonsystemet, udviklingsskader på børn samt kræft, men Grandjean og Weihes studie er den første større undersøgelse, der peger på en klar sammenhæng mellem PCB i føden og sukkersyge i en arktisk befolkningsgruppe. Type 2 diabetes forklares normalt med fedme, forkert ernæring og mangel på motion.

Det har været kendt længe, at færinger ligesom mange arktiske inuit-befolkninger, der har havpattedyr på menuen, har forhøjet indhold af PCB i kroppen. Ifølge Philippe Grandjean har færinger typisk 10 gange så høj en PCB-koncentration i blodet som folk i Danmark. Den ny undersøgelse viser, at den del af de ældre færinger, der har spist meget hvalkød og spæk gennem livet, både har en høj koncentration af PCB i blodet og samtidig en forhøjet forekomst af diabetes 2. Og jo mere hvalkød de pågældende færinger havde spist i ung alder, desto højere forekomst af diabetes 2 i dag.

»Jo sygere disse mennesker er, desto højere PCB-belastning viser de sig også at have,« sagde Grandjean ved præsentationen på den arktiske konference.

»Disse resultater peger mod en mulig effekt af udsættelse for klorholdige organiske stoffer på udviklingen af diabetes 2,« hedder det i den videnskabelige tekst.

Philippe Grandjean hæfter sig ved, at personer over 70 blev født og var børn, før de rigtig høje PCB-niveauer i miljøet og i grindehvalerne begyndte at optræde.

»Det betyder, at de, der er født i perioden mellem 1950 og 1970'erne, og som virkelig er blevet udsat for høje PCB-påvirkninger, bærer på en stor risiko,« påpeger han.

Samtidig gør miljømedicineren opmærksom på, at undersøgelsen faktisk diagnosticerede et betydeligt antal sukkersygetilfælde, som de pågældende ældre ikke selv var bekendt med.

»40 pct. af diabetes 2-tilfældene i undersøgelsen var ukendte det var nogle, vi fandt. Det betyder, at mange går rundt med ubehandlet sukkersyge, og det øger risikoen for udvikling af de kendte, alvorlige følgesygdomme,« siger Grandjean.

Klima spiller ind

Undersøgelsen af den ældre færøske befolkning er den første større granskning af sammenhængen mellem PCB og diabetes i en arktisk befolkningsgruppe. Det forhold, at årgangene med den største eksponering for PBC via den traditionelle kost ikke er undersøgt, samt det forhold, at mange viser sig at have sukkersyge uden selv at vide det, får forskerne til at frygte, at meget mere er på vej. Philippe Grandjean kalder ophobningen af PCB og andre af de langlivede POP'er i miljøet en »tidsindstillet bombe« under befolkningen i Arktis.

De senere år er både luftens og arktiske dyrearters indhold af PCB gået ned som konsekvens af de internationale forbud. Meget PCB og andre af miljøgiftene er imidlertid ophobet i de arktiske økosystemer, og på konferencen i København, arrangeret af Arktisk Råds miljøprogram AMAP, gjorde forskerne opmærksom på den nye trussel, der består i, at global opvarmning og klimaændringer i nord formentlig vil føre til ny tilgængelighed for de levende organismer af de farlige stoffer. Når arktisk havis og permafrost smelter, vil stoffer, der hidtil har været forsvarligt 'indefrosset', således kunne blive mobile og starte en ny vandring gennem fødekæderne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu