Læsetid: 3 min.

Tysk farvel til atomkraft vil påvirke hele Europa

Efter talrige kursskifter har den tyske regering lagt sig fast: Landets sidste atomkraftværk skal kobles endegyldigt fra det tyske elnet senest i 2022
1. juni 2011

BERLIN - 11 år mere og så er det endegyldigt slut med tysk atomkraft. Inden 2022 skal Tysklands 17 atomkraftværker udfases og kobles fra nettet. Samtidig skal grønne teknologier støttes i endnu større omfang. Det er resultatet af en ny handlingsplan for tysk energipolitik, som i mandags blev fremlagt af den borgerlige regeringskoalition.

»Sidste udkald for de resterende tre værker er 2022,« siger den tyske miljøminister Norbert Röttgen (CDU).

Dermed går Tyskland forrest i Europa, når det gælder afskaffelsen af atomkraft. Holland, Frankrig og Storbritannien har ikke planer om at opgive strømproducerende kerneenergiformer. Også Polen, der ønsker at gøre sig uafhængigt af russiske gas- leverancer, går med planer om at bygge nye reaktorer.

I Tyskland vil energi- giganten E.ON lægge sag an mod forbundsregeringen med krav om milliarder af euro i erstatning for fremtidige tab på grund af beslutningen om at opgive atomkraften.

Gode forudsætninger

Flere kritikere hævder, at Tyskland ikke har et reelt alternativ til konventionelle energiformer. Men den vurdering deles ikke af Georg Zachmann fra tænketanken Bruegel i Bruxelles.

»Tyskland har vældig gode forudsætninger for at skifte til grønne energiformer. Tyskland fremstiller i forvejen mange produkter, der ligger meget tæt på produkter og teknologi i vedvarende energi.«

Med beslutningen om at fremskynde tysk uafhængighed af atomkraft vil Tyskland i en overgangsperiode skulle omstille sig fra at være en hovedeksportør af strøm til at importere strøm. Og det vil få en enorm indflydelse på det europæiske marked, vurderer energieksperten Severin Fischer, der er gæsteforsker ved tænketanken Stiftung Wissenschaft und Politik:

»Det vil blive mere attraktivt for nabostaterne at eksportere strøm til Tyskland. Det kan føre til øgede investeringer i vedvarende energi i de pågældende lande.«

Ifølge Zachmann vil den tyske beslutning heller ikke have nævneværdig indflydelse på eksisterende klimamålsætninger om at reducere udledningen af CO2. Til gengæld vil den med al sandsynlighed føre til prisstigninger på de CO2-kvoter, som handles mellem EU's medlemsstater:

»Når Tyskland siger: Vi har brug for flere CO2-certifikater for at kunne producere strøm, vil cypriotiske cementfabrikker være tvunget til at udlede mindre CO2.«

Af samme årsag vurderer Zachmann, at den tyske beslutning muligvis vil medføre et politisk pres fra mindre EU-lande, når det tilladte omfang af CO2-udledning skal genforhandles efter 2020.

Fælles retningslinjer

I slutningen af maj mødtes netop ministre fra en række mindre EU-lande, deriblandt Grækenland, Irland, Portugal, Liechtenstein, Luxembourg og Letland, for at diskutere a-kraftens fremtid på det europæiske kontinent. I mødets sluterklæring anfører de deltagende lande, at atomkraft ikke kan forenes med målsætninger om bæredygtig udvikling og således heller ikke er et reelt alternativ til CO2-udledende energiformer som kulkraft. Samtidig understreger deltagerlandene nødvendigheden af en fælleseuropæisk koordination af såkaldte stresstest, der skal klarlægge sikkerhedsniveauet på de tilbageværende aktive reaktorer.

»Det er klart, at hele Europaer en risikozone, når det gælder kernekraft. Og det må man angribe i fællesskab,« siger Severin Fischer, der samtidig advarer mod, at en fælleseuropæisk energipolitik også kan betyde øget indflydelse til medlemsstater, der har økonomiske interesser i at fastholde a-kraft.

Også den danske ambassadør i Wien deltog i mødet som observatør. Danmark står dog ikke som medunderskriver på sluterklæringen. Ifølge Udenrigsministeriet med den begrundelse, at der ikke er planer om at indføre atomkraft i Danmark.

Dette argument har dog ikke forhindret andre europæiske lande, der ligesom Danmark er imod A-kraft, i at tilslutte sig erklæringen det gælder blandt andet Grækenland og Portugal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ulrik Hermann

Det er noget af det mest tåbelige jeg længe har hørt. Kernekraft er en miljøvenlig, CO2 neutral og økonomisk fordelagtig energikilde. Derfor bruger stort set alle højtudviklede industrilande kernekraften, for den virker og den forurener ikke.

Problemet er Fukushima i Japan, der blev ramt af et jordskælv, der medførte en automatisk ned lukning af værket. Det klarede værket, men det klarede ikke den efterfølgende tsunami med en godt 14 meter høj bølge der ødelagde elektricitetsforsyningen til værkets køling.

Men vi har hverken jordskælv eller tsunamier i Nordeuropa, og vi kan med stor fordel anvende kernekraft, finnerne tager i år nyt værk i drift, og svenskerne vil forny deres. Det burde vi også have gjort i Danmark, og det bør vi også gøre nu, for vedvarende energi er en alt for usikker og ustabil energikilde til at dække behovet for en højt specialiseret industri. Derfor er vores primære kilde til el, kul, og det var langt bedre om det havde været kernekraft. Det er tyskerne også godt klar over, derfor vil de revidere beslutningen når stormen om Fokushima har lagt sig, og japanerne har fået løst problemerne på det havarerede værk.

Janus Agerbo

"Det er noget af det mest tåbelige jeg længe har hørt. Kernekraft er en miljøvenlig, CO2 neutral og økonomisk fordelagtig energikilde. Derfor bruger stort set alle højtudviklede industrilande kernekraften, for den virker og den forurener ikke."

Desværre forkert. Atomkraft forbruger stort set det samme Co2, hvis der regnes på forbruget til fremstilling og nedrivning i hele levetiden og ikke kun på den energi-der kommer ud i de gode år!
Uran er en knap resource, som knapt vil kunne rykke vores mangel på brændsel 70 år. Og alle atomkraftværker bliver drevet med statsstøtte, bla. fordi de ikke kan leve på markedsvilkår!

Niklas Monrad

En panisk/populistisk beslutning fra en trængt partileder.

Man må i det mindste håbe at Tyskland vil være mindre dobbeltmoralsk end Danmark er og undlade at importere strøm fra a-kraft værker ...

Det har jo sin egen poesi hvis det bliver a-kraften som for skubbet så meget på VE at vi kan få skovlen under den industrielle karbonalder.