Læsetid: 4 min.

Vælgere spørges om valgmetode

Igennem århundreder har det britiske valgsystem udstyret landet med handlekraftige etparti-regeringer. I dag forsøger valgsystemets tabere at overbevise briterne om, at systemet skal ændres. Men traditionalisterne stritter imod
Den britiske premierminister, David Cameron (t.h.), og hans konservative parti ønsker at bevare det nuværende valgsystem.

Den britiske premierminister, David Cameron (t.h.), og hans konservative parti ønsker at bevare det nuværende valgsystem.

Steve Parsons

5. maj 2011

Det dunkle kirkerum er pakket med diskussionslystne borgere. Ordstyreren kigger forstyrret ud på forsamlingen og på den mand, der netop har talt:

»Og hvad tror I så, resultatet ville blive af alt dette? Ville det ikke skabe komplet forvirring,« spørger han retorisk efter at have hørt et forslag om stemmeret til alle mænd.

'Han' er Oliver Cromwell leder af de sejrende parlamentstyrker i borgerkrigen mod den britiske konge Charles I. Året er 1647. Og hans svar på spørgsmålet er »jo«.

Samme spørgsmål og samme svar genlyder nu i St. Mary's Church i Putney, London i 2011. 364 år efter at samme kirke dannede ramme for 13 dage af hidtil uhørt debat mellem menige soldater og politisk elite om et nyt politisk system de såkaldte Putney-debatter.

»Vi har et system, der virker. Jeg kan ikke se nogen moralsk eller filosofisk grund til at ændre det. Lad os beholde det, vi har, for det har givet os de regeringer, som folk har ønsket,« siger Charles Falconer, tidligere justitsminister i Tony Blairs regering og nuværende medlem af Overhuset, til 2011-forsamlingen, der nu også tæller kvinder.

De fremmødte er kommet for at deltage i 'AV (Alternative Vote)-debatten' en debat, der ligesom Putney-debatterne handler om borgerrettigheder og demokrati (se boks længst til højre). Og dengang som i dag forsøger eliten dem, som det eksisterende system tilgodeser at modstå forandring, mener det liberale parlamentsmedlem Simon Hughes, hvis parti er en af de store tabere i det nuværende system. Ved parlamentsvalget i 2010 fik partiet 23 pct. af befolkningens stemmer, men kun ni pct. af mandaterne i parlamentet. Labour fik til sammenligning 29 pct. af stemmerne, men 40 pct. af mandaterne.

»Årsagen til, at der er en progressiv alliance for en ændring af valgsystemet, er det nuværende status quo, der har gjort det muligt for de to store partier at bevare magten for sig selv,« siger Hughes med henvisning til, at Labour-ledelsen sammen med Liberaldemokraterne og De Grønne er for, mens yderpolerne i britiske politik de konservative, BNP, UKIP og den yderste venstrefløj og traditionalisterne i Labour er imod.

Utilfredse borgere

Tilbage i 1647 forsøgte lederne af parlamentshæren at indgå et kompromis med kong Charles I, der gik ud på at bevare et stærkt monarki og Overhus med vetoret over parlamentet. Dette førte til utilfredshed blandt de menige soldater, der havde kæmpet på parlamentets side i håb om større folkelig inddragelse i landets ledelse.

Fra tilskuerrækkerne, der omslutter panelets bord som en hestesko, lyder der i dag som dengang stor utilfredshed med det reformtilbud, der er på bordet.

»AV er ikke rigtig det, vi vil have. Hvorfor kan vi ikke få det fulde valg, der inkluderer 'proportionel repræsentation' (PR, red.),« spørger en ca. 40-årig kvinde og høster bifald fra hovedparten af de fremmødte.

En ung mand fortæller om sine lunkne følelser over for AV-systemet, men higen efter reform.

»Mit instinkt er at stemme ja til det her, fordi jeg hele mit liv har ønsket politisk reform. Men det er bare ikke AV, jeg vil have jeg vil have 'proportionel repræsentation',« siger han.

Simon Hughes hvis parti sidste år gik til valg på en ændring til PR, og hvis formand, Nick Clegg, dengang kaldte AV for et »sørgeligt lille kompromis« forstår skuffelsen, men forsvarer alligevel AV-systemet.

»I min valgkreds har ingen konservativ vundet siden 1931. Hvis du er konservativ, kan du lige så godt lade være med at stemme, for du ved, at det ikke gør nogen forskel. Det vil jeg ændre. AV er en lille ændring, der vil give mange mennesker noget at sige i det lokale resultat og derfor i det nationale resultat,« siger Hughes med henvisning til, at vælgerne under AV-systemet har en anden, tredje osv. prioritet.

'Spild af tid'

Lord Falconer peger på, at AV netop ikke er, hvad folk vil have så hvorfor spilde tid på en afstemning om det?

»Man vil ikke engang kunne få et flertal i parlamentet for AV, og nu har vi en folkeafstemning om det,« siger Falconer.

»Vi burde ikke spilde vores tid på en afstemning, som folk ikke er rigtig interesserede i. Ingen vil have denne afstemning. Liberaldemokraterne vil have PR, og de konservative vil ingen afstemning have. Vi burde koncentrere os om de ting, der betyder noget,« siger han og tilføjer, at han ikke anser det for »udemokratisk at stemme på en, der ikke vinder«.

På et spørgsmål fra publikum om, hvorfor hans egen regering indførte andre former for valgsystemer ved oprettelsen af de regionale parlamenter i Wales, Skotland og Nordirland, svarer han:

»Når man starter et nyt system, er det vigtigt at sikre, at det er så inkluderende som muligt for at sikre, at alle bliver hørt. Men det er anderledes, når du har at gøre med et gennemprøvet nationalt system, som virker.«

Hughes derimod påpeger, at det Storbritannien, som det nuværende system er afprøvet på, i dag ser helt anderledes ud.

»Tidligere stemte de fleste Labour eller konservativt, og kun to procent stemte på Liberaldemokraterne. I dag har færre end to tredjedele af parlamentsmedlemmerne et flertal bag sig. Nogle bliver valgt med en fjerdedel af stemmerne i valgkredsen. Tingene har forandret sig, og vi bør ændre valgsystemet efter det,« mener han.

Som i 1647 risikerer reformforslaget i AV-debatten at ende i papirkurven ifølge meningsmålingerne er der et lille flertal til nej-siden. Men i så fald vil det denne gang være befolkningen selv, ikke deres politiske ledere, der træffer beslutning om at skyde reformen til hjørne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Hansen

Problemet er ikke valgsystemet, men folks misforståelse af det! Når englænderne ikke vil opgive det, er det formodentlig, fordi den almindelige befolkning har en klarere ide end politikerne om konstruktionens positive side. Det handler ikke om ligelig repræsentation af et politisk synspunkt, det er handler om repræsentation af valgkredsen, og den, som englænderne stemmer på, er i langt højere grad den, man ser som den bedste til at varetage egnens interesser end makropolitisk at lave om på styreformen. Det kan godt være, at man ideologisk får én, der arbejder imod ens subjektive interesser; men det, at sager fra valgkredsen kan bringes op i prlamentet, er af langt større vigtighed end ideologisk fnidder.

Peter Hansen

Ser man på den måde, danske politikere i dag yderligere har distanceret sig fra deres vælgere, er det engelske system forbilledligt. Vi bør lave noget andet: i stedet for statens understøttelse af partierne, bør partierne selv rejse penge til deres egne lønninger. Mon ikke det ville betyde en nødvendigvis større ærlighed og mere borgernær politisk indsats? Lige det, vi trænger til, i stedet for den tiltagende kæben stemmer.

Poul Ottesen

Fakta er at det Britiske valgsystem kan give absolut flertal i Parlamentet til et parti der har modtaget mindre end halvdelen af stemmerne .
Hvis du synes det er Demokrati bør du palægges at udøve offentlig Demokratisk Selvkritik, herunder behørig afstandtagen fra dine tidligere udemokratiske holdninger ..

Tom Paamand

Jeps, det nuværende system i England er demokrati, ligesom det foreslåede nye er det. Og som de yderst forskellige varianter i fx Frankrig, Rusland og USA også er det. Alle er gode eksempler på at alle taler om noget forskelligt, når de samlet kaster sig i kamp for "demokratiet".

Da Danmark fik "demokrati" var det forbeholdt omkring 15 procent af befolkningen. I masser af andre lande får mange flere tilbuddet, men langt fra halvdelen af befolkningen deltager alligevel i cirkusset. Og uden penge opdager ingen hvem der stiller op - så mest magt til de fleste penge.

De fleste steder benyttes et system med valgkredse. En stor forskel mellem demokratiets mange mutationer er om den valgte opfatter sig som repræsentant for hele sin kreds, eller mest for sit parti. Og i fx USA flyttes kredsene rundt, så vælgermassen fortyndes eller samles til sikre mandater.

Antallet af titulære vælgere er reelt af mindre betydning, end hvem der udpeger de mulige kandidater. I fx Danmark er det ofte blot en håndfuld personer, der bestemmer hvem du får mulighed for at stemme på.

Ægte demokrati? Egentligt nej. Men det står der heller intet om i Grundloven. Danmark er blot et indskrænket monarki - lige som England.