Læsetid: 5 min.

27 millioner italienere har fået nok af Berlusconi

Efter weekendens folkeafstemning i Italien vurderer såvel tilhængere som modstandere af Silvio Berlusconi, at mediemagnatens dage som statsmand er ved at være talte: 'På mig virker det ikke, som om han er i stand til at forny sig,' siger en af den italienske ministerpræsidents varmeste fortalere
Efter weekendens folkeafstemning i Italien vurderer såvel tilhængere som modstandere af Silvio Berlusconi, at mediemagnatens dage som statsmand er ved at være talte: 'På mig virker det ikke, som om han er i stand til at forny sig,' siger en af den italienske ministerpræsidents varmeste fortalere
15. juni 2011

ROM – Er Silvio Berlusconi færdig? Giuliano Ferrara, som tidligere har været Berlusconis officielle talsmand og stadig er blandt den italienske ministerpræsidents mest entusiastiske støtter, holder en tænkepause på et minut og 28 sekunder, inden han begynder at besvare spørgsmålet:

»Vælgerne har udtrykt mistillid til Berlusconi. På mig virker det ikke, som om han er i stand til at forny sig og skifte ham, hverken i symbolsk eller politisk forstand. Vi er altså trådt ind i en fase, hvor det blot handler om at overleve. Det ambitiøse moderniseringsprojekt, som var en del af fænomenet Berlusconi, er sandsynligvis dødeligt såret. Men derfra og så til at sige, at Berlusconi er færdig ...,« siger Giuliano Ferrara uden at afslutte sætningen.

Ved weekendens folkeafstemning om afskaffelse af en række love led Berlusconi sit andet valgnederlag på blot 14 dage. For to uger siden tabte regeringskoalitionens kandidater lokalvalgene i en række byer, bl.a. Milano og Napoli. Det blev tolket som et afgørende vendepunkt, og weekendens valgresultat bekræfter tendensen:

»Tryllefløjten er gået i stykker, efter 20 år nægter italienerne at danse til Berlusconis musik,« skriver oppositionsavisen La Repubblicas chefredaktør, Ezio Mauro.

Det kræver en halv million underskrifter at få parlamentets love til folkeafstemning, som kun erklæres gyldig, hvis valgdeltagelsen overstiger 50 pct., hvilket ikke er sket siden 1995. Men da italienerne i weekenden skulle tage stilling til Berlusconi-regeringens love om indførelse af atomkraft, privatisering af vandforsyningen og ministres ret til at udeblive fra retssager, deltog knap 55 pct. af de stemmeberettigede. Det skete, selv om Berlusconi havde opfordret italienerne til at blive hjemme eller tage på stranden.

»Ministerpræsidenten havde ikke gjort sig klart, at han dermed afslørede sin store angst for borgernes frie valg,« vurderer Ezio Mauro: »Selv om opfordringen til ikke at stemme formelt set er legitim, er det i denne fase af berlusconismen et svaghedstegn, næsten en erklæring om overgivelse, men først og fremmest et bevis på politisk impotens.«

Frie og stærke slaver

Information mødte Giuliano Ferrara på hans kontor i det centrale Rom dagen efter Berlusconis seneste nederlag. Ferrara er med sine ca. 130 kg og markante holdninger en iøjnefaldende skikkelse i den italienske offentlighed. I 1970'erne var han leder for ungkommunisterne i Torino, men har siden fundet sin plads på højrefløjen. I 1994 blev Ferrara udnævnt til minister for forholdet til parlamentet i Berlusconis første regering, og siden 1996 har han været chefredaktør på avisen Il Foglio, der finansieres af Berlusconi-familien.

I sidste uge indkaldte han »Kavalerens frie og stærke slaver« til en diskussion om, hvordan Berlusconis politiske projekt kan revitaliseres:

»Arrangementet var en fiasko,« indrømmer Ferrara: »Jeg forsøgte, at kaste hjertet over forhindringerne, som man siger. Efter nederlaget i Milano ville jeg se, om Berlusconi var i stand til at rejse sig. Jeg har rådet ham til igen at sætte sig selv på spil, skabe intern konkurrence i sit parti, erkende sine fejl og lytte til folkets dom. Måske skulle han danne et nyt parti eller sågar udpege en ny leder. Men disse diskussioner har været frugtesløse, for ingen politikere hører efter. Og der er heller ikke noget folk, som lytter. Berlusconismen er desværre uhelbredeligt forbundet med hans personlige karisma,« siger Giuliano Ferrara og tilføjer: »Som hans ven føler jeg mig forpligtet til at sørge for, at denne periode får en munter afslutning.«

Berlusconi mødte ikke selv op til Ferraras arrangement, men var dog repræsenteret på scenen som papfigur: »I fuld størrelse,« bemærkede Benito Mussolinis barnebarn, Alessandra, inden hun pressede sine fyldige læber mod pappet.

Nu står papfiguren i et hjørne i Il Foglios reception.

»Jeg vil Berlusconi det bedste. Jeg mener, at han udrettede noget vigtigt for landet ved at bremse retsvæsnets afmontering af det po- litiske system,« siger Ferrara.

Ingen afløser

Knap 27 millioner italienere stemte ved weekendens folkeafstemning. Det er et bemærkelsesværdigt resultat i et land, hvor valgdeltagelsen siden Berlusconis indtræden i politik i 1994 har været konstant faldende. Ikke mindst fordi tv-kanalerne havde gjort deres bedste for at ignorere folkeafstemningen. Men en kampagne på nettet, telefonkæder og et væld af andre initiativer formåede at mobilisere et flertal.

Navnlig loven om opførelse af 20 atomkraftværker havde på grund af katastrofen i Japan indvirkning på valgdeltagelsen. Atomkraft er at ekstra kontroversielt emne i Italien, fordi landet hyppigt er udsat for jordskælv, og regeringen havde i sidste øjeblik forsøgt at undgå folkeafstemningen om spørgsmålet ved at sætte det italienske atomprogram midlertidigt i bero. Det skete med henvisning til den følelsesmæssige reaktion på ulykken i Fukushima. Men Italiens forfatningsdomstol underkendte regeringens atommoratorium som grundlag for en ændring af afstemningens præmis.

Således fik atomplanerne også indirekte indflydelse på retspolitikken og vandforsyningen. Foruden spørgsmålet om privatiseringen af vandforsyningen, som allerede er gennemført i nogle kommuner, stemte et overvældende flertal på omkring 95 pct. også ja til en afskaffelse af den lov, der tillod regeringsmedlemmer at udeblive fra retssager. Det er en af de mange leggi ad personam – skræddersyede love – som er blevet vedtaget for at sikre Berlusconi straffrihed.

»Jeg tror ikke, at han er mafioso, men heller ikke, at han er pletfri. Han er ikke anderledes end de fleste italienske erhvervsfolk. Forskellen er, at han som outsider er gået ind i politik og siden har været under belejring af fanatiske anklagere,« mener Giuliano Ferrara.

Netværkspolitik

Det påfaldende ved såvel lokalvalgene for et par uger siden som weekendens folkeafstemning er, at vælgerne har vendt de store partiers kandidater og anbefalinger ryggen. Ifølge Ferrara er Italiens store problem lige nu manglen på et indlysende alternativ til Berlusconi.

»Alle løb til stemmeurnerne for at gøre det modsatte af, hvad Berlusconi sagde. Den blandede salat, som folkeafstemningen udgør, indeholder ingen politiske alternativer,« hævder Ferrara, der betegner det som »idiotisk« at tale om, at regeringen manipulerer italienernes virkelighedsopfattelse.

Ezio Mauro mener derimod, at folkeafstemningen repræsenterer et opgør med Berlusconis styring af opinionsdannelsen:

»Vinderen er en netværkspolitik, en bevægelse, som handler mere om borgerne end om folkets tilbedelse. Det er unge borgere, der er vokset med nettet og protestbevægelser, og som gør op med vaner og generationsskel og bliver opinionsdannere i deres egne familier ved at overtale forældre og venner til at stemme, afklare tvivlsspørgsmål, tale om vand og atomkraft og forklare, at politikernes såkaldt lovlige undskyldninger for ikke at møde i retten undergraver princippet om lighed for loven,« skriver Ezio Mauro, som mener, at italienernes hverdag og måde at kommunikere på er under hastig forandring: »Endelig fødes forestillingerne ikke længere i fjernsynet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak Mads for en praecis og interessant artikel.

Det 100% sikker at Berlusconi ikke giver op hvad angaar skræddersyede love, designet til at blokkere hans retsforfoelgelse. Selvom dette helt klart er en afgoerende faktor for hans svigtende popularitet (c.f. folkeafstemningen), saa er han indstillet paa at komme med nye ad personam lovforslag - om det saa skulle koste genvalg om to aar. Spoergsmaalet er kun om hans regeringsfaeller (Lega Nord) vil blive ved med at laegge stemmer til.

Berlusconi skal nok komme med nogle overbevisende argumenter ($).

Mads kunne du da ikke ha fundet en anden at interviewe end Berlusconis højre hånd?
Efter den smøre er man sgu lige ved at være grædefærdig over hvor uretfærdige vælgerne har været ved den stakkels misforståede Berlusconi.

Thomas Nielsen

Tillykke Italien. Nu mangler de bare at få dømt den djævel i alt andet end at ligge med en mindreårig. Der skal mere kød på! Jeg håber inderligt at de gør noget ved det, så han også kan mærke det efter hans tid som ministerpræsident. Manden er jo dybt korrupt!