Læsetid: 4 min.

Ai Weiwei er tavs efter sin løsladelse

Frihed for Ai Weiwei er ikke tegn på politisk optøning i Beijing. Løsladelsen af kunstneren og aktivisten hilses velkommen af vestlige regeringer og menneskerettighedsorganisationer, men kritik af Kinas strammerkurs fortsætter. Anklagen om skattesvig hænger stadig over hovedet på Ai Weiwei
'Jeg er fri, jeg har det ok. Mere kan jeg ikke sige på grund af betingelserne for min løsladelse,' sagde Ai Wei Wei   i går.

'Jeg er fri, jeg har det ok. Mere kan jeg ikke sige på grund af betingelserne for min løsladelse,' sagde Ai Wei Wei i går.

David Gray

24. juni 2011

BEIJING – Et af de mest benyttede ord til at beskrive Ai Weiwei er 'åbenmundet'. Den internationalt kendte kunstner og dissident har været det i sin kritik af det kinesiske styres omfattende censur, i sin fordømmelse af klapjagten på borgerrettighedsforkæmpere og i sine angreb på magtmisbrug. Men nu er han i stedet blevet yderst fåmælt.

»Jeg er fri, jeg har det o.k. Mere kan jeg ikke sige på grund af betingelserne for min løsladelse,« var nogle af de få ord, den 54-årige har turdet sige til den udenlandske presse, siden han sent onsdag aften overraskende blev løsladt efter 81 dage i fangenskab.

Alt tyder på, at det har været prisen, som det højest profilerede offer for Beijings igangværende hårde kurs over for landets aktivister har betalt for at blive løsladt: At give afkald på den ytringsfrihed, han ellers har kæmpet så hårdt for.

Dermed lader kommunistpartiet til at være lykkedes med at kyse endnu en kritiker til tavshed. Og samtidig kan Beijing håbe, at det internationale stormvejr, som rejste sig omkring den kontroversielle kunstner, vil lægge sig.

Siden han den 3. april blev taget af politiet, har vestlige regeringer og menneskerettighedsorganisationer gentagne gange krævet hans løsladelse, og sagen har sat ekstra fokus på Kinas menneskerettighedskrænkelser.

Internationalt pres

Kinas premierminister, Wen Jiabao, tager denne weekend på besøg i Storbritannien og Tyskland, to lande, der har været specielt kritiske over for frihedsberøvelsen af Ai Weiwei, og det var forventet, at det, til Beijings store fortrydelse, ville blive et tema, der kunne kaste lange skygger over møderne i Berlin og London.

Menneskerettighedsorganisationer peger på, at internationalt pres har været afgørende for Ai Weiweis skæbne.

»Uden bølgen af international støtte til Ai og de åbne udtryk for bestyrtelse og væmmelse over hans tilbageholdelse, så er det meget usandsynligt, at den kinesiske regering ville have løsladt ham,« siger Phelim Kine, forsker fra Human Rights Watch.

Catherine Baber, formand for Amnesty Internationals Asien-program, beskriver Ai Weiweis løsladelse som en »symbolsk gestus med det formål at afbøde stigende kritik« forud for den kinesiske premierministers Europa-tur.

Ensidig version

Ai Weiweis familie og støtter, samt vestlige regeringer og menneskerettighedsorganisationer, har hele tiden betragtet arrestationen af Ai Weiwei som politisk motiveret og på grund af hans politiske aktivisme. Men Beijing har fastholdt, at det udelukkende var en sag om skatte- svig. Ved at give Ai Weiwei mundkurv på har styret nu fri bane til uimodsagt at fortælle sin udlægning. Kommunistpartiets talerør, nyhedsbureauet Xinhua, har da også meddelt, at Ai Weiwei er blevet løsladt, da han har tilstået de økonomiske anklager mod ham, er villig til at betale den skat, han angiveligt skylder, og samtidig angives hans skrantende helbred som årsag uden at den anklagede kan bestride det. Med det vil Beijing forsøge at retfærdiggøre de seneste ugers tilbageholdelse af Ai Weiwei og samtidig fremvise et humant ansigt udadtil.

Problemet er, at det blot understreger manglen på et fungerende retssamfund, og at domstolene ikke er uafhængige, men kontrolleres af kommunistpartiet. Både Ai Weiweis arrestation og hans løsladelse er ikke gået gennem retslige instanser. Det er ikke blevet oplyst, hvor han blev holdt fanget, der kom aldrig et officielt anklageskrift, og hans familie blev holdt hen i det uvisse uden adgang til ham. Alt sammen i modstrid med kinesisk lov.

»Den kinesiske regerings beslutning om at arrestere ham var politisk, og ligeså er hans løsladelse,« hedder det fra Human Rights Watch.

Betingelserne for Ai Weiweis løsladelse lader til at være, at han ud over at være tavs ikke må bevæge sig uden for Beijing og ikke må rejse udenlands. Samtidig hænger anklagerne om skattesvig over hovedet på ham og kan blive bragt på banen igen, hvis han i styrets øjne går over stregen.

At Ai Weiwei er blevet løsladt, men åbenbart har mistet sine rettigheder, er »det bedste udfald, man kunne forvente i denne svære sag«, siger professor Jerome Cohen fra New York University, der er ekspert i kinesisk lov.

»Det er en teknik, som politimyndighederne til tider bruger som en måde at redde ansigt på og stoppe kontroversielle sager, der er ukloge eller unødvendige for dem at gennemføre. I sådanne tilfælde er det ofte resultatet af et kompromis, som er blevet nået i forhandlinger med den anklagede,« siger han til South China Morning Post.

Ingen optøning

Flere vestlige regeringer har udtrykt tilfredshed med Ai Weiweis løsladelse, men er bekymrede over betingelserne for løsladelsen og andre politiske fanger, der fortsat er indespærret.

En talsmand for USA's udenrigsministerium, Mark Toner, siger, at »det er altid godt, når en person, der er i fængsel blot for at gøre brug af sine internationalt anerkendte menneskerettigheder, løslades. Men der er tydeligvis mange andre personer, der fortsat holdes fanget, og som vi også gerne vil se løsladt.«

Flere siger, at Ai Weiweis løsladelse langtfra er et signal om en politisk optøning i Beijing, efter myndighederne i flere måneder har strammet grebet om samfundet af frygt for, at de folkelige revolter i den arabiske verden skulle blive kopieret i Kina. De kinesiske myndigheder har lukket munden på flere end 130 advokater og aktivister siden februar gennem hemmelige, udenretslige tilbageholdelser.

»Det ville være tåbeligt at se Ai Weiweis løsladelse som bevis for, at regeringen har ændret mening,« siger Nicholas Bequelin fra Human Rights Watch til Reuters.

»Regeringen er stadig i gang med en stor indsats for at redefinere og indskrænke grænserne for ytringsfrihed i Kina, og der er stadig et stort antal mennesker, som er forsvundet og står anklaget.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

Sagen viser i det mindste, at det nytter noget med internationalt pres. Det er nok det bedste der er at sige om den her sag.

William Zeuthen

Jeg vil gerne tillade mig at så tvivl om hvorvidt Weiwei har begået skattesvig. Påstanden om at han har, virker som et forsøg på at stække hans integritet.