'Danmark er Europas Arizona'

Danmark er Europas Arizona. Sådan lød budskabet fra den neokonservative amerikanske debattør og forfatter Christopher Caldwell, da han forleden i New York Times analyserede EU's problemer med at blive enige om, hvordan bl.a. de massive flygtningestrømme fra Nordafrika skal håndteres.

Kender man lidt til den amerikanske debat, vil man som dansker finde sammenligningen hård. Sidste år underskrev Arizonas republikanske guvernør, Jan Brewer en lov, der bl.a. gav delstatens politi ret til at stoppe og kræve legitimation af enhver, der lignede en udlænding. Det amerikanske justitsministerium har bremset lovgivningen ved domstolene dels på grund af frygt for brud på grundlæggende rettigheder og dels på grund af, at man mener, at Arizonas lovgivere er gået længere, end de må. I USA er det Washington, der fastsætter og administrerer udlændingereglerne. Ikke de enkelte stater.

»Og med sin seneste beslutning om at styrke toldkontrollen, gør Lars Løkke Rasmussen i Danmark det samme som Jan Brewer i Arizona. Man siger, at beslutninger om tilstrømning og immigration formentlig ligger bedst det samme sted ved den enkelte stat. Ansvaret for hele immigrationssystemet er jo ellers netop noget, som EU ønsker at placere centralt lige som i USA. Det er i dét lys, at Danmark ligner Arizona,« uddyber Christopher Caldwell til Information.

Grundlæggende krise

Han noterer sig, at »at danskerne over for deres naboer gerne vil præsentere det her som en mindre justering og over for vælgerne som en langt større beslutning«.

Men han ser den danske regerings aftale med Dansk Folkeparti som udtryk for præcis det samme, som da Italien gav midlertidig opholdstilladelse til tusindvis af flygtninge fra Nordafrika og Frankrigs efterfølgende midlertidige lukning af grænserne for at holde disse flygtninge ude: En grundlæggende europæisk krise.

»Det europæiske eksperiment er ved at fejle på flere fronter på én gang. Euroens krise ligner på sin vis grænsekrisen. De er begge på hver deres måde en legitimitetskrise. Hver gang, der er et ægte problem, så falder folk tilbage til deres nationale suverænitet.«

Og dét er ikke negativt ment i Caldwells optik.

»Jeg ser det som et helt legitimt at sætte spørgsmålstegn ved, om EU er den optimale måde at indrette Europa på.«

Caldwell er redaktør på det konservative tidsskrift Weekly Standard og ofte brugt kommentator på en række aviser blandt andre New York Times og Financial Times her i Europa. Og så følger han europæisk politik tættere end de fleste amerikanere.

I sin bog Reflections on the Revolution in Europe, der udkom for et par år siden, udnævnte han den muslimske indvandring som én af de største trusler mod de europæiske landes identitet og værdier.

I dag ser han den fremmarch, som højreorienterede, nationalistisk indstillede partier er i over hele Europa, som udtryk for folkelig modstand mod den overnationale EU-konstruktion.

Større forståelse i USA

»Dansk Folkeparti er et særligt parti i familien af europæiske højreorienterede partier. Det har ikke en anti-demokratisk historie. Det er til benet et ægte demokratisk parti, hvad enten man kan lide dets synspunkter eller ej. Men jeg tror, at skabelsen af en ny europæisk overnational suverænitet gav et rygstød til den slags strømninger, som vi også har set i Frankrig, i Holland og i Finland,« siger han.

Christopher Caldwell rejser jævnligt i Europa og har noteret sig flere andre EU-landes afstandtagen til Danmarks gradvise indførsel af de skrappeste udlændingeregler i Europa.

»Når jeg læser en europæisk avis, for eksempel i Frankrig, hvor jeg opholder mig lige nu, så optræder der en forestilling om, at Danmark er ude på respektabilitetens overdrev. Men i USA hvor vi også har en god del af aktivisme mod immigrations-politikken vil jeg tro, at forståelsen for Danmark visse steder er noget større,« siger han.

Christopher Caldwell ser kun én vej ud af den europæiske grænsekrise: At de enkelte stater får mere rum til at fastsætte deres egen udlændinge- og indvandringspolitik

»Nogle mindre stater vil så måske vælge en politik, der er mere restriktiv og konservativ end i andre europæiske lande det vil Danmark være et eksempel på. Og andre ville vælge en mere åben linje. Det ville Sverige måske.«

Men ville det ikke være et farvel til de åbne grænser og den frie bevægelighed der jo ellers er en kerneværdi i den europæiske union?

»Jo. Det kunne være en fremtidig konsekvens. Om Europa både kan have en union af suveræne stater og samtidig en stadigt mere centraliseret indvandringspolitik, er det helt store spørgsmål. Europæerne må selv bestemme, på hvilket niveau de vil have deres immigrationsregler administreret på. Men uanset hvad tror jeg, at befolkningerne har brug for en følelse af, at deres meninger bliver hørt,« siger Caldwell.