Læsetid: 4 min.

Dokumenter afslører Kinas hemmelige planer

Information har fået adgang til hemmeligstemplede dokumenter fra Kinas øverste lederskab. Det usædvanlige og sjældne læk giver et ellers uset blik ind i det kinesiske styres tankegang og planer
Op til og under OL var Kina på charmeoffensiv for at promovere landet som åbent og frit land. Her er vi til fotosession i Den Forbudte By i Beijing. Nu viser hemmelige dokumenter, som Information har set, at regimet i Kina arbejder aktivt på at foregive øget åbenhed over for omverdenen, mens jerngrebet strammes om folket.

Op til og under OL var Kina på charmeoffensiv for at promovere landet som åbent og frit land. Her er vi til fotosession i Den Forbudte By i Beijing. Nu viser hemmelige dokumenter, som Information har set, at regimet i Kina arbejder aktivt på at foregive øget åbenhed over for omverdenen, mens jerngrebet strammes om folket.

Christian Als

28. juni 2011

BEIJING – I hvilken retning bevæger Kina sig politisk? Hvordan ser Beijing i virkeligheden på Vesten? Hvad er kommunistpartiets største frygt? Hemmeligstemplede dokumenter fra Kinas øverste lederskab, som Information i dag begynder at afsløre indholdet af, giver et yderst sjældent indblik i tanker og planer hos det gigantiske lands centralmagt.

Dokumenterne, der meget usædvanligt for kinesiske forhold kaster lys ind bag magtapparatets kulisser, er gjort tilgængelige for Information af en kilde, som erklærer sig »uenig i den retning, Kina bevæger sig i politisk«.

Det er de kinesiske lederes stemme, der høres i dokumenterne. Mange af de i alt 60 lækkede sider kommer fra partiets centralkomité, den højeste autoritet i partiet, og ifølge professor Bo Zhiyue fra National University of Singapore »må dokumenterne være blevet godkendt helt oppe i politibureauets stående udvalg«, som består af Kinas ni mest magtfulde mænd, inklusive præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao.

Andre dokumenter stammer fra partiets magtfulde centrale propagandabureau og Beijing bys partiledelse.

Enkeltstående dokumenter fra kinesiske lokalregeringer lækkes til tider via internettet, men det er usædvanligt, at et udenlandsk medie får adgang til dokumenter, der stammer et sted så højt oppe i det ellers stramt styrede system.

»Læk af denne type er særdeles sjældne,« siger David Bandurski, der researcher kinesiske medier og partiets propaganda ved Hong Kong University.

Rygende pistol

De lækkede dokumenter, der er fra perioden mellem slutningen af januar og midten af marts i år, udstiller styrets forsøg på at påvirke den offentlige opinion inden for landets grænser og giver indsigt i, hvad der fremstår som kinesisk dobbeltspil over for udlandet.

Det samlede billede tyder på, at det er kolde politiske vinde, der for tiden blæser i Beijing, hvor lederskabet ønsker at stramme skruerne over for befolkningen.

Bao Pu, en forlægger med base i Hongkong, der er kendt for afslørende bogudgivelser om magtkampe i kommunistpartiets nære fortid, beskriver dokumenterne som »en rygende pistol«, der gør, at partiet vil få svært ved troværdigt at kunne fortsætte sit forsøg på at opretholde en poleret facade over for omverdenen og benægte anklager om dobbeltspil og overgreb på borgerrettigheder.

»Vi har længe kunnet bevidne, hvordan den kinesiske regering har opført sig over for egne borgere og udlandet, men her er partiets egne, ufiltrerede ord, som beviser det hele,« siger han.

»Indholdet af dokumenterne vil have stor interesse for mange kinesere, da det bekræfter, hvad de allerede har mistanke om.«

Bao Pu tvivler dog på, at der fra det kinesiske styres side vil komme en offentlig reaktion på lækket , selv om det vil føle afsløringen af dokumenternes indhold som »kompromitterende«.

»Hvis der kommer en reaktion, vil det formentlig være med en fordømmelse af lækket og en påstand om, at dokumenterne er falske. Samtidig vil de forsøge at finde frem til, hvor lækket kommer fra og straffe kilden, og de vil naturligvis gennem censur sørge for, at dokumenternes informationer ikke når frem til den kinesiske befolkning via internettet,« siger han.

Der er tale om dokumenter, som normalt cirkulerer blandt et begrænset antal højerestående medlemmer af kommunistpartiet. De har til opgave at formidle dokumenternes politiske linje ned gennem systemet og give de ordrer, der sikrer, at parti- ledelsens krav om større kontrol føres ud i livet.

I dokumenterne angives, hvor højt oppe i systemets hierarki man skal befinde sig for at have tilladelse til at læse indholdet. Nogle dokumenter er tilgængelige for blot 1.450 personer; andre for omkring 7.000 personer hvilket svarer til under 0,1 promille af de næsten 80 mio. medlemmer af kommunistpartiet.

Til sammenligning var en stor del af de lækkede amerikanske diplomatiske telegrammer, som sidste år blev offentliggjort af Wikileaks, frit tilgængelige for over 2,5 mio. amerikanske embedsfolk inden lækket, og selv dokumenter klassificeret som 'top hemmelige' var tilgængelige for 850.000 personer.

»Det er meget usædvanligt, at der kommer et læk af dokumenter fra et sted så højt oppe i det kinesiske system,« siger Bao Pu.

»På det niveau er de normalt utroligt gode til at holde på deres hemmeligheder.«

Underminerer magten

I partitoppen er der udbredt nervøsitet over, at almindelige borgere får indblik i partiets hemmeligheder, og over at illoyale i systemet spreder hemmeligstemplede dokumenter uden for partiets inderkreds. For partiet er informationskontrol et spørgsmål om styrets overlevelse. Fri information og fri presse vil føre til et »nationalt kollaps«, hedder det sidste år i en artikel i partiets tidsskrift Søg sandheden.

Da Wikileaks lækkede de amerikanske diplomatiske telegrammer, reagerede Kinas propagandaapparat med at spærre Wikileaks' webside og beordrede kinesiske medier til ikke at rapportere om telegrammernes afsløringer, specielt dem der omhandlede Kina.

Det viser det ubehag, som den kinesiske regering, der er så vant til at holde information inden for en lukket kreds, har med en hjemmeside, der har til formål at afsløre kommunikation på regeringsniveau.

»De er nervøse for, at det kan underminere partiets greb om magten,« siger Bao Pu.

»Derfor slår de også hårdt ned på lækager og straffer folkene bag.«

Og straffen kan være hård. Blandt de mest omtalte sager om læk af hemmeligstemplede kinesiske dokumenter er dommen i 2005 mod den kinesiske journalist Shi Tao, som via email havde sendt et dokument fra regeringen, der beskrev styrets forbud mod mediers omtale af følsomme politiske begivenheder, til en udenlandsk menneskerettighedsorganisation. Han fik en dom på 10 års fængsel.

Året efter blev Zhao Yan, en researcher fra New York Times, dømt til tre års fængsel efter at have været anklaget for at have lækket statshemmeligheder omkring tidligere præsident Jiang Zemins pensionsplaner.

Kilderne der optræder i denne artikel har ikke set omtalte dokumenter/filer, men har fået indholdet refereret af Informations journalist.

Serie

Hvorhen Kina?

Udlandet forsøger at analysere sig frem til, hvad der sker bag det kinesiske styres lukkede døre, men gennem lækkede hemmeligstemplede dokumenter fra det øverste lederskab har Information nu fået et yderst sjældent blik bag kommunistpartiets facade.

I hvilken retning bevæger Kina sig politisk? Hvordan ser Beijing i virkeligheden på Vesten? Hvad er kommunistpartiets største frygt? I en artikelserie afslører Information de hemmeligheder, som Beijing forsøger at holde skjult for offentligheden.

Seneste artikler

  • Intern splid kan true partiets magt

    2. juli 2011
    Mens Kinas kommunistparti bruger sin store fødselsdag til at præsentere et forenet lederskab, viser hemmeligstemplede dokumenter, at Kinas ledere frygter, at rygter om intern splid vil påvirke befolkningen
  • Kinas ledelse vil vende internettet til egen fordel

    30. juni 2011
    Trods forsikringer om, at censur på nettet udelukkende retter sig mod porno og kriminalitet, viser lækkede dokumenter fra partitoppen, at den 'største opgave' er at slå ned på 'politisk farlige informationer', og at celler skal infiltrere nettet for at manipulere den offentlige mening
  • Journalistforbund øger presset på Kina

    29. juni 2011
    Kinas kommunistparti vil nu stramme grebet om udenlandske journalisters virke i landet, viser hemmeligstemplede dokumenter. Forstemmende, mener journalistforbund, der vil forsøge at øge presset på styrets pressecensur
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Kjeldgaard

Et stort tillykke til Information for afdækningen af denne historie! Det viser, at Information er en avis, der hører til i den absolutte internationale topliga sammen med Le Monde, New York Times, Guardian, Die Welt og El Pais. Vi er stolte af den lille danske modstandsavis!

Mansour Heydari

Alle statsledere har hemmeligheder. Alle regeringer har fortrolige dokumenter. Alle regeringer har sikkerhedspolitik og vil have lov og orden i deres land. Der er ikke noget hemmeligt i det. Men siden Kina er en tårn i øjet på de vestlige lande, så må …
Information må hellere beskæftige sig med de europæiske politikere, hvis hykleri, dobbeltmoral og dobbelt standarder i sager som menneskerettigheder, demokrati, korruption, lobby-arbejde osv. er ikke engang hemmelige! Og så sammenligner nogle bladet med El Pais, Le Monde og …!

Tak til Information.

Det er skræmmende at ingen andre aviser har taget nyheden op, eller har de for travlt med historier og enkelte danskeres skæbne?

"Alle regeringer har sikkerhedspolitik og vil have lov og orden i deres land." Ja, men det er heldigvis ikke alle regeringer, der har en så paranoidfascistisk forståelse af sikkerhed, lov og orden, som kineserne. For øvrigt er disse "ordrer" til kadrerne vel egentlig et svaghedstegn - jeg er s8ikker på, at Stalin ikke behøvede at udsende den slags for at få sine undergivne til at holde "lov og orden".

Mansour Heydari

”Paranoidfascistisk forståelse af sikkerhed, lov og orden, som kineserne”, ja det er kun i vesten man taler sådan om et mægtigt land som Kina. Hvis kineserne svigter deres sikkerhedspolitik og miste kontrolen over befolkningen, vil uro og uorden eksplodere i landet med udsigt til store udvandringer. Det er hverken til gavn for Kina, sine naboer eller også vesten. Derfor er kineserne nød til at holde fast på en af deres største udfordringer gennem tiderne: kontrol over befolkningen. Det er en national sag for politikerne, og de ved bedre hvad de gør. De er også ligeglade med hvad i vesten siger om dem, fascister, diktatur, eller noget tredje, for de er jo vandt til denne slags sludder og vrøvl.

Mansour Heydari, det er muligt, du synes, undertrykkelse, censur og straffelejre er i orden, når det kun er kinesere det går ud over.. Det siger sådan set mest om dig selv. Desværre har du ret i, at kineserne - altså deres ledere - er ligeglade med, hvad Vesten siger om dem. Men at Kina i dag fungerer som et stivnet og dybt reaktionært diktatur, der kun af navn er kommunistisk, er et faktum. Og diktaturer ender altid med at blive væltet - som vi ser i de arabiske lande for tiden.

Mansour Heydari

Undertrykkelse og straffelejre i Kina er enten løgne eller også stærk overdrevet.
Grunden til kinesernes ligegyldighed om vestens udtalelser om dem er, at vesten selv ikke har ren mel i posen (vesten ikke er stueren selv).
Det er kun i vesten man promoverer at Kina er ”et stivnet og dybt reaktionært diktatur”, fordi landet er, ved siden af Iran, det ”fjende” som vesten har brug for.

Mansour Heydari, jmit liv er for kort til faktabenægtere. Kom igen, når du indser, at diktatur er en ubehagelig realitet i såvel Kina som Iran. Indtil da har vi ikke noget at diskutere.

Peer Møller Christensen

Bandurski føler sig misbrugt af Information.

Hjemmesiden “China Digital Times”, som drives af eksilkinesiske
studerende bosiddende i USA, har bemærket den engelske udgave af den
første artikel i Informations artikelserie om lækkede hemmelige
kinesiske dokumenter, som er forfattet af Martin Gøttske. Udover at
placere et link og et kort uddrag af artiklen på deres hjemmeside, har
folkene på China Digital Times henvendt sig til David Bandurski fra
China Media Project på Hongkong Universitet. Bandurski bruges i
artikelserien som referenceperson. China Digital Times har henvendt sig
til Bandurski over Twitter, og CDT’s og Bandurski’s kommentarer
refereres som følger:

“Update: On Twitter, Bandurski claims that the article misrepresented
his views, and that he was never actually shown the documents in
question.
[They] Shared paraphrases with me which I said sounded completely
run-of-the-mill, so they’ve overplayed …
Danish report totally out of context. David Bandurski doesn’t “believe
they can be seen” as anything. I didn’t comment on THESE reports.
On Dan. rep. I was asked to comment on such reports on censorship
generally, without knowing what the reporter had in hand. I stressed
that.
Fond of all you journos, but a certain misleading Danish report might
have me taping my own interviews from now on.
Kommentarerne findes på hjemmesiden :
http://chinadigitaltimes.net/2011/06/a-party-that-

Jeg mener, at Informations læsere har krav på at høre nærmere om hvordan
man på Informations redaktion forholder sig til Bandurski’s reaktion,
som vel må opfattes som temmelig kraftig. Det kunne måske også være en
ide, om man ,som man gjorde det med Wikileaks dokumenterne, lagde
dokumenterne ud på Information’s hjemmeside - for hvem uden for
Politbureauets Stående Udvalg har egentlig set dem, udover Martin
Gøttske ?

Peer Møller Christensen.

Martin Gøttske

Peer Moeller Christensen har ogsaa indsat samme indlaeg efter artiklen 'Vesten inddaemmer, bagvasker og infiltrerer os' - her nedenfor er det svar, som jeg skrev til ham i den sammenhaeng:

Kære Peer Møller Christensen

Det er rigtigt, at David Bandurski har udvist utilfredshed over den måde, han er blevet citeret på. Jeg har været i kontakt med ham efterfølgende.

Bandurski føler ikke, det var gjort tilstrækkeligt tydeligt, at han ikke havde set dokumenterne. I artiklen skrev jeg, at ”Information har også præsenteret dele af indholdet overfor David Bandurski” – den formulering gjorde det ifølge Bandurski ikke klart nok, at han ikke har set dokumenterne med egne øjne. Derfor har vi efter artiklen oplyst: ”Kilderne der optræder i denne artikel har ikke set omtalte dokumenter/filer, men har fået indholdet refereret af Informations journalist.” Denne præcision bringes i printudgaven af Information torsdag 30. juni.

Bandurski kritik går videre på, at han ikke kommenterede på de specifikke dokumenter, men derimod talte om censur generelt. Da jeg interviewede ham, sagde jeg dog tydeligt, at interviewet drejede sig om disse dokumenter, og jeg ønskede at spørge om hans mening til deres indhold.

Citaterne i ovenstående artikel er godkendt af Bandurski skriftligt.

Af sikkerhedshensyn kan dokumenterne ikke blive lagt ud på Informations hjemmeside. Det drejer sig både om kildens og min sikkerhed.

Bedste hilsner Martin