Nyhed
Læsetid: 4 min.

Egypten får IMF-lån på milde betingelser

Et lån fra Den Internationale Valutafond på tre mia. dollar uden skrappe krav skal genstarte den egyptiske økonomi, siger landets finansminister
Udland
7. juni 2011

LONDON – Den egyptiske overgangsregering har indgået en aftale med Den Internationale Valutafond (IMF) om et lån på tre milliarder dollar, der skal stabilisere landets finanser, indtil en folkevalgt regering overtager roret efter valget senere på året.

Landets nationale budgetunderskud er eskaleret i kølvandet på Tahrir Square-revolutionen og Hosni Mubaraks afgang, hvor landet har oplevet en nedgang i turismen såvel som i eksporten. Samtidig er befolkningens forventninger til en bedring i levestandarden steget med krav om lønstigninger – noget, der har skabt frygt internt såvel som i Vesten for, at den spirende demokratiseringsproces i stedet vil ende i fornyet kaos.

Samir Radwan, landets midlertidige finansminister, sagde på et pressemøde søndag, at IMF-lånet skal hjælpe landet med at slippe ud af »en flaskehals« og »genstarte den egyptiske økonomi«.

»Revolutionen skabte en ny atmosfære og en ny evaluering af Egypten og dens økonomi,« sagde han ifølge Financial Times.

»Der er vanskeligheder, ingen tvivl om det, og loftet for (befolkningens, red.) krav er vokset.«

Milde vilkår

Hvad der er bemærkelsesværdigt ved lånet er, at renten på det et-årige lån kun er 1,5 procent, samt at de skrappe krav, der normalt følger med et IMF-lån, er erstattet af en række 'referencepunkter'. Da Egypten i 1991 modtog et IMF-lån, blev et strengt 'strukturelt tilpasningsprogram' påtvunget landet. Siden er andelen af egyptere, der lever for mindre end to dollar om dagen, blevet fordoblet. Og i løbet af det seneste årti, hvor BNP-væksten har været på sit højeste, er antallet af egyptere, der lever i absolut fattigdom, steget fra 16,7 procent til næsten 20 procent.

I den nye aftale vil et af referencepunkterne være at genoprette den makroøkonomiske stabilitet ved at styrke Egyptens udenlandske valutareserver, som styrtdykkede, da den egyptiske regering forsøgte at forsvare valutaen under revolutionen.

Vilkårene er – sagde Samir Radwan og vicedirektør for IMF's Mellemøst og Central- asien-afdeling Ratna Sahay – en del af en finansiel plan, designet af overgangsregeringen, som har til hensigt at forbedre levestandarden for Egyptens fattigste. At påføre landet strenge reformer på dette tidspunkt er upassende – sagde de på pressemødet – i lyset af at den nuværende regering ikke er folkevalgt og derfor mangler et mandat til at foretage en omfattende økonomisk omstilling.

»Selvfølgelig er IMF i Egypten normalt forbundet med krav – det er IMF's historie,« sagde Radwan.

»Med dette lån stiller de ikke krav, som de gjorde før i tiden,« tilføjede han.

Magda Kandil, direktør for tænketanken Det Egyptiske Center for Økonomiske Studier, der støtter vækst via den private sektor, mener, at lånet viser, at IMF er på udkig efter en ny model, der skal tilpasses scenarier som Egyptens.

»Hvis du ser på IMF's traditionelle finansielle instrumenter, er det klart, at ingen af de traditionelle IMF-modeller ville passe særlig godt på denne situation,« siger hun til Financial Times.

Kortsigtet lån

Annonceringen af lånet kommer godt to uger efter, at G8-lederne på et møde i Frankrig annoncerede en omfattende lånepakke til Egypten og Tunesien på 20 mia. euro. Pakken involverer lån gennem dels IMF, men også Verdensbanken, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Kritikere siger imidlertid, at det, landene mest af alt har brug for på nuværende tidspunkt, er bistand, samt at det ligefrem kan give bagslag i forhold til demokratiseringsprocessen at sende bankerne ind for tidligt i processen.

»En masse problemer kommer af den politiske situation, og i Egyptens tilfælde er den langtfra afklaret. Vil lånene hjælpe almindelige mennesker og nå ud til de mindre virksomheder? I øjeblikket er der flere spørgsmål end svar,« siger research- koordinator Pippa Gallop fra organisationen Bankwatch til Information.

Kritikere af den økonomiske politik, som overgangs- regeringen for nylig præsenterede i landets første post- revolution-finanslov, underspiller det faktum, at IMF ikke har pålagt landet de sædvanlige hårde krav.

Ibrahim El Essawy, økonom og tidligere medlem af Egyptens venstreorienterede al-Tagammu-parti, siger til Financial Times, at den nuværende finanslov er for tæt på den forrige regerings pro market økonomiske politik.

»De behøvede ikke at pålægge os nogen krav, for IMF og regeringen er enige om måden, hvorpå den nuværende økonomiske politik skal føres,« siger han.

»Regeringen holder fast i det gamle system. De sagde, at de ikke vil ændre ved den økonomiske politik på nær i forhold til nogle mindre detaljer med henvisning til nogle små skattereformer og ved at fastsætte en minimumsløn og så videre.«

IMF's Sahay lagde imidlertid ikke skjul på, at hun var bekymret for en række tiltag i den nye finanslov, der bl.a. sætter skatten for investorer og virksomheder op og øger regeringens udgifter. En fond på to mia. egyptiske pund (ca. 1,7 mia. kr.) er blevet etableret til udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse, og mindstelønnen sat op fra 34 egyptiske pund (ca. 29 kr.) til 700 egyptiske pund (ca. 600 kr.) om måneden. Derudover vil regeringen øge udgifterne til tilskud på 'essentielle produkter' med 26 procent.

Hun lægger dog vægt på, at dette lån har til hensigt at skabe stabilitet på kort sigt.

»Vi kan se med Egypten, at en af de største motivationer for regeringen er social retfærdighed. Hvis det er prioriteten for regeringen og det egyptiske folk, så respekterer vi den prioritet,« sagde hun på pressemødet.

Lånet vil nu blive fremlagt for IMF's bestyrelse til godkendelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her