Nyhed
Læsetid: 3 min.

Frankrig stiller langsomt forbrydere fra folkemord til ansvar

I dag skal Agathe Habyarimana, enke efter Rwandas forrige præsident, for retten i Frankrig, som nu tager hul på det juridiske opgør med de anklagede fra folkemordet på 800.000 i 1994
Agathe Habyarimana (i midten), der er enke efter Rwandas pr©°sident Juvenal Habya°©rimana, der blev myrdet i 1994, ses her ved appelretten i Paris for fire ?r siden, hvor hun blev n©°gtet politisk asyl, til trods for at hun har opholdt sig i Frankrig siden 1994. Hun er ofte blevet beskyldt for at v©°re arkitekten bag folkemordet i sit hjemland efter mordet p? manden.

Agathe Habyarimana (i midten), der er enke efter Rwandas pr©°sident Juvenal Habya°©rimana, der blev myrdet i 1994, ses her ved appelretten i Paris for fire ?r siden, hvor hun blev n©°gtet politisk asyl, til trods for at hun har opholdt sig i Frankrig siden 1994. Hun er ofte blevet beskyldt for at v©°re arkitekten bag folkemordet i sit hjemland efter mordet p? manden.

Udland
29. juni 2011

PARIS En 68-årig kvinde, bosat i forstaden l'Essonne syd for Paris, skal for landsretten i dag.

Det er hendes oprindelige hjemland, Rwanda, som har bedt om at få hende udleveret. For Agathe Habyarimana er enke efter landets forrige præsident, Juvénal Habyarimana, og hun beskyldes for at have været med til at planlægge og opfordre til folkemordet i Rwanda i 1994.

I løbet af de omtrent tre måneder, massakren varede, blev omkring 800.000 mennesker slået ihjel. Ofrene tilhørte hovedsageligt befolkningsgruppen tutsier samt moderate fra hutu-delen.

Tre dage senere hjalp franske soldater Agathe Habyarimana eller Agathe Kanziga, som hun hedder i Rwanda, hvor man ikke tager ægtefællens navn ud af landet. Efterfølgende har hun boet i Gabon, Den Demokratiske Republik Congo og Kenya, men siden 1998 har hun opholdt sig fast i Frankrig. Faktisk ret uforstyrret.

Godt nok har de administrative myndigheder nægtet hende både flygtningestatus og senest også opholdstilladelse. Men det strafferetslige system mødte hun først efter sin anholdelse sidste år.

Det skete lige tilfældigt nok den anden marts, fem dage efter, at Frankrigs borgerlige præsident Nicolas Sarkozy havde aflagt et tre timer langt besøg i Rwanda landet havde allerede udstedt en international arrestordre på hende i 2009.

Det var første gang, en fransk præsident besøgte Rwanda siden 1994, og Sarkozy holdt et pressemøde sammen med landets nuværende præsident Kagame.

Under mødet var Sarkozy langt fra at undskylde, at Frankrig støttede det ekstremistiske hutu-regime og siden modtog de flygtende forbrydere. Men han erklærede i hvert fald:

»Samtlige ansvarlige for folkemordet skal findes og straffes, hvor end de befinder sig«.

Svært at bevise skyld

At der er en vis grad bliver sat handling bag ordene, blev så slået fast via arrestationen af Agathe Habyarimana. Hun blev løsladt fem timer senere, men kan for eksempel ikke forlade fransk jord.

Selv fastholder Agathe Habyriamana, at hun aldrig har haft skyggen af ansvar for grusomhederne i Rwanda:

»Alle ved det. Jeg var hjemmegående hustru. Jeg havde intet kontor, ud over at jeg arbejdede for Røde Kors for humanitære sager,« forklarede hun til dagbladet Le Parisien i april sidste år. Og alt andet lige sker der heller ikke noget afgørende i dag, sagen vil blot blive forlænget.

»Der er intet nyt i forhold til anklagerne mod hende,« forklarer André Guichaoua, forsker og professor i sociologi ved Sorbonne Universitetet i Paris. Han opholdt sig faktisk i Kigali den 6. april 1994 og optræder derfor også som vidne i en stribe retsopgør. Sidste år udgav han bogen De la guerre au génocide (Fra krigen til folkemordet, red.) om massakren.

Det er svært at bevise, at Agathe Habyrimana er skyldig, forklarer han. Sagen er:

»Enten fremsætter man den hypotese, at folkemordet var planlagt lang tid i forvejen. I så fald kan alle politiske beslutninger tages til efterretning eller bruges som dele af forberedelsen af folkemordet. Men hidtil er forberedelsen af folkemordet ikke blevet brugt i de forskellige retspraksis«.

Det betyder ikke, at de beslutninger, hun har truffet, ikke kan prøves ved retten.

»Men så skal de bevises, og vi har kun anmodninger«.

Derfor er man nødt til at se på, hvad der rent faktisk skete i dagene efter den 6. april. Og her har det aldrig været muligt at bevise, at præsidentens enke har deltaget i massakrerne. Der er kun rygter.

I øjeblikket er der en slags international retspraksis, som siger, at ingen udviser nogen til Rwanda. Argumentet lyder, at der kan de anklagede ikke være sikre på en retfærdig rettergang.

»De anklagedes rettigheder vil ikke for alvor blive anerkendt,« vurderer Guichaoua.

Situationen er altså tilpas fastlåst til, at Agathe Habyarimana sandsynligvist kan blive i Frankrig foreløbig.

Enhed for folkemord

Ingen af de rwandiske borgere, som deltog i folkemordet og bor i Frankrig, er blevet dømt. Alligevel tror Guichaoua på, at Frankrig nu får gjort op med de anklagede for medvirken til folkemordet, som bor i landet.

Ikke mindst nævner han, at landet har besluttet at oprette en specialenhed for folkemord og forbrydelser imod menneskeheden under retten i Paris:

»Der er udnævnt dommere og afsat midler,« understreger han.

»Der er en vigtig aktivitet. Der er folk, som udfører undersøgelser i Rwanda angående de sigtede. Frankrig er en retsstat, og dommeren vil gennemgå alle sagerne nøje. Men nu går vi ind i retssystemets tidsalder, så problemet er, at der er en vis utålmodighed, fordi man stadigvæk har en fornemmelse af, at der intet er sket,« lyder det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her