Analyse
Læsetid: 4 min.

Gaddafi-styret er for alvor under pres

Den internationale straffedomstol vil have Gaddafi, hans søn og svigerbror pågrebet, men hvordan skal det ske? Beslutningen sender et stærkt signal til andre diktatorer
Gårsdagens arrestordre mod Muammar Gaddafi (t.v.) og hans søn Saif al-Islam (t.h.) sker præcist på et tidspunkt, hvor det væbnede oprør mod regimet tiltager i styrke og synes klar til at indlede et afsluttende angreb mod hovedstaden, Tripoli.

Gårsdagens arrestordre mod Muammar Gaddafi (t.v.) og hans søn Saif al-Islam (t.h.) sker præcist på et tidspunkt, hvor det væbnede oprør mod regimet tiltager i styrke og synes klar til at indlede et afsluttende angreb mod hovedstaden, Tripoli.

Amr Abdallah

Udland
28. juni 2011

BOSTON – Gårsdagens arrestordre mod Muammar Gaddafi, hans søn Saif al-Islam og lederen af det libyske militærs efterretningstjeneste, Abdullah al-Senussi, sker præcis på et tidspunkt, hvor det væbnede oprør mod regimet tiltager i styrke og synes klar til at indlede et afsluttende angreb mod hovedstaden, Tripoli.

I de seneste dage har rapporter fra udenlandske korrespondenter i Libyen antydet, at oprørerne planlægger en knibtangsmanøvre mod Gaddafis styrker, der er blevet alvorligt demoraliseret af NATO-styrkernes konstante angreb fra luften gennem 100 dage.

En berber-domineret oprørsgruppe har for nylig opnået fuld militær kontrol med Nafusa-bjergkæden stik syd for Tripoli og dele af grænsen mod Tunesien. Den skal i de sidste dage have overmandet flere vagtposter bevogtet af regeringsstyrker nær hovedstaden.

Gaddafi uden for Tripoli

Ifølge The New York Times, medarbejder skal denne oprørsgruppe have været vært for et møde arrangeret af det nationale overgangsråd fra Benghazi, hvor man lagde planer for indtagelsen af Tripoli. Oprørskilder siger til journalisten, at man har infiltreret en styrke og været i stand til at smugle våben ind i hovedstaden.

Det hedder endvidere fra Benghazi, at regeringsstyrkernes forsvar af den østlige kystby Brega er blevet så svækket af NATO-angreb, at oprørsstyrker snart vil forsøge at bryde igennem fronten og rykke mod vest. Samme situation skulle gælde for oprørerne vest for Misrata.

I weekenden rapporteredes det, at Gaddafi ikke længere føler sig sikker i Tripoli, hvor han hver nat har skiftet skjulested og nogle gange overnatter i hospitaler og derfor nu er flyttet til et ukendt sted uden for hovedstaden.

Beskrivelsen minder om en lignende situation i 1986, hvor den libyske leder frygtede et amerikansk luftangreb mod ham som straf for hans formodede ansvar for et bombeattentat mod et diskotek i Berlin frekventeret af amerikanske soldater.

Set fra oprørernes side er den internationale straffedomstols (ICC) udstedelse af arrestordrer mod Gaddafi, hans søn og svigerbror (al-Senussi) en symbolsk vigtig sejr.

»Vi er meget glade for, at hele verden er gået sammen for at retsforfølge Gaddafi for de forbrydelser, han har begået. Vort folk føler, at retfærdigheden er sket fyldest,« siger Jalal al-Galal, talsmand for det national overgangsråd, til Reuters.

Dokumentation

Rådet har ifølge ICC bidraget med dokumentation, som bakker op om domstolens mistanke om, at Gaddafi og hans søn personligt udstedte ordrerne til at skyde direkte på fredelige civile demonstranter i Benghazi, Tobruk, Misrata, Tripoli, al-Zawiyah, Derna og Ajdabiya i perioden 14.28. februar i år. Domstolen skal også sidde inde med beviser fra andre kilder, herunder fra styrets afhoppere.

Arrestordren, som blev udstedt af tre dommere i Haag, er ret kontroversiel. Det er kun anden gang siden domstolens grundlæggelse i 2002, at ICC vil retsforfølge en siddende statschef. Første gang var i 2009, da Sudans præsident Omar al-Bashir i en arrestordre blev beskyldt for krigsforbrydelser og for forbrydelser mod menneskeheden. I 2010 blev mandatet udvidet til folkemord på civilbefolkningen i Darfur.

Libyen har ikke underskrevet Romtraktaten, der ligger til grund for oprettelsen af domstolen. Men da FN's Sikkerhedsråd opfordrede ICC til at undersøge beskyldningerne for forbrydelser mod menneskeheden mod Gaddafi og hans regime, har domstolen nu jurisdiktion over Libyen.

Problemet er, at ICC ligesom med al-Bashir i sine bestræbelser på at arrestere Gaddafi er afhængig af medlemslandenes bistand. Formelt set er alle stater, der har underskrevet Romtraktaten, forpligtede til at pågribe mistænkte, som befinder sig på deres nationale territorium. Realistisk set opstår chancen kun, hvis Bashir eller Gaddafi vover at besøge stater, der ikke har underskrevet Romtraktaten.

Kina indbyder Bashir

Kina og Rusland hører til den kategori. I sidste uge kom det frem, at Kina trods beskyldninger mod Sudans præsident har indbudt ham til et officielt besøg i denne uge. Bashir skulle være ankommet til Beijing i går, men det forlød i sidste øjeblik, at hans fly ikke var landet. Flere menneskeretsgrupper har kritiseret Kinas regering for invitationen, som utvivlsomt ville øge sudanerens internationale legitimitet.

En anden kritik rettet mod ICC går på en iøjnefaldende fokusering på forbrydelser begået i afrikanske lande. Blandt de aktuelle sager i Europa står kun personer fra det tidligere Jugoslavien sigtet for forbrydelser, resten kommer fra afrikanske lande.

»Alle domstolens aktiviteter er rettet mod afrikanske ledere. Er det virkelig dens opgave at beskytte alle folk mod krigsforbrydelser, eller udfører domstolen blot de vestlige landes skjulte dagsorden,« spurgte den libyske regeringstalsmand Moussa Ibrahim søndag.

En sidste og vigtig indvending mod ICC's indstævning af siddende statsledere går på, at statschefer som Bashir og Gaddafi berøves et incitament til at gå i landflygtighed som del af en politisk aftale med oppositionen formidlet af det international diplomati. De har med andre ord intet at tabe ved at blive og kæmpe til det sidste.

Men i Sudan er situationen i Darfur-regionen faldet til ro siden 2009. I Libyen har både Gaddafi og hans søn åbent erklæret, at de vil kæmpe til sidste blodsdråbe og aldrig gå i eksil. Og hvilket land ville i øvrigt være villig til at være deres vært?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Næppe, at man konstant udmelder at det hele køre efter hensigten er noget vås, det er et tegn på desperation

Der er 6 millioner i Libyen 1 millioner er oprører de andre 5 millioner holder med Gaddafi og de er alle udstyret med AK47 sikke et blodbad det bliver når USA går i land til efteråret