Grækerne nærmer sig statsbankerot

En voksende del af den græske befolkning vil ikke acceptere de reformkrav, som redningspakkerne fra EU og Den Internationale Valutafond medfører. De mener, at Grækenland kan klare sig selv. Men græsk politolog advarer: Man kan ikke bare håbe og tro problemet forsvinder ved at tage radikale beslutninger
Almindelige grækere med små indkomster føler, det er uretfærdigt, at de skal betale højere skatter og moms og få dårlig service for at dække hullet for grådige banker og uduelige politikeres katastrofekurs. Demonstranter stødte onsdag sammen med velforberedte urobetjente med gasmasker osv. ved parlamentet i det centrale Athen. En snes personer blev såret.

Almindelige grækere med små indkomster føler, det er uretfærdigt, at de skal betale højere skatter og moms og få dårlig service for at dække hullet for grådige banker og uduelige politikeres katastrofekurs. Demonstranter stødte onsdag sammen med velforberedte urobetjente med gasmasker osv. ved parlamentet i det centrale Athen. En snes personer blev såret.

Aris Messinis
17. juni 2011

ROM – »Vi skylder ingenting, vi betaler intet, vi vil ikke sælge ud af noget,« står der på demonstranternes klistermærker i Grækenland.

Efter tre uger med fredelige protester på Syntagma-pladsen i Athen, som var inspireret af de indignerede spaniere, udartede situationen onsdag til voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter. Det skete, da utilfredse grækere forsøgte at blokere indgangen til parlamentet og dermed forhindre dets medlemmer i at diskutere nye tiltag for at nedbringe den græske statsgæld og undgå statsbankerot.

Onsdag tilbød premierminister Georgios Papandreou fra det socialistiske Pasok-parti at gå af, men annoncerede senere, at han ville blive på posten og forsøge at inddrage oppositionspartiet Nea Demokratia (Nyt Demokrati) i en regeringsrokade. Samtidig møder lederen Papandreou stigende modstand internt i Pasok, hvor 35 parlamentsmedlemmer har krævet hans afgang.

»Et af de store problemer, som har skabt den aktuelle politiske krise, er, at den plan, som den græske regering lavede i fællesskab med EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF), da Grækenland for et år siden modtog det store lån, ikke virker. Og grunden til, at den ikke virker, er, at den ikke er blevet implementeret. Man har ikke gennemført de reformer, som skulle fremme landets konkurrenceevne, men kun foretaget besparelser i den offentlige sektor,« hævder Spyros Economides fra Hellenic Observatory ved London School of Economics:

»I de seneste 24 timer har vi i den græske presse set indrømmelser fra medlemmer af Pasok om, at regeringen især i de seneste seks måneder har gjort meget lidt for at gennemføre de påkrævede reformer. Det store spørgsmål, som jeg ikke har et svar på, er, om et flertal i den græske befolkning er interesseret i og villige til at forsøge at få reformerne til at virke,« siger Spyros Economides til Information:

»Mit gæt er, at et flertal i befolkningen ikke er villige til det. Jeg frygter, at en stadig større del af den græske befolkning, på tværs af generationer og sociale klasser, er nået til den overbevisning, at vi må klare os uden EU og IMF. Det er meget kortsigtet og viser noget om indstillingen til spørgsmålet om, hvordan det er kommet så vidt.«

En skattestigning på tre pct. for offentligt ansatte, lavere pensioner, højere pensionsalder, nedskæringer på op til 20 pct. af overførselsindkomster, højere moms og liberalisering af omkring 70 erhverv og privatisering af en lang række statsejede virksomheder er blandt de tiltag, som med tiden skulle få den græske økonomi på fode

En svær balance

»Det har især ramt folk, der er afhængige af penge fra staten, offentligt ansatte og pensionister. Det er dem, der nemmest kan identificeres, uanset om det er et lokalt postbud, en rådhusbetjent eller den græske ambassadør i Washington,« siger Spyros Economides.

»Der er medlemmer af Pasok, som forsøger at gøre det til en ideologisk pointe, at ofrene tilhører arbejderklassen. Men der vil jeg fastholde, at et bredt udsnit af befolkningen bærer byrden.«

De seneste tal fra Grækenlands Statistiske Institut viser, at landets BNP i det første kvartal af 2011 var 5,5 pct. lavere end i samme periode i fjor. Derfor er skatteindtægterne også lavere end forventet, hvilket igen har bragt grækerne på statsbankerottens rand.

Det forventes således, at EU-partnerne vil redde Grækenland med et nyt lån på 150 mia. kr.:

»Der er forskel på, hvad der er muligt i teknisk og praktisk forstand. IMF kan godt lave et program, som på papiret får vendt Grækenlands situationen i løbet af 15 år. Men i den virkelige, politiske verden kan det være, at folk ikke accepterer det. Det har man før set i f.eks. Brasilien og Argentina. I sidste ende er det regeringen, som på vegne af det græske folk skal beslutte, om man vil betale de her lån,« siger Jesper Rangvid, professor ved Copenhagen Business School, og tilføjer:

»Jeg mener, at IMF's krav om privatisering af ineffektive statsejede virksomheder og et mere fleksibelt arbejdsmarked, er uomgængelige og fornuftige. Problemet er, at resultaterne af arbejdsmarkedsreformer først viser sig om mange år. Omvendt med nedskæringer i offentlige lønninger og pensioner: Det hjælper på det offentlige underskud her og nu, men det går på den anden side også rigtig hårdt ud over væksten – og de offentligt ansatte og pensionisterne, selvfølgelig. Så det er en meget svær balance.«

Værre og værre

De seneste dages begivenheder gør en græsk statsbankerot mere sandsynlig, mener Spyros Economides:

»På en vis måde har regeringen fornægtet problemets omfang, men på den anden side har risikoen for spekulation på finansmarkedet siden lånet i maj 2010 tvunget dem til at anlægge en optimistisk tone. Men realiteten er den, at det er blevet værre og værre,» siger Spyros Economides:

»Vi risikerer en situation, hvor der skal et valg til, før man overhovedet kan gøre noget. EU-partnerne vil af frygt for en kædereaktion sandsynligvis hjælpe, indtil den politiske situation bliver afklaret. Så vil grækerne tro, at EU af frygt for en dominoeffekt vil blive ved med at pumpe penge ind i systemet, uden at de selv behøver at gøre noget. Således bliver de kun bekræftet i deres overbevisning om, at situationen ikke er deres ansvar. Man kan ikke bare håbe på, at problemet forsvinder ved at tage radikale beslutninger, som kan få uforudsete konsekvenser.«

Gælden bliver kun større

Set med økonombriller ser situationen anderledes ud:

»Der har også i nyere tid været masser af statsbankerotter, ikke i EU, men i Afrika, Sydamerika og Asien. Det har ikke været udviklede lande, som er præget af stor samhandel og finansiel integration med andre lande, som det går ud over. Men det er Grækenland, og derfor er de internationale konsekvenser også anderledes. Man skal dog huske, at da Argentina i 1990'erne gik statsbankerot, kom flere amerikanske banker i klemme. Men det her er en ny situation, hvor vi famler i blinde. Usikkerheden og frygten for, at det kan gå helt galt, er ECB's bedste argument for at udskyde problemstillingen. Derfor er en forlængelse af de græske lån den mest sandsynlige løsning,« vurderer Jesper Rangvid, som dog mener, at en statsbankerot nu og her måske ville det bedste.

Det ville ramme en række franske og tyske banker, som har græske statsobligationer: »Vi ved, hvor mange græske statsobligationer, bankerne har. Men vi ved ikke, hvor stor forsikringsdækning de har på eventuelle tab. Spørgsmålet er, om det kan betale sig at sende flere gode penge efter dårlige græske penge, eller om det ikke er bedre at hjælpe bankerne, når de kommer i vanskeligheder. Det hele er omkostningsfyldt, men vi er siden 2007 blevet gode til at lave bankpakker,« siger Rangvid og tilføjer:

»Problemet er, at man indtil der kommer en omstrukturering, som populært kaldes for statsbankerot, fortsat vil være usikkerhed og rentestigninger i Spanien, Irland og Portugal. Så kommer vi aldrig videre. Ved at give Grækenland nye lån udskyder og forværrer man en uundgåelig problemstilling. Gælden er så kæmpestor, og det går så hårdt ud over den græske økonomi, at de ikke vil kunne betale pengene tilbage. Det bliver meget svært at undgå en statsbankerot, men skal det være i dag eller om nogle år? Hvornår vil omkostningerne være mindst? Problemet med at vente er for det første, at gælden så vil blive endnu større. Og jo længere tid man venter, jo færre private investorer vil der være til at tage en del af tabet. Så bliver det de europæiske skatteydere – navnlig tyskerne – og IMF, der kommer til at bære tabet.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

  • Tyske alarmtilstande

    Kan man beskytte sig mod terrorister? Eller mod en amokløber, som tyskerne kalder den unge mand, der i fredags skød ni mennesker i München? Nej – en sådan sikkerhed findes ikke, har den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, sagt, efter at chokket ovenpå attentatet har fortaget sig.
  • De tyske medier kørte i tomgang, og de sociale medier gav mulighed for megen misformation kritiserer tysk professor i sikkerhedspolitik efter amokløbet i München, der blev gennemført af en psykisk ustabil ung mand, der var i medicinsk behandling for en depression.  

    »De tyske medier manglede balancen«

  • Labours klumpspil

    I socialdemokratiske kredse går en anekdote om Labour-partiet oven på Brexit-afstemningen. Briternes tilslutning til at melde sig ud af EU havde medført en sand nedsmeltning hos modstanderne i det Konservative regeringsparti, som partiet selv havde skabt.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Curt Sørensen

1) Hvorfor er det altid i enhver analyse og diskussion marginaliseret eller uproblematiseret , at der er nogle finansinstitutioner ( neutralt kaldet 'finansmarkedet') som altid, under alle omstændigheder, skal have deres interesser tilgodeset ?

2) Hvorfor er det altid i et eensidigt mønster over hele Europa lønmodtagere, pensionister, studerende , arbejdsløse o.sv, der skal betale for finansinteressernes tidligere spekulationer og letsindigheder og en generel uligevægt mellem industriel produktion og finanssektor? Når den tyske og den franske regering er så interesseret i 'den græske krise', så er det tydeligvis ikke grækernes ve og vel de er interesserede i, men tyske og franske bankers.

3) Hvad med USA 's gældsforpligtelser? USA har vel den største gæld i verden. Hvorfor kritiserer man hele tiden grækerne, men ikke amerikanerne?

4) Endelig, til sidst: Hvad er det der sker ved en 'statsbankerot'? Situationen for den almindelige græske befolkning kan vel ikke blive værre end den er? Igen går bekymringen ikke på grækerne , men på finansinteresserne og os selv d.v.s det udviklede Europas banker og finansierings institutioner og vores egen oppustede velfærd.

Hvor er det dog i grunden ulækkert at vi igen vælter os over dem der har mindst at stå imod med og dyrker vedvarende dyrker og hylder os selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Curt Sørensen: ad 3) USA kan af en eller anden grund stadig sølge statsobligationer på markedet og få refinancieret deres statsgæld. Man tror på, at de kan løfte sig op og ud af det. Tro kan flytte bjerge.

ad 4) Det er netop kreditorerne, der taber ved en statsbankerot. Det tab har de regnet med, og det må de tage. Det er urimeligt at tvære disse tab ud over hele befolkningen. Men grækerne kommer altså til at gøre noget ved deres samfund under alle omstændigheder - ikke mindst få en ordentlig skatteligning og opkrævning

anbefalede denne kommentar