Baggrund
Læsetid: 6 min.

Grænsen skiller familier

I takt med at USA skærper kursen over for indvandrere, bliver situationen sværere for de mexicanske familier, der er fanget mellem deres gamle og deres nye hjemland. 'Enten er man racistisk og usolidarisk over for sit eget folk, eller også er man ikke en patriotisk amerikaner,' som en af dem siger
Mange af klienterne på pastor Galbans herberg er folk, der er blevet udvist af USA, og som de lokale myndigheder ikke tager sig af. Nogle lader sig frivilligt spærre inde af frygt for, at de skal blive voldelige. Manden bag tremmer, som holder Pastor Galvan i hånden, arbejdede illegalt i USA som håndværker og blev snuppet i en pickup-truck fyldt med kokain. Han blev udvist til Mexico og led under en svær psykose, som blandt andet fik ham til at prøve at slå sin mor ihjel.

Mange af klienterne på pastor Galbans herberg er folk, der er blevet udvist af USA, og som de lokale myndigheder ikke tager sig af. Nogle lader sig frivilligt spærre inde af frygt for, at de skal blive voldelige. Manden bag tremmer, som holder Pastor Galvan i hånden, arbejdede illegalt i USA som håndværker og blev snuppet i en pickup-truck fyldt med kokain. Han blev udvist til Mexico og led under en svær psykose, som blandt andet fik ham til at prøve at slå sin mor ihjel.

Tobias Havmand

Udland
8. juni 2011

CIUDAD JUAREZ/EL PASO »Jeg bad Gud om et tegn, og han sendte mig en krøbling. Jeg bad ham om hjælp, og han sendte mig en vanvittig. Så jeg sagde: 'Okay Gud, jeg tager imod din udfordring.' Jeg har selv vandret blandt de vanvittige, selv været en af dem, så jeg er den rette til opgaven.«

Pastor Galvan har rejst sig fra middagsbordet og viser med dramatiske fagter, hvordan det gik for sig, da han for 15 år siden fik til opgave fra oven at etablere et asyl for Ciudad Juarez' udstødte i ørkenen uden for byen.

Med en trillebør, sin kone til at hjælpe sig og lidt penge fra sin menighed, opførte den tidligere bygningsarbejder et asyl for folk, der vitterlig er udstedte i ordets oprindelige betydning: sindslidende, ofte med en fortid som kriminelle og narkomisbrugere, i et land, der ikke har overskud til dem og en by i komplet opløsning, der spytter dem ud på samlebånd.

Billeder på hans kontor viser asylets historie fra de første mange år som et helt primitivt skur i ørkenen og frem til i dag. Et nyt køkken er for nylig blevet finansieret af en sponsor, og uden for i gården går de sindslidende omkring under forhold, der stadig er spartanske, men dog langt bedre end det, asylets beboere ville opleve på gaden.

Den 60-årige præst er temmelig langt fra billedet af en almindelig dansk sognepræst eller en latinamerikansk af slagsen. Undervejs i bilen på vej ud til asylet i ørkenen uden for Ciudad Juarez ruller pastor Galvan blazeren op, så man kan se hans gamle bandetatoveringer, og peger ned mod sit lår, hvor bukserne skjuler et gammelt skudsår.

»I min hovedbund kan du se alle de ar, jeg har fra gamle slagsmål og knivstikkerier. Jeg er ikke en typisk præst. Mange af de andre præster kan heller ikke lide mig,« siger han og griner.

En flaske i hovedet

Pastor Galvan blev i 1986 deporteret fra USA efter at have afsonet de første år af en fængselsdom på to gange livstid, dvs. 200 år. Tilbage i Mexico blev han sat på fri fod og fortsatte sit heftige misbrug af narko og sprut. Nedturen standsede først i 1989, da en gadeprædikant overtalte ham til at blive en 'genfødt' kristen efter at Galvan havde smadret en flaske i hovedet på gadeprædikanten i øvrigt.

Oplevelsen fik Pastor Galvan på rette vej. I første omgang tilbage til det job som bygningsarbejder, han i første omgang krydsede grænsen til USA for at få, og siden hen ind i hvervet som flamboyant og 'smoothtalking' prædikant med et ambitiøst mål om at redde grænselandets fortabte og et akut og konstant behov for at rejse flere penge.

I dag er pastor Galvan taget til nåde i USA igen. Næsten hver dag krydser han grænsen for at overnatte i det mere sikre El Paso. Hans fire børn er amerikanske statsborgere og bor i USA. Alle uddannet fra universiteter i USA på nær den ene søn, der stadig studerer. Hans ene datter er psykolog og den anden datter arbejder i ledelsen på et gymnasium. Den anden søn er soldat i den amerikanske hær i Afghanistan. Special Forces.

Sønnens gamle hjelm hænger i pastor Galvans spartanske kontor.

Det var imidlertid tæt på, at sønnen ikke blev soldat.

»Han begyndte at snakke om, at han ville være grænsebetjent. Så sagde jeg til ham, at det kunne han ikke byde mig. Han er amerikaner, men jeg er mexicaner. Hans egen far kom til USA som en wetback (illegal immigrant, der har krydset Rio Grande, red.), og så ville han være en migra (grænsebetjent, red.) og fange folk som mig?! Heldigvis droppede han det. Jeg er utrolig stolt af ham, som jeg er alle mine børn,« forklarer den flamboyante kirkefader, da vi er på vej over grænsebroen mellem Mexico og USA.

Sværere at være migrant

Pastor Galvan krydsede selv illegalt grænsen dagligt for at arbejde, da han var kommet på benene igen, men i dag er det noget, der er blevet væsentlig sværere, i takt med, at grænsekontrollen er skærpet. Samtidig er de texanske myndigheder i gang at indføre et lovsæt, der minder omm Arizonas stærkt omdiskuterede regelsæt, hvor politiet har ret til at standse enhver borger og bede om vedkommendes legitimationspapirer for at fastslå, om pågældende er illegal indvandrer eller ej.

Et upopulært tiltag i særligt El Paso og omegn, hvor de fleste har latinamerikansk og som regel mexicansk baggrund, og hvor udvælgelsen helt naturligt sker på baggrund af hudfarve. Men måske også en uundgåelig udvikling i et USA, hvor immigration bliver et stadig varmere politisk emne, hvor en række stater er således i gang med at stramme reghlerne for indvandring betragteligt, og hvor den demografiske sammensætning af hispanics og 'almindelige' amerikanere i en grænseby som El Paso ifølge demografernes fremskrivninger er et billede på, hvordan USA vil se ud om ganske få år.

»Det er mærkeligt, for vi kan registrere, at illegal immigration faktisk ikke er et emne, der betyder specielt meget for den almindelige befolkning, og at det som politisk tema ikke er begyndt at fylde mere i vælgernes bevidsthed,« forklarer Mark Hugo Lopez, associeret direktør hos PEW Hispanic Center, der laver regelmæssige undersøgelser af vælgernes holdning til bl.a. indvandring.

»Alligevel kan vi se, at flere og flere politikere søger at profilere sig på at være skrappe over for immigration, og at flere stater overvejer at indføre lovgivning som Arizonas, på trods af at antallet af immigranter faktisk falder,« siger Mark Hugo Lopez, der mener, at børn af illegale immigranters automatiske statsborgerskab bliver det næste store stridspunkt.

Os, der plukker tomater

Pastor Galvans kone og datter blev for nylig tjekket af en politimand, da moren besøgte datteren i Milwaukee. Oplevelsen gjorde datteren rasende. En vrede, hendes søster Diana, der bor uden for El Paso og tager imod i et hyggeligt parcelhus i mexicansk stil, godt kan genkende:

»Jeg synes, stemningen har ændret sig over for hispanics, den er blevet mere fjendtlig. Folk tror, at man er illegal og er her midlertidigt, til trods for vi er født her, arbejder hårdt og har kæmpet for at klare os på universitetet,« forklarer hun.

»Selvfølgelig kommer nogle bare for at blive forsørget, men langt de fleste arbejder utrolig hårdt,« siger hun.

»Som mexicansk amerikaner er man lidt fanget i et dilemma, når det kommer til immigration; enten er man racistisk og usolidarisk over for sit eget folk, eller også er man ikke en patriotisk amerikaner. Det kan være svært indimellem,« siger hun.

»Men jeg føler ikke, jeg i ringere grad er amerikaner, end folk, der har boet her i tre generationer, tværtimod, for jeg ved, hvad det koster,« siger Diana Lauturner, hvis søn også skal starte på universitet, når han til sommer er færdig med high school.

»Vi vil aldrig blive smidt ud, fordi USA ville kollapse uden os. Hvem skulle plukke tomater og skure toiletter for fire dollar i timen? De hvide gider ikke, de sorte har fået en præsident og er for stolte. Alting ville koste fem gange så meget i USA, hvis ikke vi var der til at gøre arbejdet,« siger pastor Galvan.

»At alle mine børn har fået en uddannelse og er nået et skridt videre end jeg selv, der er født i en stald i Durango, er en præstation. Og det er det, vi mexicanere gør, når vi kommer til USA; vi arbejder hårdt, så vores børn kan nå et skridt videre, og deres børn endnu et skridt videre,« siger han. »Hvis der er noget, der kendetegner hispanics i USA, så er det, at de ønsker, at deres børn skal nå længere end dem selv. Og at de ved, at det kun sker ved hårdt arbejde«.

Serie

Rejsen mod Nord

Seneste artikler

  • Mexicos grænse i syd yder med våben, narko og illegale immigranter

    21. juni 2011
    Op mod 350 tons kokain og en halv mio. illegale immigranter krydser årligt grænsen fra Guatemala til Mexico. Den anden vej sender narkokartellerne en bølge af terror ned igennem Mellemamerika. Alligevel er grænsekontrollen næsten ikke-eksisterende
  • Våbenskandale blotter USA's 'flod af bly'

    16. juni 2011
    Tusindvis af våben konfiskeret af amerikanske myndigheder og derefter overladt til mexicanske gangstere er en skandale, der er til at tage og føle på. Men for de fleste mexicanere er historien om 'Operation Fast and Furious' blot toppen af isbjerget
  • Rapport: Krig mod narko er en fiasko

    10. juni 2011
    En gruppe ansete statsmænd og -kvinder opfordrer i en rapport FN og medlemslandene til at satse på behandling og kontrolleret adgang til stoffer frem for at kriminalisere forbrug og besiddelse
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her